« Tilbage til søgeresultaterne

„Dansk Kvinderaad” og Protesten

Af: Ellen Plum

« Se emneord

Efter hvad „Dansk Kvinderaad”s Bestyrelse meddeler i „Kvinden og Samfundet” af 10de April, er Delta­gelsen herfra i Kvindeudstillingen i Earlscourt, London, i den tilstundende Sommer nu definitivt opgivet.

Ved denne Meddelelse overflødig­gøres altsaa den Protest, som har været paatænkt mod Deltagelsen i ovennævnte Udstilling, og som, uagtet den ikke var afsluttet eller fremkom­met, blev saa ilde modtaget i en Antiprotest af Frøken Kirstine Frederiksen, der beskyldte de protesterende Damer for at være ude ,,on a fool’s errand”. Det har imidlertid vist sig, at Tan­ken om en Protest ingenlunde var ubeføjet, og at den rimeligvis, selv uden at se Dagens Lys, har været medvirkende til at stanse „Dansk Kvinderaad” i det „fool’s errand” som det har været ude paa. Det var et Avertissement om en med Udstillingen forbundet Skønhedskonkurrence, der fremkaldte Tanken om en Protest. Det maa anerkendes, at samme Aver­tissement ogsaa bevirkede, at „Dansk Kvinderaad” med Ihærdighed satte sig i Bevægelse for at skaffe alle mu­lige nødvendige Oplysninger, hvilket har ført til det Resultat, at al Del­tagelse i Udstillingen for danske Kvin­ders Vedkommende er opgivet.

Ganske vist er der fra det Aktie­selskab, der forestaar Udstillingen, gennem dets Forretningsfører frem­kommet Forklaringer, der noget for­bedrer Udseendet af det, der er bleven udlagt som en Opfordring til en Skøn­hedskonkurrence.

Helt tilfredsstillende er disse For­klaringer dog ikke, og det maa der­for i høj Grad billiges, at „Dansk Kvinderaad” tilbagetager sin Opfor­dring til at deltage i Udstillingen.

Engelske Damer og „The womens’ Institute” som ogsaa var førte paa Vildspor, har med Paaskønnelse udtalt deres Tak for „Dansk  Kvinderaad”s Afsløringer. Heldigst vilde det naturligvis have været, om Kvinderaadet inden Tilslutningen til Udstillingen havde været noget mere nøjeregnende ved sine Undersøgelser af Forholdene.

Indrømmes maa det dog, at det ikke var urimeligt, at man fandt en tilstrækkelig Garanti for Udstillingens Respektabilitet deri, at saa mange gode, kendte engelske Navne, foruden den danske   Afsendings Frues, stod som „Æresudvalg” under Opfordringen og afgav Borgen for Udstillingens Karakter. Det har imidlertid ved denne Lejlighed vist sig, at der maa gaas meget forsigtigt tilværks,   inden man slutter sig til Foretagender af den Natur i fremmede Lande.

Glædeligt er det, at danske Kvinder straks har raabt Vagt i Gevær da der opstod Mistanke, og at „Dansk Kvinderaad” har været lige saa resolut til at tiltræde et hæderligt Tilbagetog, hvilket ikke altid falder helt let.

Saaledes er altsaa denne „første Puniske Krig” mellem „Dansk Kvinderaad” og de protesterende Kvinder paa den heldigste Maade afsluttet.

Lad os haabe at den „anden Puniske Krig” maa lade længe vente paa sig.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder