« Tilbage til søgeresultaterne
Boganmeldelse
Dansk Kvindeforening til Dyrenes Beskyttelse
har prisbelønnet en Afhandling om „Dyrebeskyttelsen i Opdragelsens Tjeneste af Anton Andersen, som vi herved henleder Opmærksomheden paa.
Forfatteren har sikkert Ret, naar han siger: „Dyrplageri er demoraliserende. - I Spanien, hvor man vedblivende har beholdt de fordømmelige Tyrefægtninger, er Folket blevet demoraliseret. - Det er naturligt, at de raa Dyrekampe maa bidrage meget til at døve de gode og milde Følelser i Menneskehjertet og til at fremkalde Grusomhed i Stedet. - Alene det at være Vidne til Slagtningsscener kan virke uheldigt paa Børn, hvad der kan nævnes mange Eksempler paa. - Det er ogsaa paa det klareste godtgjort, at der kan paavises en nøje og skæbnesvanger Forbindelse mellem Dyrplageri og Forbrydelser.
- Dette bør man ikke være ligegyldig for.
Men lader det sig saaledes paavise, at Grusomhed mod Dyr fører til Grusomhed mod Mennesker, da bør Forældre og Opdragere have et vaagent Øje med Børnene, der ofte af Naturen kun har ringe Medlidenhedsfølelse og egentlig, som Spencer mener, er smaa Barbarer eller maaske dog rettere Egoister. De maa derfor saa tidligt som muligt vejledes til Kærlighed mod Dyreverdenen. Man maa søge at vinde deres Sind for alle Skabninger og se at udvikle en dyb Medfølelse med alt levende. Det er en betydningsfuld sædelig-religiøs Opgave, der ikke bør afvises. Man kan dog umulig forlange Frugt, naar man ikke nedlægger Sæd og skaber Betingelser for dens Vækst.”
Forfatteren vender sig derefter særlig til Lærere og Lærerinder og ønsker, at „der maa findes mange varmhjertede Lærere, der vil indpode deres Lærlinge Agtelse for Barmhjertighedens Lov.
Vi anbefaler „Kv. og S.”s Læsere at gøre sig bekendt med denne lille Afhandling, der - om den end ikke kan frakendes en vis Bredde i Fremstillingen - dog vil læses med Interesse.
