« Tilbage til søgeresultaterne
Om Kvinders Løn
Uddrag af Beretning fra Sædelighedskongressen i Genf, September f. A.
(Efter Dokumente der Frauen.)
II.
Fru Gévin-Cassal aflagde Beretning om franske Forhold. Dog kunde hendes sørgelige Afsløringer vist finde Anvendelse paa ethvert overvejende katolsk Land.
„Klosteropdragelsen”, sagde hun, „er en af Hovedaarsagerne til, at vore unge Arbejdersker drives ind i Prostitutionen. Af 75 prostituerede Kvinder er de 70 opdragne i Klostrene. Disse tager dels unge, forældreløse Piger, dels Piger, som overlades dem af Familien og „opdrager” dem. Deres Opdragelsessystem hviler ikke paa Kristenkærlighed, og „Opdragelse” er der ikke meget af.
Pigebørnene er ganske simpelt Arbejdsslaver, der udnyttes ubarmhjertigt til at tjene Penge til Klostret. De beskæftiges med Syarbejde fra Morgen til Aften; enhver har sin Specialitet. Ingen af dem lærer f. Eks. at sy en hel Dragt. Nej, en syer Sømmene, en anden Ærmerne i, en tredje Knaphuller, kun Knaphuller. Thi det ligger ikke Klostrene paa Hjerte at lære Børnene et Erhverv, som senere kan skaffe dem deres ærlige Udkomme, men nok at kunne tjene saa meget som muligt, og det naas bedst ved at lade Arbejderskerne blive Specialister, til de sløves deraf.
Saaledes sidde de, daarligt ernærede, i slet udluftede Lokaler, har kun liden Motion, bliver blegsottige, lærer intet Haandværk og endnu mindre at være uafhængige, energiske eller at tænke selv. Klostertugten i Forbindelse med det svækkende Klosterliv gør dem til værgeløse Ofre for den første Fristelse. - Thi disse Piger bliver ikke allesammen i Klostret. Nogle ønsker at forlade det; andre sendes bort, naar deres Syn eller Sundhed er blevet svækket ved at sy for Klostret. Saa sætter de fromme Søstre deres Plejebørn paa Gaden og giver dem ikke en Skilling, ja ikke en Gang et Stk. Linned med paa Vejen. Men udenfor Klosterdøren lurer Prostitutionen.”
Selvsamme Dag, som Fru Gévin-Cassal gav disse Oplysninger i Genf, bragte Bladet „Aurore” i Paris nogle Meddelelser fra Biskoppen i Nancy: Monsieur Turinay, som bekræftede Sandheden af hendes Ord. Han fortalte i Bladet, at „den gode Hyrdes” Søstre, som ledede et Hjem for forældreløse Børn i hans Bispedømme, havde behandlet og udnyttet de unge Piger, som var betroede til deres Omsorg paa den skammeligste og umenneskeligste Maade, og anførte flere oprørende Eksempler.
Siden den Tid er der bleven meddelt lignende Ting fra anden Side. Saaledes fortalte Frk. de Sainte-Croix for nylig i „la Fronde” om en saadan Klosterelev, som syg og halvblind af Klosterarbejdet, blev sendt hjem til sin Moder. I hendes Artikel findes følgende Bemærkninger om hele det franske Klostervæsen. „Staten, som tillod de gejstlige Ordener at aabne Hjem for forældreløse Børn, glemte at sikre sig Opsynet med disse Anstalter. Dens Inspektører og Inspektricer har kun Ret til at betræde Klostrene, naar der i disse findes kommunale Plejebørn. Selv da lykkes det dem kun sjældent at faa et rigtigt Indtryk; thi alle kutteklædte sammensværger sig og holder sammen mod de „verdslige,” som ikke billiger de haarde legemlige Revselser, som bruges i Klostrene! Frk. de Sainte-Croix slutter sin Artikel med det Spørgsmaal: „Kan Klostrene ikke tvinges til at give Erstatning til de Piger, som næsten bliver blinde i Klostrets Tjeneste?” -
I Frankrig er man for længe siden paa det rene med Virkningen af Klosterarbejdet. De arbejdendes Udgifter er kun smaa, fordi de lever i Fællesskab og Klostret opretholdes ved Almisser og Legater. Da Produktionsomkostningerne er ubetydelige, bliver Salgspriserne - selv om de i og for sig er høje f. Eks. for Luksusbroderier - dog altid lavere end almindelige Forretningers. Det er især Konkurrencen med Klostrene og Fængslerne, som har trykket Lønnen for Syarbejde saa langt ned. „Samaritanen”, et af de store parisiske Magasiner, sælger billigere end alle andre, fordi en betydelig Del af dets færdigsyede Varer kommer fra Klostrene. -
