« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfunds Virksomhed
Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde afholdtes i Højskolehjemmet i Odense, Søndag d. 20de og Mandag d. 21de Maj og blev et meget fornøjeligt Led i den Række af Sammenkomster - dette var det ottende Fællesmøde - som efterhaanden har samlet Medlemmerne fra de forskellige Kredse. Odense Kreds gjorde alt for at Gæsterne kunde føle sig hjemme hos dem, og dette lykkedes ogsaa fuldt ud.
Søndagsmødet.
Søndag d. 20de Maj Kl. 4 aabnedes Mødet af Formanden Fru Jutta Møller, der mindede om, at det den Dag var den varme Kvindesagsven Hostrups Fødselsdag og derefter gav Ordet til Folketingsmand Herman Trier.
Hr. Triers udmærkede Foredrag*) om Kvindens Valgret paahørtes med største Opmærksomhed at en talrig Forsamling - mest Kvinder - dels fra Odense og Omegn, dels fra det øvrige Land; og gav Anledning til en livlig Diskussion, Hr. Trier mindede om Sagens Gang i Rigsdagen; hvorledes Lovforslag om Kvindernes kommunale Valgret Gang efter Gang var bleven vedtaget i Folketinget, men afvist i Landstinget med den Begrundelse at Kvinders Valgret „hverken var til Gavn for Samfundet, eller for Kvinderne selv”.
*) I Kvinden og Samfundet for Februar 1899 findes der et udførligt Referat af Foredrag over samme Emne, som Hr. Trier i Fjor Vinter holdt i Københavnskredsen.
I den Henseende er, der nu sket et omslag. Landstinget har indladt sig paa Forhandling om Sagen og i Princippet anerkendt dens Berettigelse, om end foreløbig kun for de ugifte Kvinders Vedkommende; at Loven ikke gennemførtes i denne Samling, var væsentlig af andre - Kvindesagen uvedkommende - Aarsager.
Hvad Betydning vil Kvinders Valgret faa? Forhaabentlig ikke blot det at faa flere Vælgere, men at faa Vælgere af en anden Art. Kvinders Deltagelse vil give Samfundet et nyt Kulturindskud. Kvinder tiltrænges for det første til at være med til at ordne deres egne Forhold - det er kun meget udviklede Mandfolk, der kan se med Kvindeøjne; men dernæst trænger man til Kvindernes Indflydelse ved Ordningen af hele Samfundets Forhold. Ligesaalidt som det vilde være heldigt om Kvinderne ordnede deres egne Anliggender alene, ligesaa uheldigt er det, at Mændene nu er ene om at ordne deres. Gensidig Kritik er udviklende; i det man lukker ny Synspunkter ind, lukker man ny Kritik ind.
Paa Kvinderne selv vil Deltagelse i det offentlige Liv virke opdragende, deres Selvfølelse vil vokse, men samtidig vil de lære deres Begrænsning at kende og se Vanskelighederne paa nært Hold. Hvad Indflydelse Kvinders Deltagelse vil faa paa Valgenes Udfald, lader sig ikke forudsige, muligvis vil det for en Tid blive til Støtte for Konservatismen, men iøvrigt maa man haabe paa, at Udviklingen vi føre ogsaa Hovedmængden af Kvinderne med sig i frisindet Retning.
Vil man nu spørge om politisk og kommunal Valgret har lige megen Værd for kvinderne, maa man vist svare ja, men paa forskellig Maade. Mange kommunale Sager ligger lige for Kvinderne
f. Eks. Tilsyn med Børn, Gamle, Syge, men den politiske Valgret maa dog altid danne Baggrunden for den kommunale.
Praktisk set naas den kommunale vist først, og vil saa drage den politiske med sig med Konsekvensens Magt.
Er der nær Udsigt til at opnaa den kommunale Valgret; vil Landstinget ikke næste Aar gaa tilbage fra de givne Indrømmelser ? Vistnok ikke; bordet fanger; men Kvinderne maa ogsaa selv give, hvad de kan.
1) Forlange Valgretten,
2) vise at de har Betingelser for at bruge den ved at arbejde med paa alle foreliggende Opgaver, selv om de ikke staar i direkte Forhold til Valgretten. Et dygtigt udført Kvindearbejde er altid et Indlæg for Kvindens Valgret. Der er sagt, at der er talt nok om Valgretten; der er rigtignok talt meget om den, men dog maaske ikke nok; den maa indarbejdes i stadig fleres Bevidsthed, den bør ikke være en Overfladetanke.
Fru Møller takkede Foredragsholderen paa Forsamlingens Vegne og mente, at det Kvinderne først og fremmest maatte arbejde paa, var at faa Bestemmelsesret over deres Børn, og faa Krig afskaffet.
Fru Nørlund (Kbvn.) spurgte Foredragsholderen om det vilde være klogt at skille Paragraffen om Kvinders Valgret ud fra den øvrige Lov og opstille et særligt Lovforslag derom.
Hr. Trier mente ikke, det vilde være let at sige, hvad der havde bedst Udsigt til at gaa igennem, men fraraadede nærmest at opstille særskilt Lovforslag.
Frk. Anne Bruun (Kbhvn.) syntes ikke Samfundet kunde undvære Kvinderne, vilde gerne høre Hr. Triers Mening om Udsigterne for Kvinders Valgbarhed, der er mindst lige saa vigtig som Valgretten; kan jeg opleve at komme til at sidde i Borgerrepræsentationen?
Hr. Trier: Frk.Bruun forlanger jeg skal være Profet; jeg kan kun sige, at jeg vil ønske, hun maa opleve det og saa snart som mulig. Det er meget mulig, at Valgbarheden i mange Øjne staar som en mindre farlig Indrømmelse end Valgretten.
Frk. Hasselbalch (Aalborg) spurgte om der var nogen Bestemmelse om at Kvinder kunde vælges ind i Skole kommissionen og ved Fattigvæsenet. Dertil svaredes at i København har 2 Kvinder Sæde i Skolekommissionen og paa Landet giver den ny Skolelov Ret til at indvælge enhver med skolesøgende Børn i Skolekommissioner. Pastor Conradsen (Hvirring) oplyste, at der ogsaa var Eksempler paa, at Mødre var blevet indvalgte, skønt de ikke var Enker.
Fru Norrie (Kbhvn.): Det kan ikke nytte vi forholder os rolige, vi maa forlange baade politisk og kommunal Valgret og Valgbarhed. Det kan ikke nytte at vente paa at faa alle Kvinder med, der vil altid være nogle, der ikke bryder sig om Valgretten, og endog bekæmper den. Dog har de nyzeelandske Kvinder givet et godt Eksempel; efter at de har opnaaet Valgretten stemmer over 70 pCt. af dem.
Fru Nørlund: Det foreliggende Lovforslag betyder kun meget lidt, giver kun kommunal Valgret i København til ugifte og Enker; overfor en Forespørgsel om ogsaa de Kvinder, der ikke betale Skat, skulde have Valgret, hævdede hun, at vi kun kræver lige Ret med Mændene; for øvrigt havde det socialistiske Parti erklæret, at de kun vilde støtte et særskilt Lovforslag om Kvinders Valgret paa Betingelse af, at det tog alle Kvinder med.
Frk Bruun kunde ønske at høre Udtalelser fra Kvinder i Provinserne om Sagen; i Vinter arbejdedes der kun for København, men vi maa have hele Landet med, Spørgsmaalet er, skal vi tage imod Valgretten for Københavns Vedkommende; skønt hun selv bor paa Frederiksbergs Grund, maatte hun dog besvare det med ja.
Hr. Trier syntes, man skulde forlange Valgretten for hele Landet, men tage imod den for Københavns Vedkommende, hvis der ikke i Øjeblikket kunde opnaas mere; det vilde være en Haandsrækning ogsaa til det øvrige Land; det er slet ikke et Københavnerspørgsmaal, men er kun kommet frem under den Form, fordi Højre ønsker en københavnsk Kommunallov og er villig til at gøre Indrømmelser paa det Omraade.
Redaktør Ejlarsgaard (Middelfart) mente, Kvinderne udrettede mere over for Modstanderne ved personlig Dygtiggørelse end ved stærke Ord; troede iøvrigt, at Valgbarheden betragtedes med ret milde Øjne.
Frk. Lauridsen (Sorø): Det gjorde hende ondt, at de københavnske Kvinder vilde tage mod
Valgretten paa de andres Bekostning; de bør sige som Socialdemokraterne: alt eller intet.
Fru Norrie hørte ogsaa til dem der foreløbig blev udelukkede, men kunde dog glæde sig over, at Begyndelsen blev gjort.
Sagfører Christensen (Aarhus) mente i Modsætning til Frk. Lauridsen, at de fleste Kvinder i Provinserne vilde glæde sig over, at de københavnske Kvinder fik Valgret.
Fru Brodersen (Nørre Sundby) fandt, at der var præsteret meget godt og dygtigt Arbejde af Kvinder, hvilken Sum af Arbejde skal der til, før det anerkendes som tilstrækkeligt for at vi kan kræve vor Ret?
Hr. Trier: Der er en offentlig Mening, som efterhaanden paavirkes.
Fru Nørlund: Har Kvinderne ikke udrettet noget i deres Hjem og ved Selverhverv?
Frk. Bruun: Det er ikke Luksusdamerne men Sliderne, der taler om og virker for kommunal Valgret. Man har bebrejdet mig, at jeg bruger stærke Ord; bliver jeg valgbar, vil jeg ikke skaane Ørene for de stærke Ord.
Højesteretssagfører Høgsbro paaviste, at de gifte Kvinders Stemmeret staar i nøje Forbindelse med Skattelovene. De gifte Kvinder, der har Selverhverv, maa forlange at sættes i Skat - og efter en Højesteretsdom af Nov. 1896 vil det ikke kunne nægtes dem - for at staa parat til at modtage Valgretten, naar den ogsaa kommer til dem.
Frk. Hasselbalch afsluttede Diskussionen med at takke de københavnske Kvinder, for hvad de havde udrettet ogsaa for Provinserne.
Efter Mødet var de udenbys Delegerede Odensekredsens Gæster ved et livligt Fællesmaaltid, hvor der holdtes forskellige Taler og blev afsunget 2 i Dagens Anledning forfattede Sange. Først sent skiltes man for i de Hjem, der gæstfrit havde aabnet sig for de Tilrejsende, at hvile ud for at tage fat med friske Kræfter næste Morgen.
Mandagsmødet.
Mandagsmødet begyndte Kl. 10 i Frk. Jørgensens Højskolehjems store smukke Sal. Efter Afsyngelsen af „Morgenstund har Guld i Mund”, valgtes Pastor Conradsen fra Hvirring til Ordstyrer.
I. Formanden, Fru Jutta Møller, aflagde derefter Beretning om det forløbne Aar.
I Fællesstyrelsen var der sket den Forandring, at Bibliotekar Elberling var udtraadt af Styrelsen og Fru Bondegaard fra Svendborg var indtraadt i hans Sted, Ligeledes havde Frk. Eline Hansen afløst Frk. Dabelsteen, der havde maattet fratræde Sekretærposten paa Grund af Sygdom.
„I Fjor sang vi”, sagde Fru Møller, „Vaaren er i Luften”; i Aar skulde vi have sunget „Sommeren er i By”. Men som Vaaren lader vente paa sig i Aar, saaledes gaar det ogsaa med vor Sag. Dog et stort Fremskridt er der sket; Landstinget har givet sig; det er som en stor Snedrive, der er smeltet bort. Fire Gange har vi banket paa, sidste Gang for 3 Aar siden, men er stadig blevne afviste. Nu blev det paa en Gang samfundstjenligt at give ugifte, skatteydende Kvinder kommunal Valgret,
og da vi saa, der var Stemning derfor, sluttede vi Kvinder os sammen for efter Fru Nørlunds Opfordring at danne Udvalg til at paavirke de for skellige Autoriteter. Vi fik ogsaa en god Modtagelse, hvor vi kom - og om end Sagen ikke blev gennemfør i denne Samling, har man dog Grund til at glæde sig over, hvad der er naaet og arbejde videre til næste Aar.
Vi have sluttet os til D. Kvinderaad, dette Led i den store internationale Kvindeforening, som blandt meget andet paa sin Fane bærer Indskriften: „Voldgift i Stedet for Krig”. .
„Fru Andræs Legat er uddelt overensstemmende med Fundatsen” (se Kv. og Samf.s Nr. 15 d.A).
Højesteretssagfører Sv. Høgsbro gjorde senere, for at ikke for mange forgæves skulde søge Legatet, opmærksom paa, at i Følge Fundatsen skulde Legatet fortrinsvis være til Hjælp for de Kvinder, der allerede var begyndte at arbejde og kunde fremvise Anbefalinger; ikke til Begyndere.
„I Kvindernes Bygning havde vi til Repræsentant Grosserer Frk. C. Hansen af København.”
(Dennes skriftlige Beretning meddeles her).
Kbhvn., d. 18. Maj 1900.
Til Fællesstyrelsen for Dansk Kvindesamfund.
Idet jeg beklager, at jeg ikke personligt kan komme til Stede i Odense, grundet paa pludselig Sygdom i min Familie, saa vil jeg ikke undlade som Dansk Kvindesamfunds Repræsentant i Kvindernes Bygning at lade høre et lille Ord fra mig. Egentlig kan jeg kun henvise til Kvinden og Samfundet af 8de Maj; der har vor Formand sagt alt, hvad vi ved og ganske udtalt vor fælles Mening, idet vi efter Mødet havde en Samtale. - Fru Møller fandt Omkostningerne ca. 17000 Kr. i de 4 Aar store, men jeg kan godt forstaa, at disse Omkostninger ere blevne saa store, da det er en hel Forretning, som her er ført, med stor Regnskabsføring og lignende, og det er jo nødvendigt, at det gøres paa denne Maade - der er 2 Damer paa Kontoret, det kan vist ikke være mindre, Og disse Damer maa lønnes, og mange Gange, f. Eks. ved Lotteriet, har de vist haft et meget stort Arbejde; dernæst er der Husleje i 4 Aar, Lys og Varme etc. etc. Budeløn til Opkrævning af alle disse Smaa beløb og saa Reklamer, Tryksager, Opfordringer og lign., som der absolut maa til, og som jo ogsaa har været det, der har ført til et saa pænt Resultat som 70,000 Kr., (og det forventes, at der til Efteraaret kan afsluttes med ca. 75,000 Kr., naar Indsamlingen er færdig) - det er mange Penge! Der har jo været mange, som har givet større Bidrag, men en Masse har givet 25 Øre; havde disse Bidrag istedetfor været l Kr., saa havde Ulejligheden og Udgifterne ved Indsamlingen ikke været større, men Totalsummen var blevet større; men man behøver jo ikke at se hen til de 300,000 Kr., som man havde tænkt paa, for man har jo Lov til at tænke saa meget, men jeg synes, vi skylder de Damer, som i de 4 Aar har forestaaet det til sine Tider umaadelige Arbejde, en stor Tak; ved Lotteriet havde jeg Lejlighed til at faa et lille indblik i det store Arbejde, som Bestyrelsen havde, men Resultatet blev ogsaa 11,200 Kr.
Jeg slutter mig ganske til Fru Liebmanns Mening, ikke at hensætte Beløbet til Forrentning, indtil Summen bliver større, men tage fat med det samme; gøre Overslag, og saa, saa snart som muligt faa begyndt paa Bygningen, og saa se paa alle mulige Maader at skaffe Penge til Veje, saa der kan blive rejst en „Kvindernes Bygning” saa snart som muligt. I det Haab, at vi alle maa samles der med et frejdigt Blik paa det hele, sender jeg Odense-Kredsen min hjerteligste Hilsen.
Caroline Hansen.
Fru Nørlund fortalte derefter om Udvalgets Arbejde for at skaffe kommunal Valgret. Lovforslaget kom frem i 1898, og en Del Kvinder, navnlig skatteydende Lærerinder, foreslog da, at man skulde slaa til Lyd for det. Som bekendt gaar Lovforslaget kun ud paa at give københavnske Kvinder Valgret. Det er naturligvis ikke nok til, at vi er tilfredse med det, men vi tage med Tak imod det som en Begyndelse og vil ikke hvile, før alle skatteydende Kvinder, ogsaa i Provinserne, har faaet Valgret. Vi have holdt os udenfor Partierne, idet vi har sendt Omtrent enslydende Skrivelser til Rigsdagens forskellige Partier med Anmodning om at fremme vor Sag. Vort Udvalgs Navn er: Kvindeforeningernes Valgrets Udvalg. (Se Kv. og Samf.s Nr. 3 d. A.).
Fru Norrie gav Beretning om Kvinderaadet. (Denne vil komme senere som Meddelelse fra
D. Kvinderaad her i Bladet).
Til D. Kvindesamf.s Delegerede valgtes Fru Møller og Grosserer Frk. C. Hansen.
Derefter kom Turen til „Kv. og Samf.” Fru Monrad meddelte Bladets Status og hvad der var udrettet siden forrige Fællesmøde. Til Trods for, at Beretningen ikke lød særlig opmuntrende, var Stemningen dog afgjort for fremdeles at søge at beholde Bladet, idet det blev hævdet, at Kvinderne trængte til deres eget Organ, og at Bladet blev læst med Interesse i Kredsene, Med 22 Stemmer vedtog man da fremdeles at holde det oppe, og man udtalte sin Anerkendelse af Fru Anholms Arbejde.
Fællesstyrelsen havde allerede vedtaget, at yde et Tilskud af 200 Kr., i Særdeleshed da Bladet i de sidste 5 Aar ialt kun havde modtaget ca. 30 Kr.
Da Fru Berg-Nielsen desværre ved Sygdom var forhindret fra at være til Stede, aflagde Frk. Eline Hansen paa hendes Vegne i al Korthed Beretning om, hvorledes Sagen „Husøkonomi som Statssag” havde udviklet sig siden i Fjor. Landbohøjskolens Direktør, nuværende Landbrugsminister, Hofjægermester Friis, Professor Odin Christensen og Professor Oppermann havde alle stillet sig velvillig til Sagen. En Arkitekt havde tegnet Planen til en Skolebygning; Overslaget lød paa ca. 40,000 Kr. Direktøren havde raadet til at sende et Andragende ind til Landbrugsministeriet, og dette var indsendt. Fru Berg-Nielsen havde personlig forhandlet med daværende Landbrugsminister Hage og Folketingsmand Christensen - Stadil. Det vilde i Virkeligheden blive et Husøkonomiuniversitet. Begge havde lovet at ville arbejde for Sagen, naar landbrugsministeriet fremkommer med et Forslag derom.
Endelig var Fru B.N. bleven raadet til at henvende sig til Hofjægermester Bech, Engelsholm, Jylland, som er Formand for de samvirkende Landboforeninger. Efter paa Askov at have talt med Højskoleforstander Schrøder og Professor la Cour om Sagen havde Hofjægermesteren bedt om Oplysninger fra andre Lande. Disse var fremskaffede, og Sagen har saa været til Behandling paa et Møde af de samvirkende Landboforeninger i København. Et Udvalg var bleven nedsat, og Fru Berg-Nielsen var bleven opfordret til at tale om Sagen ved Landmandsforsamlingen i Odense i Aar; og dette haabede hun at komme til. Andragendet har været hos Landbohøjskolens Undervisnings- og Tilsynsraad.
Fru Berg-Nielsen sendte tilsidst en Tak til alle, der havde hjulpet hende, særlig Dansk Kvindesamfund, Fru Stampe-Feddersen og Højesteretssagfører Svend Høgsbro.
II Kredsene aflægger Beretning.
Aalborg.
Fru Brodersen:
Medlemsantallet var i 1899 82, men paa Grund af Bortrejse og nogle Udmeldelser er vi nu kun 77. Formand er Frk. Hasselbalch. Vi har endnu ikke naaet at faa vort eget Lokale, men er stadig til Huse paa Højskolehjemmet. Vi haaber dog at det i det kommende Aar skal lykkes os at faa et selvstændigt Hjem. Der har været selskabelige Sammenkomster en eller to Gange om Maaneden om Vinteren, hvor der har været Foredrag eller Oplæsning af Ting, der kunde have Interesse for Kvindesagen, med paafølgende Diskussion. De afsluttedes med en musikalsk Aftenunderholdning arrangeret af Frk. M. Beck.
Foredrag er holdte af:
Frøken Charlotte Sannom om „Hvilke Krav vor Tid Stiller til Kvinden.”
Frk. Helga Scholten om praktisk Skandinavisme.
Fru Berg Nielsen om Husøkonomisagen,
Højskoleforstander Voigt om Kvindernes Stilling.
Jeg har fortalt om „et Hæderssmykke for Kvinder” en Orden indstiftet af Frederik den 6te til Belønning for Landbokvinder.
Vi havde Løfte om nogle politiske Foredrag: vor Forfatningshistorie i store Omrids saa objektivt holdte som muligt, men de blev desværre ikke til noget paa Grund af Sygdom. Vi beklagede det i høj Grad, da det er meget vanskeligt at faa saadanne oplysende Foredrag.
„Og”, fortsatte Fru Brodersen, „her vilde jeg gærne berøre noget, som vi i høj Grad har følt Savnet af: en større Sammenslutning og Samarbejde mellem Kredsene. Der er noget unaturligt i at hver lille Kreds sidder afsluttet for sig, det vilde bringe mere Friskhed og Liv og Initiativ, om der var mere Samvirken. Hvis f. Eks. Kredsene i Jylland og Fyn vilde slutte sig sammen og København vilde hjælpe os med at skaffe Folk, der kunde tale om Emner, som vi trængte til at høre om og som kunde drage andre til. Og trænger vi egentlig ikke til at blive oplyste om mange Ting? Ønsker Kvinderne Valgret, vil det dog være temmelig nødvendigt, at de faar lidt Idé om de sociale og politiske Forhold, hvorunder de lever, og om de Love, de regeres af. Der bliver ganske vist sagt at man ikke kan forlange, at Kvinderne skal have Interesse for de Ting, de ingen Indflydelse har paa og henviser til Mændene, der dog fik Valgret, endskøndt det kun var ganske faa, der havde nogen virkelig Forstaaelse; men Forholdene er jo ikke de samme nu efter 50 Aars fri Forfatning, og hvorfor skulle vi netop gøre de samme Fejl som Mændene ? Det vilde glæde mig om dette Forslag vilde finde Tilslutning.
Forsamlingen sluttede sig til dette Ønske. Fru Jutta Møller haabede at komme til Jylland og Fyen til September og Fru Norrie fandt senere Lejlighed til at lægge Medlemmerne paa Hjerte, hvor velkomne de var til Københavns Kredsens Sammenkomster, naar de besøgte København.
Aarhus.
Dansk Kvindesamfund i Aarhus har for Tiden 88 Medlemmer, og vi faar vist 51 Eksemplarer af „Kvinden og Samfundet”.
Vi har i det forløbne Aar haft nogle selskabelige Sammenkomster med Oplæsning og Samtaler, men de har ikke været saa talrigt besøgt, som tidligere, og Grunden dertil er ikke vanskelig at finde. Vor nye Forening „Kvindelig Læseforening”, tager i dette Stykke Luven fra os. Ikke saaledes at den svækker Dansk Kvindesamfund, for det gør den langt fra, men en Del af vore Medlemmer ere nu mere og mere blevne vante til at komme der i de hjemlige Lokaler, og da der bydes paa Oplæsning og Selskabelighed hver Mandag Aften fra September til Maj, saa er det meget naturligt, at Folk føler sig tilfredsstillede der og ikke trænger til at gaa andre Steder. Læseforeningen, som man kan være Medlem af uden at være Medlem af Dansk Kvindesamfund, tæller for Tiden 200 Medlemmer.
Den har nu et ret godt forsynet Bibliotek, som vi øger, det vi kan, og vore ny Lokaler i Byens Hovedgade har gavnet Foreningen. Den kan endnu ikke helt bære sig selv, saa Dansk Kvindesamfund maa støtte den fremdeles. De staar begge under samme Styrelse med et særligt Udvalg for Læseforeningen, af hvilket Frk, Bjerre og Frk. Flora Thilker gør et meget stort Arbejde, der fortjener Paaskønnelse.
Vi har stadig vort gode Fæstekontor, som hjælper os til at kunne hjælpe paa forskellig Maade med Gaver og Tilskud til gode Formaal, deriblandt til „fattiges Juleglæde”. At Fæstekontoret har haft saa stor Betydning for os, skyldes særlig Bestyrerinde Frk. Mathilde Hansen og hendes flinke Hjælper Frk. Bruuns dygtige og elskværdige Ledelse. Bestyrelsen bestaar af: Frøkenerne Thilker, Bjerre, Eckard, Alling og Skine, Fruerne Thomsen, Fønss og Laursen, Formand, og Hr. Sagfører W. Christensen.
Horsens.
Medlemsantallet var i Aaret 1899 160. Aaret begyndte med et større Underskud, fordi Kredsen havde støttet en Kvinde, Frk. Marie Frandsens Uddannelse i Fjerkræavl og Fjerkræhold; hun var nu ansat som Bestyrer af et Hønseri og som kvindelig Konsulent i Fjerkræavl ved Landbrugsforeningen. Den 8. April er der holdt Foredrag af Frk. Eline Hansen fra København „Om Skolekøkkener og deres Betydning”. Foredraget holdtes i Horsens By, og Skoleudvalget der vare Medindbydere og ledede Mødet. - Ved Fællesmødet først i Maj talte Redaktør Dam „Om Kvindesagen i andre Lande”. - I Juli talte Fru Berg Nielsen om „Husmoderskolen”. Foredraget holdtes 5 Steder i Kredsene paa Landet. Den 18. Juli havde Styrelsen og andre Indbudne et mere privat Møde med Fru Berg Nielsen i Horsens, hvor hun fremlagde sine Tanker om Husmoderskolen og de tilstedeværende fik Lejlighed til at udtale sig om Sagen. - I Oktober Maaned havde vi en ekstra Generalforsamling i Anledning af en Skrivelse fra Bladudvalget om at tegne en Garantisum til Bladet „Kvinden og Samfundet” ved dets Overgang til Ugeblad. - Det vedtoges at Kredsen garanterer 50 Kr. og at give 15 Kr. til Frieksemplarer i Oktober Kvartal, for paa den Maade at faa Bladet kendt og mere udbredt. - Vi havde kort Tid i Forvejen haft en Aktietegning i Gang blandt Medlemmerne til et Hønseri og var derfor bange for nu igen at stille Krav til de enkelte. I enkelte Kredse holdes maanedlige Medlemsmøder. - I en enkelt Kreds har man gjort en Del for at faa en Sygeplejeforening i Stand.
I Horsens By afholdes der som sædvanlig Aftenskole for Tjeneste- og Fabrikspiger.
Formand er Frk. Kirsten Laursen, Lund Skole.
Aftenskolen for unge Piger. Skolen har i Vinterhalvaaret fra 1. November 1899 til 1. April 1900 Været besøgt af henved 50 Elever. Undervisningen fandt Sted 2 Gange ugentlig, Tirsdag og Fredag Aften fra Kl. 8-10. Tirsdag Aften undervistes i Haandarbejde, Linnedsyning, Schweizerklude, derunder indbefattet Stopning og Lapning. Omtrent hver Tirsdag Aften er der bleven holdt Foredrag over forskellige danske og norske Digtere bl. a. Holberg, Ewald, Henrik Wergeland m. fl. Foredragsholderen har ogsaa oplæst et og andet af Digternes Værker.
Fredag Aften har Undervisningen omfattet Sang, og afvekslende hver anden Uge Sundhedslære og Dansk, Diktat, Oplæsning med Genfortælling af det læste. Eleverne have skrevet nogle Hjemmestile.
Den 9. Januar afholdtes Julefest for Pigerne.
Horsens Kommune støtter Skolen med frit Lokale, med Lys og Varme, Skanderborg Amtsraad ved et Pengebidrag, i Fjor 40 Kr. stort. Undervisningen er gratis og udføres gratis - i Aar ved 2 Læreres og 5 Lærerinders Hjælp.
København. .
Københavns Kredsens Beretning findes trykt i Kvinden og Samfundet Nr.21 d. A.
Odder.
Aarets Hovedbegivenhed for os var Delegeretmødet i Fjor.
Ellers er Aaret gaaet saa temmelig begivenhedsløst hen.
Vi har ikke holdt Aftenskole i Aar, - dels fordi der, da Vinteren begyndte, manglede Kræfter til at tage fat, - dels fordi der var kommen Tanker op om en anden Ordning af Arbejdet, uden at der var rigtig Klarhed over Maaden at tage fat paa.
Nu har vi saa til Vinteren for de unge Pigers Vedkommende besluttet at samle dem en Gang om Ugen i private Hjem, da vi saa tror lettere at kunne komme i personligt Forhold til dem og mulig faa mere Indflydelse.
Hvad Koneskolen angaar, da er det nemlig saaledes, at en stor Del af de Kvinder, som har søgt Aftenskolen, er - takket være den store Arbejdsløn bedre stillede; mulig at den Hjælp og Interesse, de gennem Aftenskolen har faaet for deres Børns Paaklædning ikke har været uden Betydning.
Men da det er de aller fattigste, vi gerne vil have fat paa, har vi tænkt, at et Samarbejde med en Sygeplejerske vilde være heldigt, da Søsteren, som har Menighedspleje, jo saa godt ved Besked om, hvor Hjælpen tiltrænges mest.
Vi ville saa prøve at hjælpe saadanne, som trænger haardest, ved at gaa til dem i deres Hjem og søge der at hjælpe en lille Smule, eftersom nu Evnerne rækker.
Som sædvanlig har vi i Vinter samlet Arbejdernes Hustruer 3-4 Gange til Aftenunderholdning, hvor vi ved Oplæsning, Sang (Kaffen ikke at forglemme) har søgt at gøre det hyggeligt for dem. Alle de Kvinder, vi har haft Forbindelse med, har næsten fuldtalligt givet Møde.
Foreningen tæller 52 Medlemmer.
Formand er Fru Anna Jensen, Odder.
Odense.
Vi har holdt et Medlemsmøde den første Onsdag i hver Maaned paa Højskolehjemmet, hvor vi har læst lidt forskelligt af Blade og Bøger. I de 3 Maaneder, Februar, Marts og April, har Frk. Jespersen holdt 3 Foredrag om Husholdningskemi og om den Skole, hun nu arbejder ved. I Vinterens Løb er der som i de foregaaende Aar holdt Aftenskole med gratis Undervisning for unge Piger, der i det væsentlige har været som de foregaaende Aar. Af Blade, cirkulerer kun Nylænde.
Der er indmeldt 7 nye Medlemmer, saa Kredsen tæller nu 42; Formand er Fru Nielsen.
Aftenskolen begyndte 20. Oktober 99 med 85 Elever, senere indmeldtes 42, Skolen sluttede 6. Marts 1900 med 55 Elever.
Der er blevet undervist af 11 Lærerinder i Dansk med Retskrivning, Skønskrivning, Regning og Haandarbejde; 2 Timer ugentlig i hvert Fag.
(Desuden var 18 Elever fra Kvindernes Aftenskole*) Tilhørere ved de ugentlige Foredrag, som afholdes i Klaragadens Skole, for Elever fra Kvindernes og Mændenes Aftenskole).
Af de 127 Elever var: 32 Tjenestepiger, 17 Syersker, 15 Fabrikarbejdersker, 3 Ekspeditricer, 3 gifte, 2 Paalæggersker, l, Mejerske, l Arbejderske, l Strikkerske, l Naadlerske, l ved Vaskeri,
l Børstenbinder, l Viktualiehandler, 8 (Bestilling vides ikke, 40 hjemme.
Lærerinderne var: Dansk: Frk. Marie Nielsen, Skolen i Nørregade. Skrivning: Fru Sanne Buch Frandsen. Regning: Frk. Jeanette Jensen, Seminariet. Haandarbejde: Frøknerne Jørgensen, Frk. Hoys Skole, Anna Brodersen, Madsens Realsk., Anna Jensen, Skolen i Nørregade, Martha Br. Jensen, Kommunelærerinde, Christofine Madsen, Kommunelærerinde, Rasmine Jacobsen, Kommunelærerinde, G. Malmsjö, Kommunelærerinde og Anna Lohse, Kommunelærerinde.
Uddrag af Regnskabet.
Indtægt: Kassebeholdning Marts 99
og Renter ......... 79.67
156.42
Indskrivningspenge 76.75
______
156.42
Udgift:
Avertissementer 4.35
Lys 22.28
Rengøring 20.00
Bud og Porto ......... 80
47.43
Kassebeholdning Marts 1900 108.99
156.42
Indskrivningspenge: 50 Øre for et enkelt Fag, 25 for hvert efterfølgende; ellers er Undervisningen gratis.
Skolen er atter i Aar bleven støttet ved, at Byraadet har overladt den Lokaler i Kommuneskolen til gratis Afbenyttelse, ligesom ved, at Byens Blade har givet Rabat paa Avertissementerne. For denne Velvilje bringer Aftenskolens Bestyrelse herved sin Tak.
Odense, Marts 1900.
Paa Aftenskolens Bestyrelses Vegne
Anna Lohse.
* (Vedrører ikke Aftenskolen for Dansk Kvindesamfund.
Ringkøbing.
Fru Strandbygaard:
Fra Ringkøbingkredsen er der i Aar ikke stort at meddele. Som det maaske er de fleste af Tilhørerne bekendt, har vor Formand Fru Stampe-Feddersen i Fjor været meget syg og er endnu stadig Rekonvalescent; og da hun er Livet og Sjælen i vor Kreds, er der som sagt ikke udrettet store Ting. Afgang af Medlemmer har været 11, Tilgang 19, saa der altsaa i alt har været en Tilgang af 8 Medlemmer, og Kredsen saaledes nu tæller 137 Medlemmer.
Den 10. Juli i Fjor holdt Fru Berg-Nielsen et interessant Foredrag om Statsskole for Husøkonomi. Hele forsamlingen blev meget interesseret for Sagen; jeg har hidtil troet, at det desværre kun var en Utopi, men jeg hører jo nu til min store Glæde, at det snart kan blive Virkelighed.
Den 22. Februar havde vi en Aftenunderholdning, hvor Pastor Petersen holdt et Foredrag om Gertrud Rask; derefter underholdt 4 af Byens Herrer, de fleste Lærere ved Borgerskolen, os med en Strygekvartet; det var meget nydeligt og fornøjeligt; bag efter samledes vi saa som sædvanligt om Bordene ved Kaffen og Theeh, og naar vi efter en saadan Aften skilles, hører man altid, at det har været en sjælden hyggelig og fornøjelig Aften, man har tilbragt sammen. Jeg tror derfor, disse Aftener har deres Betydning, idet de samle Medlemmerne, og disse lære hinanden nærmere at kende; den ene trækker den anden med til disse hyggelige Aftener, og kommer man ikke i Begyndelsen for Sagens egen Skyld, saa vaagner efterhaanden igennem Foredragene Interessen for Kvindesagen, og tilsidst skal de nok komme med som interesserede Medlemmer.
Desuden har Kvindesamfundet nedsat en Kommission, der arbejder for at faa indført Gymnastik som tvungent Fag i Skolen, thi der er bogstavelig talt ikke Gymnastikundervisning for Piger i Ringkøbing. Vi har et smukt, nyt opført Gymnastikhus. Drengene har ordnede Lege, faar god Gymnastikundervisning - men for Pigebørnene gøres der aldeles intet. Rigtignok har Pigerne i Borgerskolens to øverste Klasser (og anden Skole findes ikke) Lov til, - NB. hvis de har Lyst - at faa 2 Timers Gymnastik om Ugen, men da det er udenfor Skoletiden, og de siger, at de ikke har Raad til at anskaffe Gymnastikdragter, bliver det ikke til noget. Nu arbejder vi som sagt paa, at faa tvungen Gymnastik indført, hvorvidt det lykkes os vil Tiden vise; vi haaber det bedste.
Det er alt, hvad jeg har at meddele fra Ringkøbing Kredsen i Aar, men vi haaber til næste Aar at kunne fremvise større Resultater. Men det vil kun kunne ske, hvis vor Formand Fru Stampe Feddersen, snart fuldstændig maa blive rask; thi hun er som sagt Livet og Sjælen i vor Forening - uden hende kan vi slet intet gøre; og derfor haaber jeg, at De med mig vil ønske, at hun snart vil faa sine Kræfter tilbage, saa hun igen kan vie Kvindesagen sin gamle vante Energi og Arbejdskraft.
Forsamlingen sluttede sig hertil.
Rønne.
Afdelingen i Rønne har i Aaret 1899 haft et Medlemsantal af 32.
Bestyrelsen bestod af Fru Rigmor Smidt (Formand), Fru Mathilde Bidstrup, Frøken A. Jespersen,, Pastor Christensen og Redaktør L. Dam. Regnskabet for 1899 udviser en Indtægt af 65 Kr. 22 Øre og en Udgift at 62 Kr. 6 Øre.
Afdelingen har i Vinteren 1898- 99 støttet en Gymnastiklærerinde, der privat underviste i Gymnastik for Kvinder.
Desuden afholdt Afdelingen i Rønne alle Udgifterne ved et godt besøgt Foredrag, som Fru Birgitte Berg-Nielsen holdt paa den tekniske Skole i Rønne i Nov. Maaned. Foredraget, der vandt udelt Bifald, handlede hovedsagelig om Husmoderskoler.
En af Afdelingens bedste Kræfter, Frøken Elisabeth Schruld, afgik ved Døden i Begyndelsen af Aar 1900. Hun var meget afholdt og bliver savnet af mange.
Sorø.
Frk. Lauridsen aflagde Beretning om et Forsøg med en Aftenskole i Madlavning (se Kv. og Samf.s Nr. 15 d. A.).
Kredsen tælle 77 Medlemmer. Formd. er Frk. Lauridsen.
Svendborg.
Foreningen tæller 106 Medlemmer. Bestyrelsen bestaar af Fruerne Bondegaard, Ditlefsen, Ewald, Frantsen og Gundesen, samt Skolebestyrerinde, Frk. Dagmar Hansen og Lærerinde Frk. Anna Redder, Formand.
Foreningen har i Vinterens Løb hveranden Mandag Aften holdt Møde paa Højskolehjemmet. Hvert Med lem havde Ret til at tage en Gæst med. Der er saa bleven holdt Oplæsning eller Foredrag af Foreningens egne Medlemmer. Som Fastelavnsmorskab bortspilledes ved Lotteri ca. 30 gode Bøger til Medlemmerne.
Af fremmede Foredragsholdere har Pastor Pontoppidan, Ollerup, holdt Foredrag om „Indignation”, og Cand. S. Udsen om ”Charlotte Corday”.
Vi har afholdt en offentlig Aftenunderholdning hvis Overskud - 400 Kr. - er brugt til at understøtte en ung Pige, der for Tiden læser til Lærerindeeksamen paa Horsens Kvindeseminarium.
Endvidere har Foreningen ydet en kvindelig Sadelmagerlærling en Hjælp af 40 Kr.
Vejstrup.
Vejstrup Kreds har afholdt enkelte Møder og Sammenkomster. Holder 5 Eksemplarer af „Kvinden og Samfundet”, Støttet et Børnehjem i Kredsen, som er oprettet og bestyres af to Kvinder, med et Pengebeløb. Uddelt Julegaver til trængende enlige Kvinder i Kredsens Omegn i Form af Penge, Klædningsstykker eller Blade.
Kredsen tæller 20 Medlemmer. Formand er Frk. Anna Rasmussen.
(Fortsættes.)
