« Tilbage til søgeresultaterne

Borgerrepræsentantvalgene

Af: Louise Nørlund

« Se emneord

Altsaa kan vi skatteydende Kvin­der heller ikke denne Gang faa Lov til at være med ved Borgerrepræsentantvalgene, som finder Sted her Byen i denne Maaned!

Det hører nu en Gang med til dansk Politik - saaledes synes det i det mindste for os udenforstaaende Kvinder - at snegle sig langsomt fremad. Men naar det endda blot gaar fremad, saa er der dog Haab for dem, der venter, og som ikke kan komme frem, uden Lovgivningsmyn­dighederne „give Lov”.

Og Kvinderne bør efter de For handlinger, der i Aar er ført paa Rigsdagen om vor kommunale Valgret have det bedste Haab. Alle Partier er jo enige om, at Valgretten bør og maa vi have, naar vi svarer den samme kommunale Skat som betinger Man­dens Valgret.

Vi har derfor kun et at sørge for nu, det nemlig, at der straks i Be­gyndelsen af næste Rigsdagssamling indbringes et Lovforslag om at give skatteydende Kvinder lige kommunal Valgret og Valgbarhed med Mændene og denne Lov bør angaa alle Lan­dets skatteydende Kvinder og ikke blot Københavns, som i det i Aar forhandlede Lovforslag. D’Herrer Rigsdagsmænd der i denne Samling har stemt for dette Lovforslags Paragraf om Kvinder Valgret maa jo nemlig kunne indrømme os, at vi ikke vedblivende kan vente paa at faa denne Sag vedtagen, indtil man kan blive enige om alt andet, der kan være opstillet i et Lovforslag.

Kvindernes kommunale Valgret og - lad os ogsaa sige Valgbarhed - er en Sag for sig og en Slag af saa stor Betydning, at vi, uden at ville kaldes ubeskedne, kan forlange, at det Spørgsmaal fremmes, uanset Rigs­dagsmændenes Uenighed om Grænsen for Valgcensus eller Forholdstalsvalgmaaden. Dermed være ikke sagt, at disse sidste Spørgsmaal ikke interes­sere Kvinderne, eller at vi ikke har vor Mening om denne Sag lige saa vel som Mændene. Men ingen kan forlange af os - der ikke har Valg­retten -, at vi rolige og taalmodige skulde sige: „Ja saa venter vi til I Herrer Rigsdagsmænd en Gang bliver enige om alt muligt mellem Himmel og Jord, til I har faaet alt ordnet paa bedste Maade for Mændene.”

Det ser undertiden ud, som om Mændene ventede denne Resignation af os! Men om det nu var os - Kvinderne - der sad inde med Bor­gerrettighederne og Mændene der stod udenfor og saa til, mens vi styrede Land og By eller valgte dem, der styrer Land og By, mon Mændene saa ikke vilde sige det samme som vi: „Giv os først og fremmest Valg­ret, Stil os lige for Lovene. Saa bliver der en fælles Sag at kæmpe om og for - og saa naar vi langt hurtigere frem, og langt bedre og langt lettere frem, end naar I Kvin­der staar alene.”
Saaledes vilde Mændene sikkert tale, og saaledes taler nu vi udelukkede Kvinder til Mændene:    „Giv os først og fremmest Valgret, saa  kan vi  altid blive enige og uenige om alt det fælles, vi da faar at forhandle om.”

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner