« Tilbage til søgeresultaterne

C. Barner-Aagaard:Erik Randborg

« Se emneord

Der er megen god Villie i denne Bog; men Forfatterinden synes mærk­værdig upaavirket af den realistiske Retning, som dog snart i en Menne­skealder har behersket Litteraturen. Selv om man kun kendte vort radi­kale Venstreparti gennem Avislæsning, maatte man vide, at denne Mand, som kun er vittig i en Kreds af Undermaalere, kun virksom overfor Toddy­glassene, kun vinder Damernes Gunst, naar ingen Løjtnantsuniform kommer ham i Vejen, og kun vover at duellere pr. Cycle - at han er for ringe en Re­præsentant for et Parti, der i hvert Fald har vist, at det ikke lader sig sætte til Vægs af en Smule Damero­man havde jeg nær sagt, men af Re­spekt for det Blad, jeg skriver i, skynder jeg mig at ændre Udtrykket til: en grumme overfladisk Kritik.

I én Henseende kan man sympa­tisere med Forfatterindens Tendens: den Demokratisme, der for sig selv først og fremmest kræver Luksus og Livsnydelse er noget fordægtig og for­tjener, at man gaar den paa Klingen. Men det norske Ægtepar, der opstilles som Eksempel paa ægte, demokratisk Sindelag, minder lige saa lidt som Bogens Levemænd om Figurer fra det virkelige Liv. Forfatterindens lette og behagelige Pen synes ikke skaaren til at behandle store Samfundskonflikter eller dybtgaaende sjælelige Rørel­ser. Den vilde gøre større Virkning paa mindre Omraader.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner