« Tilbage til søgeresultaterne
Den literære Strid
„Skønliteraturen og Forbrydelserne” var Emnet for Pastor Schacks tredie Foredrag.
„Under normale Forhold vil der ikke være Anledning til at spørge om Skønliteraturen og Forbrydelserne staa Forbindelse med hinanden. Kun naar et vist Forhold er til Stede, maa vi spørge: er der dog ikke en vis Aarsagsforbindelse imellem dem? - Ingen, hvilken moralsk Opfattelse han end har, vil jo betvivle, at om Skønliteraturen forøger Forbrydelsernes Tal, da er den et tvivlsomt Gode. I en engelsk Bog priser Rigmanden Lasten: Nydelsen. Kunsten bestaar blot i ikke at overskride den fine Grænse, der skiller mellem Last og Forbrydelse.
Et lastefuldt Menneske kan gaa for en Gentleman, men en Forbryder er stemplet. Betragter man disse to fra et aandeligt Synspunkt, da er de to Alen af et Stykke; den lastefulde staar da snarere under den anden, da han gerne er bundfordærvet, hvad Forbryderen ikke altid er.
Nu er det mærkelige i vore Dage, at vi har Forfattere - og Blade med - som forherliger Lasten, spiller Halløj med Moralen, men bliver - som „Politiken” - sædelig rystet over Forbrydelserne, - en ejendommelig moderne Form for Hykleri.
Er der dog ikke en Aarsagsforbindelse mellem Last og Forbrydelse? Spiren til Forbrydelser lægges i Ungdommen; det bedste Værn for Ungdommen er gode Hjem, men herom siges intet. Derimod har Forfatterne særlig kastet sig over Utugten, og vi skal se, om der ikke er Forbindelse mellem Utugt og Løgn, Utugt og Sædelighedsforbrydelser, Utugt og Ejendomsforbrydelser og Utugt og Mord.
Løgn er ikke saa respekteret som Utugt. Der gives ikke den Forfatter, som ikke med Indignation vil tilbagevise et Angreb for Løgn. Men man glæder sig over at faa de sædelige Værdier gjort flydende. - Det er dog ynkeligt og pjanket at tabe Modet paa Halvvejen - selv om det ikke er let for den højeste Oplysning at faa. Grænserne visket ud.
De fleste moderne Forfattere er dog enige om, at Løgn er af det onde, men de undersøger ikke, om der ikke skulde være Forbindelse mellem Løgnen og Utugt. - Det er jo da ikke rimeligt, at trofaste Ægtefolk har Brug for Løgn; først naar en utro Mand skal skjule Sandheden for sin Kone, har han Brug for Løgnen.
En af vore Forfattere: Peter Nansen - der, som den erfarne Mand, taler med Myndighed, - har i sine Bøger vist, hvorledes de utro Forhold drager Løgnen efter sig. Moralen er: en Kvinde, der er utro, er saa fuld af Løgn, at det ikke nytter at aabne Mandens Øjne for Forholdet - der er intet at stille op med hende. P. Nansen er her kommen til at aflægge et ufrivilligt Vidnesbyrd om, at Utugt og Løgn staar i Forbindelse med hinanden. Sandhedens Logik siger da, at dersom Løgn er foragtelig, hvad
P. Nansen jo dog har antydet i en Avis, og dersom der er Forbindelse mellem Utugt og Løgn, saa er Utugt ogsaa foragtelig.
Samme Forfatter har i „Marie” - ganske mod Sædvane - haft en Idé, en original Idé, der viser os nye Synspunkter: „gennem de mange til en”.
- Han kaster sig ind i løsagtige Forhold, hun bliver offentlig - og de realiserer Idealet.
For nogle Aar siden havde vi en stor Sædelighedsforbrydelse heri Byen. En Saulet havde begyndt at praktisere Princippet: gennem de mange til en, men saa blev han nappet af Politiet.
Det var maaske beklageligt, at han blev stoppet, inden han naaede til „den ene”, men det viser jo, at denne Vej ikke er ganske farefri. Et aandeligt Slægtskab mellem Saulets Praksis og P. Nansens Teori er der jo, men Saulets Vanskæbne fordunkler P. Nansens Teori. Denne Vej gaar ikke altid til Kærlighedslykke - men kan gaa om ad Tugthuset til. -
Den, der kommer ind paa et løsagtigt Levned, er udsat for at komme i Pengeforlegenhed. Dyden har - foruden alle sine andre Egenskaber - ogsaa det Fortrin frem for Lasten, at den er billigere. Lasten kan ikke godt anbefales til de ubemidlede.
Millionærsønnen har den ubegrænsede Kredit. Handelsmedhjælperen kan meget snart komme til at staa over for Valget: et moralsk Levned eller - Principalens Kasse. - Lasten er upaatvivlelig en medvirkende Aarsag til de mange Tyverier fra „Kasserne”.
Den Lastforherligelse, som Skønlitteraturen bringer, maa nødvendig bidrage til at udvikle de slette Egenskaber.
Det er kun mærkeligt, at saa mange anstændige Familier finder sig i at faa sendt uanstændige Bøger ind ad Døren.
Enhver anløben Bog burde sendes tilbage.
Endelig kan vore Dommere give meget interessante Oplysninger, om der er Aarsagsforbindelse mellem Utugt og Mord.
Forfatteren Jakob Hansen har i en Jeg-Novelle - som heldigvis ikke mange har læst - fortalt, hvorledes en Mand skaffer en Kvinde af Vejen, naar hun bliver ham til Besvær. Hun kan ikke bære sin Skam og vil derfor tage Livet af sig. Dette Forsæt bestyrker han hende i, men paa en saa fin Maade, at hun ikke forstaar, at det for ham kun kommer an paa at blive hende kvit. - Det er vel ikke mange, der vil begejstres for det Kærlighedsforhold, her er skildret - hvor Vejen kun gaar fra det humane til det bestialske, - men hvor blottet for Aand maa dog den Bevægelse være, hvor ikke en eneste har prøvet at undersøge den - Humanitet, som har givet sig til Kende i denne Bog. De lumpneste og mest bestialske Tanker - der vidner om en sjælden dyb og gennemgribende Sjælsraahed - har der fundet Udtryk, og det viser, hvad den moderne Retning bærer i sit Skød.
At denne Retning og „Politiken” vil gøre Indrømmelser hertil, og de kan indrømme det ganske stille, enten ved at tie eller gøre Grin dermed, - - det imødeser vi nu med spændt Interesse.”
