« Tilbage til søgeresultaterne
Vi og vore Børn
Aarsagerne til al den Nervøsitet og Overanstrengelse, vi ser omkring os, er sikkert mange.
Vi Kvinder, som det er betroet at pleje den opvoksende Slægt i Hjemmet, bør have Øjnene aabne for alt som kan forstyrre den harmoniske Udvikling af Sjæls- og Legemskræfterne hos de unge. Vi bør styrke Sjælen og hærde Kroppen. „Min gode Mor har du mig kær, saa forkæl mig ikke,” lader Børnenes Skjald Drengen sige til sin Moder. Lyt til disse Ord, vær selv stærk og modig, og lær dine Børn det samme. Thi vokser der en svag blødhjertet og forkælet Slægt op - hvad forslaar da alle andre Midler.
Om der nu er Tegn, som tyder paa, at Forholdene mange Steder er saaledes, maa Mødrene da ikke over for denne sørgelige Virkelighed erkende deres Skyld. De bærer dog for en stor Del det første og mangen Gang det største Ansvar for deres Børn. Om vi Kvinder vilde tage Pligten alvorligere til at opdrage en aandelig og legemlig stærk Slægt, da skulde Resultatet vist ogsaa blive bedre end det, vi nu ser omkring os.
Det er Moderen, der først lægger Grunden til et ædelt Sind og til sædelig Kraft hos sine Børn. Hendes Arbejde maa gaa ud paa at skænke det den Omveksling af Hvile og Virksomhed, som er nødvendig for en naturlig Udvikling af Sjæl og Legeme.
Naar Børnene kommer i den Alder, at deres Lyst til Arbejde vaagner, maa dette afpasses efter deres Alder og Kræfter.
Men - vi Mødre bliver saa ofte trætte - om vi ikke faar Hjælp i dette Arbejde, og viser os da utaalmodige mod de smaa.
Der behøves en stor Sindets Spændstighed for fuldt at kunne arbejde sig ind i et Barns Tankegang, gaa ind paa dets Grunde og besvare dets Spørgsmaal om alt, hvad det ser omkring sig, om det mærkværdige Liv, det nylig er indtraadt i, og som det vil lære at kende.
Er vi selv trætte og overanstrengte, kan vi ikke behandle vore Børn, som vi skulde, men afviser ofte deres Spørgsmaal med et gnavent: „Du skal ikke spørge saa meget.” Vor Nervøsitet virker igen paa Børnene. Kunde vi Mødre derfor opnaa et Par Timers Ro til anden Sysselsættelse, til lidt Arbejde paa vor egen Udvikling, hvorved vi atter kan hente ny aandelig Kraft og Spændstighed, da skulde det sikkert komme os alle til gode. Og dette behøves, for at vi med glad Sind og varm Interesse kan egne os til at løse den Livsopgave, vi har valgt: at opdrage en ny Slægt.
Naar Børnene kommer i Skolealderen, og vi overlader en Del af Arbejdet til Lærere og Lærerinder, har vi dog en stor Del af Arbejde og Ansvar for vore Børn. Just under Skoletiden bliver Børn ofte overanstrengte, og vi er tilbøjelige til at give Skolen hele Skylden herfor. Om vi vil være retfærdige, maa vi vist tage en stor Del af den paa os selv. Ofte begynder vi at lære Børnene at læse i en altfor tidlig Alder, og dette kan blive skæbnesvangert.
En klog gammel „Tante” plejer at sige:
„I et Hus maa jo først Vægge og Tag være færdige, inden man kan begynde med det indvendige, men dette iagttages ikke ved Børneopdragelse.” - Dette er vist ganske rigtigt, thi man har Eksempler paa, at Mødre begynder at lære deres Børn at læse ved 5-6 Aars Alderen.
Lad Barnet tidligt faa praktisk Arbejde, men anstreng ikke den lille Hjerne, førend den er tilstrækkelig udviklet til aandeligt Arbejde - og det er den i Almindelighed ikke før det syvende Aar. -
En anden Sag, som vi Mødre maa komme i Hu, er den, at et Barn i Skolealderen behøver megen uforstyrret Hvile for at udvikles normalt. De maa sove tilstrækkeligt.
Børn og Ungdom behøver Glæde, Solskin og frisk Luft for at udvikles frit.
Forældres og Søskendes Kærlighed, Kammeraters Venskab og Læreres og Lærerinders Hengivenhed giver Glans over deres unge Liv. Frisk Leg ude i det fri, enkle Fornøjelser i Hjemmet, en lille Fest i Skolen er naturlige Adspredelser i denne Alder. Sport er herlig Fornøjelse under Skolealderen.
Barnepleje og Børneopdragelse er store Sager.
Vi, som er betroede en lille Del af dette Arbejde, har et stort Maal at leve for. Med klart Blik for vore Pligter, med Glæde og Samvittighedsfuldhed skal vi gaa til dette Arbejde
(Af Dagny i „Nutid”.)
(Frit fra svensk ved A. J.)
