Nok værd at lægge Mærke til.
Tre franske deputerede har til Kamret indbragt et Lovforslag om gift Kvindes Ejendomsret over hvad hun selv fortjener. En Ret, som er sikret de danske Hustruer ved Loven af 7/5 1880.
I London har en Dame stillet sig i Spidsen for at faa indrettet Hjem for de fattige Blomstersælgersker fra Gaden. Til meget billig Pris faar de Ophold og nærende Kost. Et køligt Rum findes til om Natten at opbevare de Blomster, som de har faaet tilovers. Begyndelsen er gjort i West-End ved West-bourn Park. Man haaber at kunne faa dem til at organisere sig.
En russisk Dame, Mme Ava, har indgaaet et Væddemaal om, at hun til Hest vil rejse fra Kursk til St. Petersburg, en Strækning paa 1200 Kilometer (over halvandet hundrede Mil). Mme Ava ledsages paa Rejsen af fem Velocipedister.