« Tilbage til søgeresultaterne

Rosenvængets praktiske Kursus,

« Se emneord

Rosenvængets praktiske Kursus,

ledet af Frk. Elisabeth Gad, begynder til Iste Februar et nyt 3 Maaneders Kursus i Fag, som kan have Betyd­ning for en vordende Husmoder eller Husbestyrerinde. Der undervises i Dansk, praktisk Regning, Sundheds­lære, Skrædder- og Linnedsyning (Klip­ning og Reparation), Husholdnings­lære (med praktisk Forsøg i Kog­ning, Bagning og fin Vask) og ende­lig i Børnepleje og Børns Behandling og Sysselsættelse efter den Pestalozzi-Frøbelske Methode.

Efter det 3 Maaneders Kursus, som varer til 15de Maj, følger en 3 Maaneders praktisk Uddannelse i Børne- og Sygepleje paa en af de til Kursuset knyttede Institutioner. Pri­sen for de 6 Maaneder er 50 Kr. Hensigten er at hjælpe unge Piger, som ikke har Raad til at tage Artium eller Præliminæreksamen, og hvis Evner ligger mere i praktisk Retning, til at uddanne disse Anlæg, saa de kan møde et Hjems mange forskelligartede Pligter, og navnlig Pligterne overfor Børnene, bedre udrustede, end det nu ofte er Tilfældet. Ogsaa unge Piger, der søger Plads som Støtte og Hjælp i andres Hjem, vil paa de praktiske Kursus kunne faa den Uddannelse, som det nu saa ofte sørgeligt skorter paa. Til Kursuset er knyttet en Række Foredrag, saaledes den 18de Januar „om Haandværk” af Frk. Myg­dal, - senere „om Handel” af Frk. Borup og „om Sygepleje” af Fru Norrie, f. Harbou.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder