« Tilbage til søgeresultaterne

Dansk Kvindesamfunds Møde om Tjenestepigesagen

« Se emneord

Vi bringer her i Udtog Professor Plums Indledningstale til Mødet. ” Naar Dansk Kvindesamfunds Formand har givet mig Ordet for at jeg kan indlede dette Møde med nogle Bemærkninger i Almindelighed, inden de mere aktuelle Talere optræder, saa er det, fordi jeg som gammel Hus­moder i et langt Liv har lært at indse, hvor vigtigt for det hele Velvære det er, at der er et godt Forhold mellem Husmødre og Tjenestepiger. Jeg vil begynde med at bede Husmødrene, se med Velvilje og god Tro paa den nylig stiftede Tjenestepigeforening.

Der er mange, der Har udtalt Mistro og Vrede, fordi Pigerne ved at danne Forening vil fastslaa og støtte Fordringer, som de mener, sig berettigede til at opstille.

De Husmødre, hos hvem Piger har det godt, har følt dette som en uberettiget Anklage.                             

Andre Husmødre, som maaske har en mindre god samvittighed, har væ­ret harmfulde ved Tanken, om en mulig Kontrol.

Saa gives der en Slags Husmødre, hvis fulde Hensigt det er af være gode mod deres Piger, men som, ikke forstaar at tage Forholdet paa rette Maade, og heller ikke sætter sig rigtig ind i hvor megen Trang til Frihed og Glæd en ung Pige føler, uden at hun derfor paa nogen Maade behøver at vær letsindig.

Over for disse Husmødre vil Foreningen upaatvivleligt kunne virke godt. Dens saare rimelige Fordringer vil bidrage til at ordne Forholdet tilfredsstillende for begge Parter.

Det tør nok forudsættes, at de opstillede Fordringer allerede sker Fyldest i gode Pladser, om ikke   bogstaveligt, saa dog efter Aanden.  - Det er ikke over for gode Forhold at der trænges til Indgriben  af Foreninger og fastslaaede Regler. - Over for Husmødre, der udnytter deres Piger saa meget og saa billigt som muligt, vil Foreningen derimod kunne være et Værn og et Tilhold for den unge der endnu ikke har Modenhed nok til paa rigtig Maade at paatale sin Ret i en daarlig Plads.

Man hører megen Tale om Pigers Udygtighed og Uforbederlighed.

Der er utvivlsomt megen Sandhed i disse Klager.                       

Men, som en finsk Dame nyligt bemærkede til mig, Forholdene for­bedres næppe ved, at vi Husmødre i vore Kaffeselskaber eller ved vor „afternoon tea” gaar rundt og beklager os over vore Piger. Det bedste Middel imod det uheldige Faktum er at give de unge Anledning til Uddannelse, og saa senere gøre dem tilfredse ved de­res Gerning ved at give dem bedre Vilkaar i deres Tjenesteforhold end de nuværende.

Indførelsen af Husgerningsundervisning i Kommuneskolerne vil alle­rede blive en stor Hjælp i dette Spørgsmaal.

Efter at have gennemgaaet denne Undervisning vil de unge hurtigt kunne gøre Gavn i Hjemmene, mens det nu ofte giver Anledning til Misfornøjelse paa begge Sider, at Husmødrene maa oplære ganske ukyndige unge Piger. I denne Tid lægges ofte Spiren til senere Trods og Umedgørlighed hos de tjenende, og Misstemningen driver let den unge til at søge Opmuntring i mindre heldige Glæder.

Saaledes griber Forholdet mellem Husmødre og Piger ogsaa ind i Sædelighedsspørgsmaalet. Det maa altsaa være Husmødrenes Opgave paa enhver Maade at bidrage til de tjenendes Op­læring, og det maa være Pigernes Op­gave at skaffe sig saa megen Dygtighed som muligt samtidigt med, at de op­stiller deres Fordringer.

Hvad der i høj Grad er ønskeligt, det er, at der maa blive arbejdet paa at skaffe Tjenestepigestillingen den An­erkendelse, som tilkommer den, men som ikke ydes den. Det er saaledes i Stilhed en antaget Mening, at en ung Pige er socialt bedre stillet i en Systue eller i en Butik end ved Husgerningsarbejde i et Hjem. - En misforstaaende Velgørenhed har endogsaa oprettet en Fortsættelsesskole med den Opgave at sætte Kommune­skolernes bedste Elever i Stand til at undgaa den tjenende Stilling.

Man forstaar, at denne Stilling der­ved nedsættes i de andre Børns Øjne, og dog er det vist netop der, hvor der er mest Brug for de dygtigste og intelligenteste Kræfter, fordi der i denne Stilling kan indvirkes saa meget paa den opvoksende Slægt. Fordelen ved de andre Stillinger for den unge Pige menes at være, at hun i dem er fuldt ud Herre over sin Tid ved Arbejdets Afslutning. Hun er dog saa til Gen­gæld mere bunden i selve Arbejds­tiden, mens der i de fleste Huse uregelmæssigt forefalder Frihedsøjeblikke for Pigen.

Ved Siden af disse er det dog kun rimeligt, at der ønskes en fastslaaet Fritid, som Pigen kan gøre Regning paa. Med god Vilje fra  Husmødrenes Side vil dette godt kunne Ordnes, uden der dog over for uforudsete Omstændigheder behøves at holdes strengt paa Aftalen. Der har være megen Misfornøjelse med Foreningens Fordring paa ekstra Betaling for Ar­bejde om Aftenen ud over en bestemt Tid.           

Dertil maa bemærkes, at der ikke er fordret Ekstrabetaling for Aftenmaaltidets Pasning, eller for, hvad der henhører under Husets daglige Drift. Fordringen paa Ekstrabetaling er kun opstillet for at indskrænke Misbrug af Pigens Kræfter. Det er ikke sjeldent, at der efter en lang Dags Arbejde forlanges Sygerning, Vadsk af Børne­tøj eller a. l. til langt ud paa Natten. Naar sligt nødvendigvis maa udføres, saa er det vel ikke for meget, at den trætte Pige opmuntres ved Tanken om en lille særlig Fordel.

Naar de berettigede Fordringer til Frihed, Opholdssted, Løn, Kost og Fri­tagelse for Natarbejde gennemføres, saa maa det vistnok staa klart, at Husgerning er den bedste og mest be­tryggende Gerning for unge Piger. Den giver Anledning til sund, forskellig­artet Brug af Kræfterne, og den er den bedste Forskole for en senere selvstændig Husmoderstilling.

Ofte vil i den ogsaa findes en Dan­nelses Paavirkning, som ikke er til Stede ved de andre Stillinger. De to sidst anførte Bemærkninger gør det af Vigtighed for Samfundet i det hele, at der ydes Tjenestepigestillingen den Agtelse, der kan gøre den eftertragtet af de unge.

Sikkert vil Indførelse af Husgerning som Skolefag bidrage til at højne Still­ingen.

Der høres undertiden Røster, der taler for Afskaffelsen af hele Tjenestepigeforholdet.

I Bladet „Husmoderen” er der fremkommet Udtalelser, der forfægter det gavnlige og økonomiske ved Opgivelsen af fast Pigehold.

Der opregnes, hvad der derved kan spares, ret som om der var Tale om en Maskine, hvis Resultater kan an­gives i Tal.

Intet er dog saa umuligt at værdsætte i Penge som et trofast Menne­ske, der hører til Husstanden.

Næst efter Moderens er Pigens Paavirkning af størst Betydning for Bør­nene i den tidlige Alder.    Jeg har endogsaa hørt en meget fornuftig Mand udtale, at det undertiden er vigtigere for et Hus,   hvordan Pigen er, end hvordan Fruen er.

Vi vilde sikkert staa os ilde ved undvære en fast Pige, naar vi har raad til at betale hende og byde ende saa gode Kaar, at vi kan binde hende til vort Hjem.

Daarlige Piger vil naturligvis under alle Forhold være en Plage.

Det er for at undgaa denne Vanskelighed, at vi Husmødre skal komme Tjenestepigeforeningen  i  Møde. Den vil gennem sine berettigede Fordringer vække den gode Selvfølelses Ansvarligheds Pligtfølelse Hos de unge, den vil mane dem til at søge Uddannelse deres Fag.

Der har været Udtalt Frygt for at Foreningen skulde føre ud i Socia­lisme. Man tør dog tro, at den vil kunne støtte Standen uden at forfalde til det, man beklager ved de andre Fagforeninger.

Jeg læste nylig en morsom Anekdote om den begavede Skuespillerinde Fru Sødring, der var bekendt som en dygtig Husmoder. Ved given Lejlig­hed vilde hun en Dag belære sin Pige om deres Stillings Forskel ved at sige: „Ja, naar vi skal være lige gode, saa prøver jeg i Dag paa at børste Fodtøjet, saa kan De imens gaa ind og konversere den Grevinde, hvis Besøg jeg i Dag venter.”

Det var unægtelig en praktisk Belæringsmaade, men den talentfulde Dame traf dog ikke ganske Sømmet paa Hovedet, da hun brugte Udtrykket „lige gode”. Sagen er, at vi er netop alle lige gode, naar enhver gør sin Pligt. Men vi er ingenlunde alle lige ens. En er stærk, og en er svag, en er dum, og en er klog, en kan pudse Fodtøj og en kan konversere. Men det ene skal gøres, og det andet skal ikke forsømmes, derfor skal enhver re­spekteres og respektere sig selv i sin Stilling.

Enkelte Stillinger er enestaaende og kan kun udføres af dertil særegent begavede og uddannede Mennesker. Andre Stillinger fordrer mange for at udføres, og der er mange, der formaar at udføre dem. Men de mange bestaar af Enere, og det hele er der­for afhængigt af, at enhver gør sin Pligt efter bedste Evne.

Saa vil vi da ønske Tjenestepige­foreningen, at det maa lykkes den at højne Standen med Hensyn til Dygtighed, og at den maa have Held til at skaffe den tjenende Klasse saa gode Vilkaar som muligt paa alle Maader. Hvis dette lykkes, vil det sikkert være en stor Fordel ogsaa for os Hus­mødre.”