« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfunds Husmødreforening
Dansk Kvindesamfunds Husmødreforening.*)
*) Indleveret til forrige Nummer, men forsinket af Mangel paa Plads.
Samtidig med at Tjenestepigerne i København selv har taget deres Sag op, og ved deres rolige, besindige Optræden vakt Interesse og Sympathi for deres berettigede Krav i vide Kredse, har der ogsaa fra anden Side været Ønsker fremme om at kunne yde disse unge Piger en lille venlig Haandsrækning.
Der kan da formentlig ogsaa paaregnes Sympathi for en Virksomhed, der alt er i god Gænge, for at virkeliggøre en af de vigtigste Paragraffer i Tjenestepigeforeningens Program: Uddannelse, Dygtiggørelse til deres Gærning.
Dansk Kvindesamfunds Husmødreforening, stiftet og ledet af Frk. Anna Hjort, udsendte i Fjor Foraar 15 unge Piger i Konfirmationsalderen til en etaarig Læretid i gode Hjem, hvor Husmoderen i enhver Henseende tog sig af dem. Og de Resultater, der nu foreligger fra dette første Aars
Virksomhed, er i høj Grad fornøjelige og opmuntrende for Fremtiden.
Som bekendt bestaar „D. Kv. Husmødreforening” af en lille Kreds, der støtter Sagen med et fast aarligt Bidrag, og blandt hvilke Skolekommissionsmedlemmer er i afgjort Majoritet. Af mere bekendte Navne nævnes blot Borgerrepræsentanterne: H. Trier, J. Jensen og Kasper Rostrup. Endvidere tæller Foreningen en Del Lærerinder og nogle Fruer som Medlemmer.
Paa de til Forældre, Børn og Skoleinspektører udsendte Skemaer opgives Foreningens Formaal saaledes:
„Vor Husmødreforening har den Opgave at faa nogle nykonfirmerede velanbefalede københavnske Kommuneskolebørn ud paa Landet i et Aar til Familier, der have Brug for Børnenes Arbejdskraft, og som til Vederlag for Arbejdet ville tilse dette saa godt og omhyggeligt, at Pigerne samtidig uddannes til Stuepige og Kokkepigegærning.
Familierne skulle ikke give Pigerne Pengeløn eller Klæder, med undtagelse af Fodtøj Aaret rundt.
Indsigt i ovennævnte Arbejde vil jo enhver som helst Kvinde have Brug for, hvad Stilling i Livet hun end senere vil komme til at indtage”.
Som man heraf vil se, er Hensigten udelukkende at tilbyde de unge Piger en Mulighed for at kunne lære det Arbejde som de senere paatager sig at udføre og - hvad dermed følger - opnaa bedre Plads end den ikke uddannede har Udsigt til.
Man lægge Mærke til, at disse gode Hjem paa Landet - hovedsagelig i „Dansk Kvindesamfunds” Kredse i Provinserne - der modtager disse københavnske Pigebørn - ikke modtager dem for at drage Nytte af dem som Barnepiger eller Malkepiger - eller med Udsigt til at kunne vinde dem for Landarbejdet. Det er en Vennetjeneste som her bliver tilbudt, og som bør opfattes rigtigt. Og naar man nu ser, hvad Forældre maa ofre for at faa uddannet deres Sønner til et Erhverv, ingen fordrer, at en Søn skal kunne tjene sit Brød ved et fagligt Erhverv, som han aldrig har lært, - saa maa det dog siges at være et Tilbud om Uddannelse uden store Ofre, som her bydes deres Døtre. Forhaabentlig er den Tid ikke fjern, da ingen forstandig Husmoder vil fordre, at en ung Pige, der lige kommer ud af Skolen, skal kunne Udføre et Arbejde, hun ikke har lært.
Den ledende Tanke i Foreningens Plan er tilmed den, at det skal have opdragende Betydning for disse unge Piger - at de ikke modtager Løn, før de kan udføre deres Arbejde. (Frk. Hjort har som bekendt været mangeaarig Forstanderinde i Frk. Zahles Skole og sidder, som saadan inde med adskillige Erfaringer).
Husmødreforeningen sender da disse Børn ud - nogle smaa Gaver medfølger: som nogle Stykker Linned, Garn til Strømper, som de selv maa strikke, Rejsepenge, m. m., og hvad er saa Resultatet af det første Forsøg? Som før sagt overmaade fornøjeligt.
Flere af disse Hjem var saa fornøjede med deres Smaapiger, at de indbød deres Søstre til Ophold i Ferien.
Trods det, at de ikke skal have Pengeløn for deres Arbejde vendte den ene tilbage med en Sparekassebog paa 20 Kr, foruden at hun havde købt sig flere Ting, Og flere andre havde ligeledes modtaget dels Klæder og dels Penge, hvad der vel allerbedst viser den gode Forstaaelse, der har hersket imellem begge Parter.
En skønne Dag viser en af Pigerne sig glædestraalende hos Frk. Hjort - og fortæller: hendes Forældre har Sølvbryllup, hun fik derfor Lov til at rejse hjem til dette, havde medbragt en selvlavet Kage, ny Kjole, 10 Kr. til Rejsen o. s. v
Noget af det mest - rørende - kan man maaske sige – er dog maaske et Vidnesbyrd som dette. Et enkelt Hjem havde modtaget tre Piger. (Man vilde ikke have andre Tjenestefolk sammen med disse, og havde da taget Koner til Malkning). Den ene af disse tre fik Skudsmaalet: kan - trods sine 15 Aar - paatage sig en Enepigeplads - ogsaa med Hensyn til Madlavning; - om dem alle tre blev sagt: „vi vil gerne beholde dem alle og give dem Løn næste Aar. Det er en brillant Idé, og det er tre brillante Piger”.
Ved Siden heraf har der jo ogsaa været nogle Smaasorger - „dog” - siger Frk. Hjort - „har der kun været en af dem, som egentlig har voldt mig Sorg; hendes Usandfærdighed gjorde det umuligt for Familien at beholde hende, hun blev sendt, tilbage”.
En anden havde det i den første Tid med Hjemve, saa hun endog en skønne Dag stillede paa Stationen før hjemgaaende. Husets Herre fik det dog tidsnok at vide og fik hende hentet tilbage. Man talte nu alvorligt med hende, og da hun klagede over Smerter i Ryggen, fik hun Lov til at rejse hjem for at søge Læge. Der blev ymtet om, at hun nok blev borte med det samme, men den Dag hun rejste, sagde hun til Husmoderen: „de andre siger, at jeg bliver nok borte, men det gør jeg ikke, jeg kommer tilbage igen”. Og det gjorde hun - paa Dag og Time - trods en dundrende Tandpine. Lægen erklærede, at hendes svage Ryg var udviklet fortræffeligt under Arbejdet.
Der var sket et Omslag med dette lille Menneske; hun var vundet og blev en flink og dygtig Pige. Hertil bidrog dog meget - at hun havde et udmærket Hjem, hvor Forældrene var i fuld Forstaaelse med Formaalet for dette Ophold paa Landet : „Vi sagde Dig det - at Du nok vilde komme til at længes - men det maattee Du finde Dig i - Du har selv valgt, og nu maa Du blive Din Læretid ud -
om der ellers er noget ved Dig”.
Forstaaelsen med Børnenes Hjem synes ellers - efter alt det foreliggende - at være det vanskelige Punkt. Hvor denne er til Stede har det vist sig, at der kan udrettes noget godt.
Men Forældrenes Fordring er i mangfoldige Tilfælde Løn, Løn, Løn som det første og det sidste.
Nu staar Foreningen med Tilbud fra 7 gode Hjerm, der er villige til at fortsætte Forsøget fra i Fjor - men - Børnene mangler.
Kun 8 unge Piger er sendt ud i Aar, Her synes da at være Anledning for alle, der har lidt Indflydelse i de smaa Hjem, til at søge den gængse Forestilling ændret, at Drengene vel skal tilstaas en Læretid, som en Nødvendighed for dem, - men Pigerne skal vide at klare sig - den foruden;
