« Tilbage til søgeresultaterne

Dansk Kvindesamfunds Klubaften

« Se emneord

 


Dansk Kvindesamfunds Klubaften

i Mandags havde et alvorligt Præg. Hædersgæsten var Magister philosophiæ Hellenius fra Finland, der i et gribende Foredrag fortalte Finlands Saga -  Historien om et Folk, som har kæmpet og lidt mere end de fleste, og som nu trues i sine helligste Rettig­heder, i hele sin nationale Tilværelse. Det   sidste Aars Begivenheder, hvis Hovedtræk vi jo alle kender, blev skildret med mange for os ukendte Enkelt­heder, der gør den tyste, sejge Kamp imod Overmagten end mere tragisk. En Parallel mellem Finland og Sønder­jylland blev dragen. „Ja, vi kan føle med Sønderjyderne, vi kan forstaa dem,” sagde Foredragsholderen, „men den Fare, der truer os Finlændere, er dog større, thi I maa huske paa en Ting -  trods alle Overgreb, er Tyskland dog et civiliseret Land, Rusland der­imod er et -  barbarisk. For os, der nu staar paa Højde med den eu­ropæiske Civilisation, vil dette betyde en  Tilbagegang, hvis Rækkevidde vi end ikke kan overskue. Vi vil endog miste et Folks helligste Ret, uden hvil­ken det kun bliver en umælende Masse: Ytringsfrihed.

I Rusland kan et Foredrag ikke holdes, hvis det ikke lang.Tid i For­vejen er blevet indleveret til Censuren og godkendt af denne, og under Fore­dragets Gang staar Gendarmen ved Siden af for at  kontrollere, at Ta­lerne holder sig til den foreskrevne Tekst.

Og med Russificeringen følger en anden truende Fare: Bestikkelsessystemet, der i Grund og Bund demoraliserer et Folk. I Rusland faar den fattige ikke Ret - Retten er kun til for den, der kan købe den. Og den Lod vilde ogsaa blive vort Folks, hvis vi fik russiske Embedsmænd.

Hvad vi da vil gøre? Skal vi, som mange siger, forlade vore tusind Søer og i en fremmed Verdensdel skabe et nyt Finland?

Nej. I sin lange kampopfyldte Historie har vort Folk lært sig to Ting: sejg, taalmodig Udholdenhed og For­trøstning til Gud. Og derved vil vi holde fast og blive paa vor Post. Og vi vil staa paa Lovens Grund til det yderste.

I det sidste Aar har der i Fin­land udviklet sig en rastløs Virksom­hed for at højne Folket i moralsk og intellektuel Henseende. Det er ikke længere nok med Folkeskoler og Folke­højskoler, som vi alt længe har haft, nu gælder det „Hemskolan”.

Hvert Hjem, hvor der findes Vi­den, Dannelse, Kundskaber, er nu omdannet til en Skole for alle dem, der savner dette, og Maalet er: der skal ikke findes en Mand eller Kvinde i hele Finland, der ikke skal vide og forstaa Betydningen af den nationale Kamp, Se, det er, hvad vi Finlændere har at gøre”.

 

Foredraget hilstes med en Tavs­hed, der var mere veltalende end alle Bifaldsytringer. Vi følte det alle: hvad her var bleven fortalt, det var den Skæbne, der kan true enhver af de mindre Nationer, der har den Ulykke at eje en mægtig, rovlysten Nabo.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder