« Tilbage til søgeresultaterne
Mødre og Fædre
I det jeg takker de Forældre, som har besvaret mine Spørgsmaal i Bladets Nr. 11, beder jeg flere vise mig samme Venlighed og gentager herved min Opfordring.
Besvarelserne bedes indsendte til min Adresse, underskreven med Navn, de vil blive tilintetgjorte, saasnart jeg har uddraget Resultaterne af dem, og ikke komme andre for Øje.
1) Har De opdraget deres Børn efter de samme Grundsætninger, som har været ledende ved Deres egen Opdragelse? Hvis De har ændret Metoden, sig da i hvilken Retning.
2) Hvis De har flere Børn, sig da, om de yngste har faaet samme Opdragelse som de ældste, og hvis ikke, hvilken Forskel der har været.
3) Hvis De har gjort nogen Ændringer, sig da, om de har følt Virkning deraf.
4) Har de anvendt legemlig Straf?
5) Har De følt nogen Mindskelse i Deres Børns Fortrolighed, siden de kom i Skole?
6) Har De foretaget noget for at vænne Deres Børn til at omgaas Penge og erhverve, og i saa Tilfælde, hvor tidlig. Har deres Børn f. Eks. haft bestemte Pligter i Hjemmet, og har de faaet Betaling for det?