« Tilbage til søgeresultaterne
Fabrikloven
Af den Beretning der af Folketingets Udvalg blev afgiven d. 28. April skal vi anføre følgende:
„Over for Lovforslagets Bestemmelser angaaende Børns, unge Menneskers og Kvinders Arbejde i de under Loven hørende Virksomheder, har der i Udvalget været megen Stemning for at gaa til en Forhøjelse af den i Loven af 23de Maj 1873 fastsatte Alder af 10 Aar for Børnenes Vedkommende. Derimod har Meningerne været mere delte angaaende Aldersgrænsen, idet nogle Medlemmer har kunnet slutte sig til Lovforslagets Bestemmelser, andre har haft overvejende Betænkeligheder ved straks at gaa til 14 Aars Alderen, men har ment at burde fastsætte en lavere Aldersgrænse, medens atter andre i og for sig sympatisere med Lovforslagets Bestemmelser men har ment, at man muligvis burde nøjes med at fastsætte 14 Aars Alderen for sundhedsfarlige Erhverv”.
„Der har i Udvalget været Betænkelighed med Hensyn til de Bestemmelser, der gaa ud paa at drage den voksne Kvinde ind under de Regler, der gælde for unge Personer af begge Køn. Særlig har Betænkelighederne gjort sig gældende over for Forbud for Kvinder mod Natarbejde. Derimod har Bestemmelserne (i § 7) om Beskyttelse for de fødende Kvinder fundet mere Tilslutning, om end en Del har anset det for heldigere, at Tidsrummet, der skulde hengaa, inden Arbejdet genoptoges, ikke burde fastsættes i Loven, men at Genoptagelsen af Arbejdet for hver enkelt blev gjort afhængig af Erklæring fra en Læge. Saadan Erklæring skulde da ikke alene angaa Moderens, men ogsaa Barnets Sundhedstilstand. Sammen hermed har ogsaa Spørgsmaalet om den Hjælp, det kunde blive nødvendigt at yde fødende Kvinder, været drøftet, og den Tanke har været fremme at indsætte en Bestemmelse om, at Hjælp, der af det offentlige blev ydet som Følge af Trang i den her omhandlede Anledning, ikke betragtedes som Fattighjælp eller medførte Fattighjælps Virkninger. Endelig skal endnu om dette Afsnit anføres, at der ogsaa angaaende Bestemmelserne om Kvindernes
Helligdagsarbejde har været en Del Betænkelighed ved at gaa til Forbud derimod, men samtidig Ønske om, naar man blev staaende ved Helligdagslovgivningens Bestemmelser, da at paabyde, at virksomheder med uafbrudt Drift skulde tilstede hver Arbejder en ugentlig Fridag paa et nærmere bestemt Antal Timer.”
Vi har ved enhver Lejlighed saa stærkt angrebet Lovforslagets § 7, at vi nu føle en Trang til at udtale vor Anerkendelse og Taknemlighed over den virkelig humane Maade, hvorpaa Udvalget har udtalt sig om samme. Vi glæde os ogsaa over at Kvindernes Stemmer, selv om de ikke maa høres paa Tinget, dog har formaaet at trænge sig frem i alt Fald til de - udvalgte.
