« Tilbage til søgeresultaterne
En Diskussionsklub
Rejseerindring.
I Liverpool, hvor jeg forrige Efteraar tilbragte nogle Maaneder, kom jeg i Berøring med et Par Professorer ved det derværende Universitet.
Lejlighedsvis kom jeg til at nævne, at jeg gerne vilde have Adgang til Universitetets Bibliotek og, om muligt, til de kvindelige Studenters Studieværelser. Nogle Dage derefter modtog jeg saa Brev fra en kvindelig Student, der paa sin Forenings Vegne sendte mig et Medlemskort til Diskussionsklubben „the Women Students’ Debating Society” og tillige nogle hjærtelige Ord, der sagde mig, at jeg, den fremmede, var velkommen til næste Diskussionsmøde, og at Foreningens Læse- og Selskabsværelser stadig vilde staa aabne for mig.
Jeg havde hørt saa meget om Englændernes Utilgængelighed, at denne venlige Imødekommenhed glædede mig meget.
Emnet for næste Diskussion var: „Hvad bringer størst Resultat, Fanatismen eller Moderationen”, og jeg imødesaa den med en vis Spænding.
Paa den fastsatte Dag mødte jeg Kl. 4 paa Universitetet, hvor de kvindelige Studenter have deres Klubværelser.
Selvfølgelig begyndte det med Tedrikning - det gør alting i England - og det er en meget god Indledning, som vækker en fornøjelig Stemning. Som Værtinde ved Tebordet præsiderede en Professors Frue.
Efter Tedrikningen samledes vi i en Forelæsningssal, og nu begyndte det egentlige Møde. Det gik meget højtideligt til.
Efter at Ordstyreren havde erklæret Mødet for aabnet og Sekretæren havde oplæst det foregaaende Mødes Protokol, gaves Ordet til de to Damer, der skulde indlede Diskussionen om Dagens Emne.
Den første Talerinde forsvarede Fanatismen, den anden derimod Moderationen. De havde begge Lov at tale i 20 Minutter og havde deres Udtalelser nedskrevne.
Derpaa optraadte Vedkommendes Sekundanter, der kun maatte tale i 10 Minutter, men uden Optegnelser, og siden erklæredes Ordet frit.
Hver Taler havde nu 5 Minutter til sin Raadighed. Alle Talere maatte henvende sig til Ordstyreren.
Derefter kom Afstemning med lukkede Sedler, Resultatet blev bekendtgjort og Mødet hævedes.
Og Diskussionens Indhold!
Den første Indleder gik ud fra, „at den, der ikke har gjort nogen Skade, har heller ikke gjort noget godt”. Om ogsaa Fanatismenen og anden Gang kan fare hærgende frem, saa er den dog den egentlige ledende Kraft i al Stordaad. Den gaar frem, hvor Moderationen staar tvivlraadig. Som Eksempel nævntes Oliver Cromwell.
Opponenten forfægtede, at Fanatismen kun bragte Urede og Forvirring, hvor Moderationen vandt frem til Maalet ved at arbejde i det stille. Som Eksempel nævntes her Dreyfusprocessen og det fanatiske Jødehad i Frankrig. Videre at Fanatikeren Gordon var kommen til kort, hvor den moderate Kitchener vandt Sejr.*)
En Taler fremholdt til Gunst for Fanatismen Afholdssagen. En anden henviste til deres eget College. Hvem bragte det videst, om ikke Fanatikerne?- Bifald.
En tredje mindede om Columbus. Var maaske ikke Columbus en Fanatiker? - Bravo!
I det hele var Stemningen afgjort for Fanatismen og den sejrede ogsaa ved Afstemningen. -
Disse Diskussioner holdes en Gang hver Maaned. Ved næste Møde var Oliver Cromwell fremme, og Spørgsmaalet lød: Var Oliver Cromwell en ægte Fædrelandsven eller ikke?
Den Gang gik det livligt til, og Diskussionen trak ud en Time over Tiden. Meget skarpe faldt Huggene fra begge Sider, men Oliver Cromwells Patriotisme gik da til sidst, under endeløs Jubel, af med Sejren.
Meget morsomt var det at høre, hvor sikkert de unge Damer klarede sig i Diskussionen. Mange vittige Repliker faldt, og den engelske Humor hævdede sin Ret.
*) Et meget dumt valgt Eksempel. Denne var paa alle Maader understøttet af Regeringen. Hin var forraadt af samme.
Forf. Anm.
