« Tilbage til søgeresultaterne
Opdragelse eller - Prygl
Under Folketingets første Behandling af det private Forslag til Lov om Ophævelse af Straffe for Børn under kriminel Lavalder faldt, i Følge „Social-Demokraten”s Referat, nogle Udtalelser, som der fra Kvindernes Side er al Anledning til at understrege.
Ministeren var af den Mening, at man meget daarligt kunde undvære Straffebestemmelser for Børn, og „ved at oprette Stats-Børneopdragelsesanstalter tog man Initiativet bort fra den private Velgørenhed.”
Folketingsmand Borgbjerg var derimod paa det rene med, at „Opdragelsen maa ikke lades ude af Betragtning, thi den er det vigtigste. Afskaffelsen af de barbariske Straffe og Indførelsen af gode Værgemaal og Børnehjem maa være vort Program. Ved den her foreslaaede Straffrihed nedbryder vi det gamle Samfunds Brutalitet. Ved at skabe Opdragelse i gode Hjem rejser vi det ny humane Samfund paa Tomten.”
Det er ikke vanskeligt at forudsige, til hvilket af disse to Standpunkter kvindelige Repræsentanter paa Tinge vilde slutte sig.