« Tilbage til søgeresultaterne

Fabrikloven under Debat

« Se emneord

„Beskyttelses”-Paragraferne i det Bramsenske Lovforslag var i Fredags til første Behandling paa et offentligt Kvindemøde. Forhaabentlig følger flere efter, thi selv om der paa dette faldt mange fornuftige Ord, saa kan der dog siges en Del endnu før Forslaget i alle dets Punkter og Konsekvenser ligger fremme i fuldt Dagslys.

Vor lille Plads tillader os ikke et udførligt Referat af den 3 Timers For­handling, vi maa derfor nøjes med at fremdrage de mest karakteristiske Udtalelser.

Først kan dog fastslaas som Re­sultat af Forhandlingerne, at Paragraf 7 vandt Tilslutning fra alle Sider paa den Betingelse - som vi fra første Begyndelse har stillet - at der sam­tidig med, at Loven forbyder disse Kvinder at arbejde under Sygdoms­perioden - anvises dem Midler til Underhold fra anden Side.

Med denne Tilføjelse vil Lovpara­grafen blive modtaget med Glæde af Arbejderkvinder og Kvindesagskvinder i skøn Forening - og erkendt for virkelig at være en Beskyttelse. Om Paragraf 5 derimod opnaaede man ikke Enighed. Men at et yngre Brus­hoved af en Mand deraf kunde tage Anledning til et Udfald mod „dem, der havde arrangeret dette Møde, fordi de havde Lyst til at spille Formyndere for Arbejderkvinderne” det tyder jo unægtelig paa en lidt mangelfuld Op­dragelse indenfor Partiet; med stor Tilfredsstillelse noterer vi derfor, at det ikke var de tilstedeværende Folke­tingsmænd, men en Kvinde af Partiet: Fru Olivia Nielsen, der tog sig af denne Opdragelse og henviste Parti­agitationen til deres egne Møder.

Mødets 5-6 første Talere tog alle stærk Afstand fra Paragraf 5’s „Be­skyttelse”, der vil indskrænke Kvin­dernes Arbejdstid og forbyde Natar­bejde.

Dirigenten: Frk. Trier fremhævede, at da „Kvindelig Fremskridtsforening” arbejder for Kvindens politiske og so­ciale Ligestillelse med Manden, kunde den ikke gaa med til ny Lovbestem­melser, der vilde ophæve Ligestillelsen.

Fru Johanne Meyer takkede Mini­steren for Lovforslagets Fremkomst. At Børn og unge Mennesker skal be­skyttes er vistnok alle enige om. Me­ningsforskellen fremkommer først, naar der blive Tale om den voksne Kvinde - ikke fordi der, - som Slagordet har lydt saa stærkt i disse Dage, gøres Indgreb i den personlige Frihed, men fordi Arbejdet fratages dem. Man henviser til Resultaterne fra Udlandet og til Mændenes Presse. Men staar det egentlig saa godt til ? Det minder lidt om den Mand, der sagde: nu har min Kone været mig underdanig i 40 Aar, og jeg har befundet mig vel derved. Hvor udtaler Kvinderne sig? Ikke i Mændenes Blade. Der kom­mer ikke en kvindelig Pen ind i disse uden den er saa blød, at den bøjer sig ind under Partistandpunktet. Gen­nem Kvindeforeningerne og Kvindernes Blade faar vi først Kvindernes Menin­ger frem.

Fru Olivia Nielsen, Form. for „Kvin­deligt Arbejderforbund” kendte de kvin­delige Erhvervsforhold. Kvinder gaar i stort Antal arbejdsløse paa Gaden, at disse maa tage det Arbejde, de kan faa, kan ingen fortænke dem i. Mange har taget Natarbejde og disse ville ikke finde det rigtigt, at man gør Indgreb i de Rettigheder, de nu gen­nem deres Organisation møjsommelig har tilkæmpet sig. Og de kan ikke forstaa, hvorfor de mandlige Arbejdere skal have Lov til at beholde deres Ar­bejde. Men hvorfor skal Syersker, Vaske- og Rengøringskoner da ikke beskyttes, der er mange af dem, som ogsaa arbejder om Natten?

Frk.Bærentzen, kvindelig Typograf haabede ikke, at man med et Magtsprog vilde tvinge de arbejdende Kvinder til at opgive den gode økonomisk Stilling, som flere af dem nu havde tilkæmpet sig. Natarbejdet blev bedre betalt, og fratager man os nu vor Selvbestemmelsesret vil der rejse sig en Storm af Uvilje mod dem, der gør det.

Fru Bloch syntes, at Navnet: Beskyttelse var det kønneste ved hel Sagen, Resten var et brutalt Indgreb i Kvindernes Ret. Vedtagelsen af Paragraf 5 vil være en Skændsel for hele Landet. Det er ikke Beskyttelse for Kvinderne men det er Beskyttelse for Mændene.

Fru Nina Bang henviste til Paragraf 23, der indrømmer enkelte Grupper Dispensation for Anvendelse af de førnævnte Paragrafer. Fruen udtalte sig ellers ikke saa tydeligt, som man af hendes store Interesse for Statistik skulde forvente og da derfor et ny Problem: „Kvinder og Kvinder er to Ting” blev draget med ind i Diskus­sionen tabte vi Traaden og kom til at gruble over et andet Problem: mon Mænd og Mænd ikke ogsaa skulde være to Ting?

Fru Nørlund fandt, at Lovforslaget var en Blanding af godt og ikke godt Hvorfor ikke ogsaa beskytte Mændene mod Misbrug fra Magthavernes Side Det er ikke rigtigt først at beskytte Kvinderne, giv en Normalarbejdsdag for baade Mænd og Kvinder - lad os blive fri for Undtagelseslove. Der er en anden Vej som Lovgivningen kan gaa for at beskytte Kvinderne, giv os lige Ret i politisk Henseende saa vi kan arbejde i Fællesskab paa at løse Opgaverne.

Hr. Folketingsmand Philipsen var ikke kommet til dette Møde for at be­lære, men for at høre Kvinderne ud­tale sig om Lovforslaget. Han ansaa det for givet, at Folketinget vilde tage Hensyn til, hvad de arbejdende Kvin­der havde udtalt.

Hr. Folketingsmand Borgbjærg øn­skede alt Natarbejde afskaffet, da Nat­arbejde kun kan virke hen til, at vi faar en degenereret Slægt, - en Be­tragtning vi fuldt ud er enig med ham i, men skulde det ikke gælde begge Parter: baade Mænd og Kvinder? Hvorfor skal det nu netop være Kvin­derne der skal sendes ud til den før­ste Forpostfægtning? Forøvrigt lovede Borgbjærg Guld og grønne Skove, hvis Forslaget gik igennem.

Hr. Folketingsmand J. Jensen ud­talte sig i Retning af, at Forslaget om den 10 Timers Arbejdsdag ingen praktisk Betydning vilde faa, da Ar­bejdstiden i Fabrikerne ikke var læn­gere. - Naar dette er Tilfældet vil der vel heller ikke være nogen stor Risiko forbunden med at udvide „Be­skyttelsen” ogsaa til Mændene - og vi er enige, vi bliver fri for Undtagelseslove.

Fru J. Meyer ønskede Forslaget sat under Afstemning, hvad Fru Nørlund dog fraraadede - denne For­samling kunde ikke svare paa Arbej­derkvindernes Vegne.

Flere Arbejderkvinder gav dette Standpunkt deres Tilslutning.

Fru Meyer sluttede da Mødet med en Tak til de tilstedeværende. Hensigten: at give Kvinderne  Lejlighed til at udtale sig om Lovforslaget, var naaet.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder