« Tilbage til søgeresultaterne

Meddelelse fra Kvindernes Fredskongres i Paris

« Se emneord

Kongressen holdes i Trocadéros smukke Sal den 25., 26. og 27. Sep­tember.                                      -

Programmet for disse Dage er føl­gende:

I    Kvindens Rolle som Fredsagitator.

a)  I Hjemmet som Moder og Opdragerinde.

b)  I offentlige og private Skoler i Staden og i Landsbyen,

c)  I Hospitalerne, Fængslerne, Vaisenhusene.

d)  I Embedsstillinger.

e)  I selskabelige og diplomatiske Kredse.

f)  I Literatur, i Blade som Forfatterinde, Digterinde, dramatisk Forfatter­inde, og som Leder af Blade og teatre.

II.    Freden ved Opdragelse.

a)  Lærerinders Indflydelse paa Bør­nene,

b)  Forbud mod grusomme Lege. 

c)  Læsebøger og Skolebøger,

d)  Omvendelse til Næstekærlighed,

e)  Fredsprincippet og dets Forhold til Fædrelandskærligheden og Retfærdig­hedsfølelsen.

III.    Praktisk Anvendelse af Fredsprincippet.

a)  Fælles Optræden i alle Lande ved de gennem „Alliance universelle des femmes” opnaaede Fremskridt,

b)  Virke for filantropiske Kvindeforeningers Medarbejderskab.

c)  Søge at virke ved Venskabspagter, internatio­nal Korrespondance, Kongresser o. s. v.

d) Anskaffelse af Fællesbiblioteker, Lærlingerejser under Fredsforeningens Beskyttelse, ved Folkesange, Billeder og fælles Sprog.

Organisationskomiteen anmoder om, at Betænkninger om disse Spørgsmaal, som ønskes forelagt Kongressen, indsendes inden 31. Maj under Adresse: Alliance universelle des femmes pour la paix. Presidente Prinsesse Wiszniewska, 7 bis Rue de Débarcadére, Paris.

« til toppen

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner