« Tilbage til søgeresultaterne

Aftenundervisning i Madlavning for Kvinder

« Se emneord

Forsøgt paa Sorø Husholdningsskole.

Paa et Møde „Dansk Kvindesam­fund for Sorø og Omegn” afholdt paa Sorø Husholdningsskole i Febr. Maaned foreslog Frk. Lauridsen, Lærerinde, at foretage et Forsøg med Aftenun­dervisning i Madlavning. Som bekendt var Frk. Lauridsen først paa Vinte­ren i England for at gøre sig be­kendt med Skoleforholdene der, navn­lig Husholdningsskolerne, og paa denne Rejse overværede hun nogle Aften­undervisninger i Madlavning og be­tragter disse som noget af det bedste, hun saa paa denne Rejse og ønskede gerne, at vi her skulde faa noget lig­nende i Gang. Det blev da vedtaget,

at Dansk Kvindesamfund for Sorø og Omegn skulde gøre Forsøget.

Der blev i den Anledning nedsat en Komite af 10 Kvinder, som sam­men med Frk. Lauridsen lagde en Plan for Undervisningen, der kom til at omfatte fire Forevisninger og seks praktiske Aftener, samt bestemte de forskellige Retter, der skulde laves.

Komiteen skulde to ad Gangen overvære Undervisningen, som foregik paa Husholdningsskolen under Frk. Lauridsens Ledelse og var inddelt saaledes,:

Paa Forevisningsaftenen lavede Frk. Lauridsen Maden i Elevernes Paasyn, samtidig med at hun forkla­rede Næringsværdierne, de forskellige Fødemidler indeholder, og Retternes Sammensætning. Eleverne skrev da op og næste Aften lavede de paa egen Haand de samme Retter. Alt gik med Liv og Lyst, og god Orden var der i det hele, særlig var det en Fornøjelse at se de forskellige Retter lavet af de billigste Raaprodukter, der kunde faas, præsentere sig saa indby­dende ved Anretningen.

Opgaven var nemlig den, at drage den mest mulige Nytte ud af Have­sager og de tarveligste Kødsorter, som f. Eks. Kalve- og Kaninkød.

Paa Forevisningsaftenen , var det interessant at se, hvor let og hurtigt det gik med Tilberedningen. Kl. 7 ½  laa der paa et Bord en Kanin med Skindet paa og Kl. 10 stod den til­lavet, Halvdelen som Haresteg og Resten som Kanin i Karry med Ris­rand, nydelig at se til og liflig at smage paa; desuden blev der samme Aften lavet tre andre Retter. Ved Afslutningen af Kursuset kom Komi­teen til det Resultat, at det var bedst om hele Undervisningen kunde gen­nemføres; men ifølge det store sammensatte Madstel, vi bruge herhjemme, vil det være klogest foreløbig at stryge den praktiske Aften, da det vil være forbundet med for store Udgifter og der mange Steder ikke kan skaffes Lokaler. Foreningen her har været saa heldig stillet, idet Husholdningsskolen, hvor alt er saa praktisk indrettet, med stor Opofrelse og Arbejdskraft, som blev givet gratis, har ført denne Sag igennem.

Alene Forevisningerne er saa be­lærende og nyttige, saa mange unge Piger og Husmødre fra smaa Hjem kan faa megen Gavn og Glæde af at overvære dem. Der vindes tillige en stor Fordel ved at stryge den prakti­ske Aften, idet mange flere kan faa Del i Undervisningen, og Arbejdet lettes for Lærerinden. Kursuset har været besøgt af en gift Kone fra Landet, en Lærerenke, to Tjeneste­piger og to Døtre fra Hjem i Sorø; men mange flere meldte sig, som paa Grund af Plads ikke kunde optages. Dansk Kvindesamfund for Sorø og Om­egn vil derfor henstille til de forskellige Kredsforeninger, at tage denne Sag op til Forhandling og arbejde hen til at faa noget lignende i Gang hos dem selv.

Ved  Generalforsamlingen aflagde Fru Sarauw, Sorø, som Bestyrelsesmed­lem en Redegørelse for Forsamlin­gen og derefter var der Fællesspis­ning paa Husholdningsskolen for Med­lemmer, hvori 30 deltog. Om et festligt smykket Bord samledes Sel­skabet sammen med Aftenkursuseleverne, hvor der serveredes med 3 varme Retter, koldt Bord, Øl og Te, samt Brød og Tvebakker, alt tilberedt af de kursussøgende Kvinder, Pressen var indbudt og mødte fuldtallig, og til Slut læste Fru Bruun-Jensen, Sla­gelse, under stor Opmærksomhed H. Drachmanns Melodrama „Dansen paa Koldinghus” højt.

Alt i alt gik det hele tilfredsstil­lende og vil blive fortsat til næste Vinter.