Kvindelige Fabriksinspektører.

Naar „Kvinden og Samfundet” har sat sig som en nærliggende Opgave at virke for Ansættelsen af kvindelige Fabriksinspektører, maa det glæde en­hver Ven af Kvindernes Sag. Selv for dem, der ikke staar i direkte Be­røring med Arbejderforholdene, vil Opnaaelsen af dette Krav være af Betydning; thi det er en Anerkendelse af Kvindernes Ret og Evne, og saaledes et bestemt Skridt henimod Aner­kendelse af Retten til Selvstyre ogsaa for Kvinderne.

Maaske kan det interessere Læserne af „Kvinden og Samfundet” at høre lidt om, hvordan Forholdet er andre Steder.

Det Sted, hvor man først og paa flest Steder har ansat kvindelige Tilsynshavende ved Fabrikerne, er England. Men det er næppe almindelig kendt herhjemme, at der ogsaa i Tyskland allerede paa flere Steder er ansat Kvinder som Tilsynshavende. Sagen er her begyndt saa godt, at den overalt er i jævn og sikker Fremgang.

I Bayern er der ansat to saadanne, i Hessen ligeledes; begge Steder har Vedkommende virket til fuldeste Tilfredshed i alle Retninger. Ogsaa andre Stater har ansat Kvinder, saalede Württemberg, Sachsen Weimar; ikke saa faa andre Stater har desuden fremsat Forslag derom, og til Dels vedtaget dem. To af de vigtigste af disse er Preussen og Kongeriget Sachsen. Den sachsiske Regering har netop i denne Session fremsat Forslag om Ansættelse af flere „kvindelige Tillidsmænd”; det skal altsaa ikke være egentlige Inspektører, man tør ikke ret give Kvinder nogen virkelig Autoritet, men   man mener, at de vil danne et heldigt Mellemled mellem de kvindelige Arbejdere og de egentlige Tilsynshavende, da Arbejderskerne vel med mere Tillid vil henvende sig til deres egne Kønsfæller.     Tanke­gangen er utvivlsomt rigtig, og at det er Vejen til at faa virkelige kvindelige Inspektører, det  er Regeringen  klar over ; den foretrækker blot at gøre sine Skridt fremad saa smaa som muligt ad Gangen. Det ventes, at Lovforslaget vil blive vedtaget; og det gælder da for de Kvinder, der   ansættes, at skaffe sig selv saa megen Autoritet som mu­ligt.  Dertil kræves, at det bliver vir­kelige Dygtigheder, der vælges til Em­bederne  -  og dette ligger jo rigtig­nok i Myndighedernes Haand.    Hvis de er ligegyldige for Sagen,  kan den med Lethed ødelægges. Fra en af de smaa tyske Stater meldes det saaledes, at man slet ikke har sporet nogen videre Virkning efter Ansættel­sen af de kvindelige Inspektører, skønt disse har virket i flere Aar. Men naar man saa hører, at det er

„to ældre Enker,” der er bleven ansat, kan man ikke værge sig mod en Mis­tanke om, at man har   tænkt mere paa Enkeforsørgelsen end paa de unge, kvindelige Arbejderes Tarv. Der er ingen Tvivl om, at England har vist den rette Vej: skal Arbejdet gøres godt, er det ikke nok, at det bliver gjort   af Kvinder; man maa ogsaa sørge for, at disse bliver saa dygtige som muligt. Der er derfor i England sørget for, at de kan faa en virkelig Uddannelse til deres ansvarsfulde Post. Det mest   betydningsfulde Skridt er sket netop i denne Tid, idet Preus­sen ogsaa har ansat to Kvinder, en i Berlin, en i München-Gladbach, de to Steder, hvor der er flest Kvinder, der arbejder i  Fabriker.    Embederne er vellønnede efter kvindelige For­hold, nemlig med 2,400 Reichsmark om Aaret, og de   vil derfor sikkert blive søgt af saa mange, at man kan vælge blandt de bedste.  Alle haaber da ogsaa,   at det snart vil vise sig nødvendigt at gaa videre frem ad den en Gang indslaaede Vej.

Vi danske Kvinder er tilbøjelige til at mene, at vi er foran vore tyske Søstre.  Paa mange Omraader gælder det  vel, men som det ses, er vi paa dette meget  langt tilbage. Der er jo for nylig forelagt den danske Rigsdag et Lovforslag om at „beskytte” Kvin­derne ved at forbyde dem visse Slags Arbejde.    Med Rette blev det sagt i Rigsdagen, at Kvinderne jo ikke havde udtalt Ønsket om denne Beskyttelse. Mærkeligt nok var der dog ingen, der fremkom med det dog ret nærliggende Forslag, at man skulde spørge Arbejderskerne, hvad deres Ønsker var. Der er da noget, der hedder Kommissioner, og man har da selv i Dan­mark set Kvinder sidde i kongelig Kommissioner. Var det ikke rimeligt om man nedsatte en Kommission til at overveje det Spørgsmaal, om man skal indføre  dette i Danmark ganske ny Princip; og hvad skulde der da være i Vejen for at give Repræsentanter for Arbejderskerne Plads i Kommissionen?  Jeg er overbevist om, at vi Kvinder ikke vil behøve at skamme os ved en saadan Repræsentation.

Aldeles ubegribeligt er det, at man ikke straks gaar den Vej at ansætte Kvinder i Fabriksinspektionen. Er det Alvor, at man vil beskytte Arbejderskerne, da bør man dog først gøre det nærliggende Skridt, at tilvejebringe dette naturlige Mellemled mellem Myndighederne og de arbejdende Kvinder. Jeg ser, at Ministeren har udtalt, at den af ham foreslaaede „Beskyttelse^” er indført i alle andre Lande. Han kunde da ogsaa gerne gøre opmærk som paa, at de kvindelige Fabriksinspektører nu ogsaa er indført i alle de Lande, Danmark plejer at tage til Mønster.