« Tilbage til søgeresultaterne

Dansk Kvindesamfunds Virksomhed

« Se emneord

Paa Aarets 5te Klubaften i Man­dags holdt Dr. Norrie et særdeles lære­rigt og interessant Foredrag om Jordemoder-Institutionen i Danmark.

Det havde slaaet Doktoren, at Tan­ken i § 7 i det Bramsenske Fabrikslovforslag gik i stik modsat Retning af Udviklingens Gang i Danmark.

I Middelalderen og langt ned i den nyere Tid gaves der ingen som helst faglig Uddannelse for Jordemød­rene. Det var Præsterne, der var deres Læremestre, men Undervisningen gik kun ud paa at indprente Troen og Budene, at lære Jordemødrene at tale Trøstens Ord til den fødende Kvinde og i øvrigt at opdrage et Slags Sædelighedspoliti, der havde at op­dage Fødsler i Dølgsmaal for saaledes at forhindre de hyppige Barnemord.

Men Lovgivningen stod magtesløs over for disse til Trods for de strenge Straffe. I sidste Halvdel af forrige Aarhundrede slog man saa ind paa en anden Vej - at hjælpe og støtte den fødende Kvinde.

Der gjordes adskillige forberedende Forsøg, indtil Dronning Juliane Ma­rie, ved at skænke en Byggegrund og rigelige Midler, gav Stødet til den nu­værende Fødselsstiftelses Oprettelse.

Her kunde nu en Kvinde føde i Hemmelighed. Hun fik Hjælp til sit Barn og tilmed Understøttelse i det første Aar efter Fødslen.

Juliane Marie havde bedt saa min­delig om, at der aldrig skulde gøres nogen Forandring i den Bestemmelse; men i Aaret 1874 blev den dog op­hævet, saa at de fødende Kvinder nu ikke længere faar nogen Understøttelse i det første Aar.

Doktoren hævdede, at denne In­stitution væsentligt har bidraget til at formindske Barnemordenes Antal, og at dette Princip om at støtte den fø­dende Kvinde kun er i Samfundets egen Interesse.

Af denne Grund maa § 7 i det omtalte Lovforslag siges at være stri­dende imod Udviklingens Gang her hjemme. Først i det Øjeblik, der sik­res Kvinden Understøttelse, vil det kunne blive en Beskyttelse.

Foredraget gav Anledning til en livlig Diskussion.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder