« Tilbage til søgeresultaterne

Foredrag i Københavns Højskoleforening

« Se emneord

I Tilslutning til en tidligere Ar­tikel, hvori vi henledede Opmærksom­heden paa en ny Virksomhed, som den grundtvigske Retning har sat i Gang blandt Ungdommen i Køben­havn, bør tillige fremdrages en anden Virksomhed, som samme Aandsretning gennem Københavns Højskoleforening i en længere Aarrække har udfoldet. Ved ugentlige Foredrag og mere sel­skabelige Sammenkomster har Højskole­foreningen i Aarenes Løb samlet en ikke ringe Del af den fra Landet ind­vandrede Højskoleungdom, lige som stadige Søndagsforedrag hver Vinter i et nærliggende Asyl har samlet en stor Del Arbejdere.

At Kvinder ogsaa paa disse Ste­der yder deres Bistand som Foredrags­holdere, er en Selvfølge.

I den sidste Tid har saaledes Frk. Julie Meyn i Højskoleforeningen for fuldt Hus holdt to meget oplysende foredrag om den engelske Forfatter: Thomas Carlyle - og tillige har Frk. M. talt i Asylet.

Sidste Onsdag talte Forfatterinden: Fru Laura Kieler i Højskoleforeningen om „nationale Brydninger”, og gav i et formfuldendt og indholdsrigt Foredrag et levende Billede af den Bevægelse, der nu er vakt for at virke­liggøre den gamle Sammenslutnings­tanke mellem de tre nordiske Riger. Fru Kieler bebudede en Foredrags­rejse gennem Landet til Efteraaret for at give Danskerne lidt Forstaaelse af Brødrefolkenes Stilling - saa vel til Danmark som særlig til det sønder­jyske Spørgsmaal. Staar Regerings­magten i Norge, ytrede Taleren, end i nærmere Forstaaelse med Tyskland end med Danmark, saa vokser der til Gengæld nede fra en Forstaaelse frem for dansk Kultur og dansk Aandsliv, som vil faa vidtrækkende Følger.

Og man begynder at forstaa, at Sønderjylland er ikke blot Grænsevagt mod Syd for Danmark, men for hele Norden.

Ret beset - mente Fru Kieler - burde Danskerne takke von Köller for hans brutale Udvisningspolitik, thi han har derigennem vakt Opmærksom­hed for det sønderjyske Spørgsmaal langt ud over Danmarks Grænser - først og fremmest i Sverrig og Norge; ogsaa fra Kvinder i London var der kommen Anmodning til Fru Kieler om at rejse derover og tale Sønderjyllands Sag.

- Vi henstiller til „ Dansk Kvinde­samfund”s Kredse i Provinserne at sætte sig i Forbindelse med Fru Kie­ler, inden Rejseplanen bliver lagt for den paatænkte Foredragstourné til Ef­teraaret.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder