« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindernes Udstilling
I Følge Times af den 7. Maj er den meget omtalte Kvindernes Udstilling i London bleven aabnet.
Det gik for sig med stor Højtidelighed af the lady Mayoress i Spidsen for en hel Række af fornemme Damer. Til Lykke siger vi!
Verdensbladet taler i høje Toner om Hr. Imre Kiralfys mageløse Opfindelsesevne, der formaar hvert Aar at finde ny „attractions”, og forudsiger, at denne Udstilling vil blive „en mangfoldig Forherligelse af Kvinden og hendes Værk”. „Dette,” siger Bladet, og det skurrer i vore Øren som den bitreste Ironi, „vil blive en passende Afslutning paa et Aarhundrede, der har lettet saa mange af Kvindens Byrder og aabnet saa mange Udveje for det svagere Køn”.
Det viser sig, at Skønhedskonkurrencen er bleven i det mindste modificeret. Vi ved, at Danmark har afgivet sin Tribut - 12 i Tallet - og disse Skønheder vil vi kunne genfinde i et af de „skønne og vel gennemførte Interiører fra alle Lande”, som udgør Udstillingens „clou”.
Vi se iøvrigt, at de fleste af Evropas Dronninger optræder som Udstillere. „Carmen Sylvia” udstiller sine Dukker. Dronningerne af England, Holland, Italien, Sverrig Norge, Kejserinde Frederik og mange andre Højheder udstiller forskellige nationale Sager.
Danmark udstiller - saa vidt der vides - kun sine 12 Skønheder.