« Tilbage til søgeresultaterne
Tulipaner
Formiddagsklubbens Udstilling var overordentlig vellykket. Den store Sal var forvandlet til et Hav af straalende Farver, der kom helt til sin Ret imod Væggenes lyse, lette Draperier. Som Modsætning gjorde det saakaldte hollandske Værelse med sine dæmpede Farvetoner en god Virkning.
Aabningsfesten hædredes med Prins Karls Nærværelse og indlededes med et interessant Foredrag af Prof. Grønlund.
Tulipanen stammer fra det indre af Asien og vokser vildt paa de store Stepper, der flere Maaneder i Aaret ligge forbrændte af Solen. Saa snart der kommer Fugtighed, opsuges den af de indtørrede Løg, Livsspiren vaagner, og snart knejse de pragtfulde Blomster i solmættede Farver.
Tulipanen forplanter sig baade ved Løg og ved Frø. Insekter føre det fine Blomsterstøv fra den ene Plante til den anden, og naar de træffe forskellige Arter opstaa forskellige Varieteter.
Henimod Slutningen af Middelalderen kom Tulipanen til Europa og blev snart en Yndlingsblomst, i Holland og England. I Holland forstod man ved Kulturens Hjælp at frembringe et Utal af Arter og Varieteter. Det blev en vigtig Handelsartikel og enkelte sjældne Arter betaltes endog med flere tusind Gylden. - - -
Hvormange Arter der var repræsenterede paa Udstillingen ser jeg mig ikke i Stand til at oplyse. Hollands store Blomsterfirmaer Krelage og Byvoot havde sendt en udsøgt Samling. Vi kan særlig fremhæve de dobbelte rosenrøde og den dybt mørkerøde Papegøjetulipan, Admiral Christensen, fra Byvoot. Saadanne Pragteksemplarer har vi ikke set her hjemme.
De store mørkerøde næsten sorte Darwin fra Krelage var ogsaa overmaade pragtfulde, men den af mange saa beundrede Carnuto maa vel nærmest betragtes som et Stykke mishandlet Natur. Det for Tulipanen ejendommelige, dens overordentlig skønne Bægerform, var helt forsvundet og Bladene optrævlede som med en Kam.
De udstillede Eksemplarer var afskaarne og smagfuldt arrangerede i Glas og Skaale. At de ikke paa den Maade kunde komme fuldt ud til deres Ret er indlysende. Fru Berlings overordentlig pragtfulde Kobberopsats med de fire røde Jættetulipaner viste derimod hvilken Skønhed Planten kan opnaa i voksende Tilstand.
Fra partner Hansen i Jagelsegade var sendt smukke og ejendommelige Arter. Særlig kan vi nævne en blaa-grøn-hvid dobbelt, der var ganske henrivende.