« Tilbage til søgeresultaterne
Fabriksloven i Folketinget
I sidste Møde før Jul var Ministeriets Fabrikslovforslag til første Behandling, og denne var baade lang og livlig. Der er al Anledning, for interesserede Kvinder, til at følge dette Lovforslags videre Skæbne med den største Opmærksomhed.
Lovforslagets Hovedpunkt: Beskyttelse for Børnene er selvfølgelig alle enige om; alene Aldersgrænsen 12 eller 14 Aar vil vistnok her give Anledning til yderligere Forhandling. Hygiejniske Foranstaltninger og kvindeligt Tilsyn i Fabriksvirksomheder, som særlig beskæftiger Børn og unge Mennesker, kan sikkert ogsaa vente Sympati fra flere Sider; vi haaber da, at gaar Forslaget igennem med de fem nye Assistenter, der blev nævnt, i det mindste de to af disse maa blive Kvinder, saa kan der jo altid senere blive Lejlighed til at sammenligne Resultaterne og gaa videre ad den Vej, der synes mest lovende.
Den væsentligste Uoverensstemmelse om dette Lovforslag vil samle sig om den saakaldte „Beskyttelse" for Kvinderne. Dersom det i Virkeligheden bliver en Beskyttelse og ikke en Foranstaltning, der gør Kvindernes Kamp for Tilværelsen endnu tungere end den er i Forvejen: at forbyde dem at arbejde mere end 10 Timer, forbyde dem ethvert Helligdags- og Natarbejde og forbyde den fattige Moder at tjene en eneste Øre i 4-6 Uger efter hendes Nedkomst - selv om hun skulde sulte derved, da vil vistnok alle Kvinder hilse denne Lov med Glæde. Men - vi er langtfra sikre paa, hvad Følgerne vil blive. Og selv om de Indvendinger, der fra konservativ Side blev rejst mod Forslaget, end ikke skulde være fuldt ud velbegrundede i alle Enkeltheder, saa var det dog et meget fornuftigt Tilbud, Socialdemokratiet gav: at de skulde nok spørge Kvinderne selv.-
Ligeledes var det et meget fornuftigt Ord fra samme Parti, at - „det er ikke de frisindede Partiers Skyld, at Kvinderne nu ikke har deres egne Repræsentanter i Tinget, saa de selv kan tale deres Sag."
Den højt ærede Minister udtalte; at der ikke fandtes en eneste Bestemmelse i dette Lovforslag, som ikke var gældende i andre Lande.
Men der blev ikke givet nogen Oplysning om, hvor vidt Lovgivningsmagten noget Sted har
spurgt Kvinderne - end sige taget dem med paa Raad. -
Det vil jo aldrig falde Lovgivningsmagten ind at byde den voksne Mand en saadan „Beskyttelse" - han skal gennem sin Organisation nok vide at hævde sin Ret; men hvorfor da ikke anse den voksne Kvinde for et nogenlunde lige saa fornuftigt Væsen? - Dog, - Vejen er anvist.
Naar Arbejdskvinderne selv har besvaret Spørgsmaalet, bøjer vi os for deres Afgørelse.
Foreløbig henviser vi til „Kvinden og Samfundet"s Nr. 14, hvor der gives et Referat af et Foredrag paa Kvindekongressen i London, som formentlig ikke er uden Interesse i denne Sammenhæng, idet det ganske tydeligt viser, at dog nogle oplyste Kvinder har en anden Opfattelse af en saadan „Beskyttelse" end selv de mest velmenende Beskyttelsesmænd. Vi citerer nogle Linier:
„Naar man mener at kunne forbedre Kvindens Kaar ved Indskrænkninger af hendes Arbejdsomraader, da forekommer det mig at være at gribe Sagen an fra den fejle Side. - - Den Slags Baand strider mod et af vor Tids Hovedprincipper: Individets Selvbestemmelsesret; som forudsætter, at hver voksen Mand og Kvinde selv vælger sit Arbejde og dets Betingelser. Man kan ikke forlange Beskyttelseslove for Kvinden samtidig med, at man fordrer hendes Ligestillethed med Manden over for Loven. - - Tanken om særegne Arbejdslove for Kvinden er et Udslag af den forældede Opfattelse: Kvinden maa have Privilegier og ikke Rettigheder, hun maa beskyttes i Stedet for at sættes i Stand til at værge for sig selv. - - Der maa for Kvinden fordres samme Ret, som Manden har, til Selvansvar og Selvbestemmelse i alle Livets Tilskikkelser. - - Det stadige Formynderskab, under hvilket Kvinden har levet, har baaret saa bitre Frugter, at Kvindesagens Venner bør se sig godt for, inden de understøtter noget som helst, der er i Lighed dermed. - - Hvad
Ret har man til at blande sig i voksne Kvinders Forhold ved hvert Skridt i deres Liv? - - Det er fornærmeligt at gaa ud fra, at Kvinden ikke har Omdømme nok til selv at afgøre, naar og hvorledes hun kan arbejde. - - Hver ny Forandring og Indskrænkning gør det vanskeligere for hende at opnaa Arbejde med nogenlunde passende Betaling. - - Er særegne Arbejdslove i noget som helst Tilfælde en virkelig Fordel for Arbejds-kvinder? - - Det synes mig at Resultatet af dem vil være, at vi berøver de fattige Kvinder Arbejde uden at give dem Erstatning”.
