« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Beskyttelsens forjættede Lande
IV.
(Forts, fra Nr. 20).
Mrs. Stanton Black (De forenede Stater): Efter at Statsøkonomen J. A. Hobson i sin „Den moderne Kapitalismes Udvikling” paa en afgørende Maade har bevist, at Fabrikslovene virker hindrende paa Kvindens Anvendelse i Industrien, udtaler han helt aabenhjertigt, at netop derfor var han tilbøjelig til yderligere at skærpe Bestemmelserne.
Mange af os er imod særlige Bestemmelser for Kvinden, og dette rigtignok ikke udelukkende af den Grund, for hvilken Mr. Hobson begunstiger dem, nemlig fordi at Kvinden derved udelukkes fra Industrien, men ogsaa
1) fordi den særlige Lovgivning ved at stille Kvinden i Klasse med Barnet bevirker en Tendens til at forøge Anvendelsen af Børn og unge Personer, og
2) fordi en saadan Lovgivning har ført til Ligegyldighed for Mændene og været medvirkende til at forstyrre det rigtige Forholdstal mellem Kønnene.
I de Fag, der for nylig er blevne aabnede for Kvinden, eller de, i hvilke hun danner et lille Mindretal, har Reguleringen af Arbejdstiden ikke en Gang for en kort Tid, ført til ogsaa at beskytte Mændene. Men derimod blev Kvinderne lukkede ude eller henviste til et lavere Arbejde med lavere Løn. Førend Kvindens Arbejdstid blev lovligt begrændset, fandtes der i Blegerier og Farverier 49.000 Mænd og 20.000 Kvinder, men efter et Par Aar under Loven er Forholdet blevet 57,000 Mænd imod 18,000 Kvinder.
I Avistrykkerierne er Kvinderne, takket være Forbudet imod Nat- og Søndagsarbejde, helt bleven udelukkede.
Den almindeligt angivne Grund for Nødvendigheden af at beskytte Kvinden er hendes „Svaghed.”
I Følge denne Theori er nogle Fag mandlige, andre kvindelige. Men ved denne Fordeling glemmer de ivrige Advokater for kvindelig Svaghed at medtage saadanne Arbejder som Skrubning, Vask, Sygepleje om Natten, der dog i Virkeligheden forlanger ualmindelige Kræfter. Da det ikke kan nægtes, at „Dødeligheden blandt Mænd i alle Aldersperioder er større end blandt Kvinder”, da Kvinderne, skønt, der fødes flere Drenge end Piger, er overtallige, og da Kvinderne i Reglen bliver ældre end Mændene, savnes der i Virkeligheden et Grundlag til at bygge en Svaghedsteori paa.
Ønsket om at beskytte Kvinden har desværre bortledet Opmærksomheden fra det meget vigtige Spørgsmaal om de unges og Børnenes Beskyttelse. De statistiske Tabeller i Miss Brook’s ny Bog om Lovgivningen viser, at Nationer, der gør mest for at beskytte Kvinden, gør mindst for Barnet.
I England er saaledes fra 1844, da Kvinden første Gang kom under lovlig Beskyttelse, og op til 1891, den lovlige Lavalder for Barnets Anvendelse i Industrien ikke blevet forhøjet. Hvad blev Følgen, naar Arbejdsgiveren havde at vælge imellem to Slags Individer med samme Begrænsning af Arbejdstiden, men den ene forlangte en højere, den anden nøjedes med en lavere Løn; Det er let at indse. Med Undtagelse af Skrædderfaget har Kvindernes Antal efter 25 Aars Alderen overalt været i Aftagende, medens Antallet i de yngre Aldersklasser er vokset.
Det er bleven forudsagt, at Beskyttelsen af Kvinderne vil føre til Beskyttelse af Mændene. Endnu kan vi i Praksis ikke mærke noget hertil uden i de Fag, hvor der ikke er Konkurrence med Kvinderne.
Naar vi tager det industrielle Liv som det er, har Beskyttelsespolitiken gjort Skade paa mange Maader.
Først og fremmest har den bortledet Opmærksomheden fra Nødvendigheden af helt at forlade de sundhedsfarlige Industrigrene. I Fabriksinspektørernes Rapporter forekommer ofte dette Udtryk: Den eller den Industrigren er sundhedsfarlig, men der arbejder „kun mandlige Individer”.
Den franske Lovgivning viser bedst, hvor vidt Ønsket om at begrænse Kvinden i hendes Erhvervsliv kan lede til Ligegyldighed overfor Mændene. Kvinderne er helt udelukkede fra omtrent 60 Fag, og imens kan den franske Kapitalist vedblive at prøve en Metode, hvor farlig den end kan være, blot han benytter „kun mandlige Individer”.
Vi maa strække os videre end til at beskytte den mest modtagelige; det sundhedsfarlige Arbejde maa helt forbydes.
Loven maa beskytte Manden saavel som Kvinden. Der er 5,000,000 arbejdende Mænd udenfor Fagforeningerne. Der findes ikke en mere forsvarsløs Klasse end denne.
Jeg tror paa Nytten af Beskyttelse for Arbejderne, og jeg ønsker den oprigtigt for Mændenes Vedkommende. Jeg forlanger den ikke blot i Individets, men i Samfundets Interesse. Jeg tror, at vi i alle civiliserede Lande har ført den ensidige Beskyttelse for vidt.
Kvinderne er blevne beskyttede mod Krigens Farer og i det sidste halve Aarhundrede ogsaa mod Industriens; og Følgen er, at Kvinderne er langt overtallige. I Virkeligheden kan der vel næppe gøres større Skade baade for Kvinden og Nationen, end ved at forrykke Forholdstallet mellem Kønnene. Kan nogen Kvinde tvivle om, at den Nation vil føre et sundere, et lykkeligere Liv, hvor dette Forholdstal ikke er bleven forstyrret ved at den ene Halvdel beskyttes paa den andens Bekostning?
