« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindesamfundet Concordia
Kvindesamfundet Concordia
havde Torsdag den 15. ds. en festlig Sammenkomst med Foredrag af Hr. Toldforvalter Berendsen om Finland.
Taleren begyndte med at sige, at Titlen paa dette Foredrag var bleven for højtidelig, det kunde nærmest kaldes: „Noget om Finland, spredte Bemærkninger om Finland”.
At Folkekarakteren antager Form efter et Lands Naturforhold, det ser man bedst i Finland. Det Land, som Is og Sne holder næsten afsondret den største Del af Aaret, kan kun fostre en tavs, indadvendt Race. Foraaret er vildt, trodsigt - i Sandhed en Genfødelsesfest - den korte Sommer er dejlig. Ja, dejlig for Turister; men den finske Bonde ser anderledes paa det, Der ligger som en ulmende Frygt over ham i Nattefrosten, som paa een Nat kan ødelægge hele hans Grøde.
De ydre Træk af Finlands Historie kender vi, hvordan Landet i 700 Aar har været en Del af Sverrig. Hvor der flød svensk Blod, der flød ogsaa finsk, men aldrig er Finlændernes personlige Selvstændighed bleven svækket. De har ikke kendt hverken Livegenskabet eller Vornedskabet. En Undtagelse herfra danner dog Befolkningen i en Provins ude mod Øst, som fra 1721 har staaet under Rusland; dens Folk har Slavemærket paa sig og kryber over for Regeringen.
For en Del Aar siden opstod der i Rusland en Strømning - Panslavismen, og denne fik afgørende Indflydelse paa Finlands Skæbne. Dens Grund sætninger er:
Ruslands Jord = den hellige Jord
Ruslands Religion = den hellige Religion.
Ruslands Hersker = den hellige Zar.
Alt, hvad der hørte under Vesten var i Følge denne Retning raaddent og burde udryddes. Finland med sin fri Forfatning, sin evropæiske Kultur, blev Panslavisterne en Torn i Øjet. Panslavisterne blev i Slutningen af Alexander den III.s Regering de toneangivende, men Kejserens Retsind holdt deres Angreb paa Finland tilbage. Men der kom en ny Kejser og med ham kom Slaget - Statskuppet.
Det sidste Aars Begivenheder blev af Foredragsholderen refererede og den finske Deputations Tilbagekomst til Helsingfors skildret. En Snestorm rasede. En umaadelig Menneskemasse stod ventende. Deputationen kom til Syne paa Stationens Trappe og modtoges med en højtidelig Tavshed - indtil pludseligt, som paa et givet Tegn, hele Mængden istemte: „Vårt land, vårt land. vårt fosterland”.
Ved et Møde, som kort efter blev holdt i Byen, blev de Ord udtalte: „Det finske Folk vil staa samlet mod alt, hvad der kommer Øst fra, dets politiske Selvstændighed kan blive knust, - men ikke Nationalsindet.”
