« Tilbage til søgeresultaterne
Gobelinvævning i Danmark
I 1859 brændte blandt saa mange andre værdifulde Sager paa Frederiksborg Slot en Række Tapeter, som var hen ved 400 Aar gamle. De var paa Christian den 4des Foranstaltning udførte af indkaldte Kunstnere. Karl von Mandern, Fader til den bekendte Hofmaler af samme Navn, komponerede og tegnede „Patronerne” og ledede selve Vævearbejdet. Over 20 store Billeder udførtes paa den Maade i flamsk Tapetarbejde, som man den Gang kaldte det, mens man nu benytter den franske Benævnelse: Gobelin. Paa Væggene i Riddersalen, hvor forhen Karl von Manderns vævede Billeder forherligede Christian den 4des Bedrifter til Lands og til Vands, hænger nu som bekendt Malerier, historiske Portrætter, baade ældre og nyere; men den Del af Tapeterne, som dannede den dekorative Ramme omkring de gamle vævede Billeder, blev ved Slottets Genopførelse efterlignet ved Maling paa Gobelinlærred. Det er brede Border paa hen ved 2 Alen i rig Renæssancestil, hvorpaa der er fremstillet Vaaben og Kroner, Blomsterguirlander, Frugter og Vaabenskjolde, alt indflettet med Christian den 4des Navnetræk og Valgsprog. Nu har Museumsbestyrelsen taget under Overvejelse at lade disse Dekorationer udføre i deres oprindelige Skikkelse i ægte, vævede Tapeter.
Der er allerede i længere Tid gjort Forsøg, og de første Tapeter til Beklædning af Vinduesfordybningerne - af hvilke der findes ikke mindre end 16 - vil i en nær Fremtid blive paabegyndte.
De gamle Tapetvævere var Mænd; men man tænker nu ikke paa andet end at lade Arbejdet udføre af Kvinder. Hver for sig har de to Firmaer „Konstantin-Hansen og Bindesbøl” og „Nordisk Kvindeindustri” i et Par Aar studeret Sagen og paabegyndt Uddannelsen af Arbejdersker.
Vi har anmodet det førstnævnte Firma om at meddele os lidt om dette Arbejdes Art og Betydning for dansk Kunstindustri og gengiver her, hvad vi tænker os kan interessere vore Læsere.
En blot Tilskuer ved Vævearbejdet vil maaske sige lige som Bonden sagde til Maleren Lundby: ”det maa være svært kedeligt at sidde saadan og prikke.”
Spørg dem, der væver! De vil svare lige som Lundby: „der er ikke fornøjeligere Arbejde til, naar man blot lægger al sin Omhu, Flid og Skønhedssans deri.” Man skal rigtignok have denne Sans saa godt udviklet, som Almindelighed kun de har det, der har drevet Frihaandstegning ret indgaaende.
Vi spørger Damerne: „Kan De nu ogsaa udføre dette Arbejde, eller skal der ikke arbejdes en Levealder før man kan gøre det tilstrækkelig godt?”
Nej, det synes virkelig ikke, som om Tekniken er saa uovervindelig, som man skulde tro. Dersom man blot ejer Forudsætningen: Tegnedygtighed kan man i Løbet af et halvt Aar naa til at udføre den lettere Del af Arbejdet, om der end maa arbejdes flere Aar, før man i de mere vanskelige kunstneriske Opgaver kan tilfredsstille en streng Kritiks Fordringer. Sikkert er det ogsaa, at ikke enhver kan naa dette. Dog vil der maaske blive Brug for baade første og anden Rangs Kræfter, naar kun de ledende forstaar at anvende hver paa sin rette Plads.
Vi spørger: „Vil dette faa Betydning for dansk Haandarbejde?”
Man vilde næppe have vovet at indføre Gobelinvævning i Danmark, dersom ikke denne Lejlighed havde frembudt sig. Der gives her en Anvendelse for den Begavelse og Udvikling i kunstnerisk Retning, som utvivlsomt er til Stede blandt vore arbejdende Kvinder. Man ser det blandt andet paa vore Porcellænsfabriker, at det at blive taget i Brug i et interessant Arbejde, et, som vækker Kappelyst og yder nogen kunstnerisk Tilfredsstillelse, kan fremkalde og udvikle dygtige Personligheder, virkelige Kunstnerinder.
Saaledes kan man ogsaa vente, at dette Arbejde ved at byde gode Vilkaar for dem, der kan drive det som en Kunst og naa højt, vil danne et godt Virkefelt for kvindelige Kunstnere. Sansen for den ædle Tapetkunst vil maaske vaagne, ikke blot blandt de producerende, men ogsaa blandt det nydende Publikum, saa at der ved Siden af Arbejdet til Frederiksborg, som bliver en Gengivelse af Renæssancens Kunst, kan udvikle sig en selvstændig dansk Kunstindustri paa dette Omraade. Et ganske lille Forsøg i denne Retning har Kunstindustrimusæet i København foranlediget ved at lade væve et lille Arbejde, Kaniner mellem Kaalstokke, som findes paa Musæets Afdeling paa Verdensudstilingen i Paris.
