« Tilbage til søgeresultaterne
Sct. Stefans Haandgerningsforening
Sct. Stefans Haandgerningsforening
har udsendt sin 23. Aarsberetning:
I Løbet af Aaret 1899 er der uddelt Arbejde til ialt 56 Arbejdersker, af hvilke dog nogle kun har arbejdet i kortere Tid. Naar Maanederne Juli og August, i hvilke Virksomheden kun holdes svagt gaaende, udelades, har Gennemsnitsantallet i hver Maaned været 41. Der er udbetalt i Arbejdsløn 3570 Kr. 37 Øre. - De Genstande, som tilvirkes af de mindre øvede Syersker, og derfor ikke var saa godt forarbejdede, at de egnede sig til offentligt Salg, anvendtes som sædvanlig til de „Portioner”, der efter Reglerne fordeles til Medlemmerne ved Aarets Slutning. De samme Arbejdersker benyttedes ogsaa til Syning af Klædningsstykker til Asyler og lignende Stiftelser, som fik Arbejdet gratis udført, naar de selv leverede Materialet tilskaaret.
Hvad der i 1899 paa denne Maade forarbejdedes, havde en Værdi af 800 Kr.
Foreningen har i det forløbne Aar paa anden Maade end gennem Arbejdet søgt at gøre noget for de Kvinder, der er knyttede til den, idet den, takket være en dertil ydet Pengegave, har kunnet skaffe nogle af sine svage Syersker Landophold, lige som den ogsaa i Sommer har haft den Glæde at kunne gøre en Udflugt til Dyrehaven med sine Arbejdersker, hvoraf flere meget sjeldent, en enkelt aldrig havde været i Skoven før. Ligeledes har den i November og December kunnet samle Arbejderskerne med Mænd og voksne Børn til to Aftenunderholdninger, hvortil forskellige velvilligst har ydet deres Bistand. For at dække de dermed forbundne Udgifter betales 10 Øre for Billetten. Det er Foreningens Haab i det kommende Aar at kunne fortsætte disse Aftenunderholdninger. - Dog vil Haandgerningsforeningens Hovedopgave altid være at
søge at skaffe bedre Vilkaar for de arbejdende Kvinder, og dette maa dels ske ved at skaffe dem stadigt Arbejde, dels ved at søge at forbedre Arbejdslønnen. For den øvede Syerske med den gode Maskine er det forholdsvis let at faa godt lønnet Arbejde; anderledes forholder det sig med den mindre øvede, der nok kan faa Arbejde, men som ofte er saa daarlig lønnet, at selv den mest sparsommelige umulig kan leve deraf, uagtet det ikke er store Fordringer, der stilles: l Kr. 50 Øre for en 10 Timers Arbejdsdag, altsaa 15 Øre i Timen for et saa anstrengende Arbejde som Linnedsyning, hvor der fordres stor Nøjagtighed og hvor Øjnene ofte har svært ved at holde ud.
Det er denne mindre øvede Syerske, der særlig trænger til Foreningens Hjælp, og den har ogsaa i saa Henseende kunnet udrette noget, men der er langt tilbage endnu; den maa ofte afvise Kvinder, der søger Arbejde, og det er svært at gøre det, naar man hører, hvorledes de forgæves gaar fra det ene Sted til det andet uden at kunne faa det Arbejde, de behøver for paa en hæderlig Maade at tjene det nødvendigste til Livets Ophold. - Derfor retter Haandgerningsforeningen en indtrængende Opfordring til dens Venner samt til enhver, der har Interesse for den arbejdende Kvindes Vel, om fremdeles at støtte denne, og Opfordringen er dobbelt indtrængende i Aar, da Følgerne af den store Arbejdsstansning i Sommer alle Vegne spores, og de høje Priser paa Livsfornødenhederne gør det dobbelt svært at komme ud af det for den, der skal tjene det daglige Brød.
