« Tilbage til søgeresultaterne

Breve fra udenbys Venner

« Se emneord

Fru Redaktør.

Tillad et Par Bemærkninger i An­ledning af, at Dansk Kvindesamfunds Formand, Fru Møller, skrev forleden Dag i Bladet, at vi her ovre paa Landet skulde samle Penge til Kvin­dernes Bygning. Det har vi ogsaa en Gang haft megen Lyst til; og det var ikke blot vi fattige Madammer, som altid maa ud med Mønt til alting, men ogsaa de rige Gaardmandsenker begyndte virkelig at rasle med Pun­gen, som de ellers holder godt lukket, naar der er Tale om Kvindesager. Men vi blev skuffede den Gang. Vi havde ventet, at de gode Damer i København skulde komme over og talt for os og forklaret, hvad de vilde gøre ud af den Bygning. Det blev ogsaa sagt, at der skulde komme et Regnskab hvert Aar, men vi har kun set det en Gang; og vi er forsigtige Folk, der dog i det mindste vil vide, om de Penge, vi sender ind, kommer til deres Bestemmelsessted. Vi ken­der jo ingen af de Damer uden Fru Gad af Navn, og hun er nok ikke længere Formand. De Damer skif­ter saa tidt. Det er lige modsat, hvad vi gør i Dansk Kvindesamfund; der vælger vi gærne, naar nogen gaar ud, blandt de ældre og kendte Navne, som da vi i Stedet for Høgsbro tog den gamle Pastor Conradsen, og da Elberling gik sin Vej, Fru Bondegaard, som har været der før, og i Stedet for Frøken Dabelsteen, som vist var for ung, Eline Hansen, som vi stoler paa og kender saa godt som en af os selv. Der er dem, som me­ner, at det kunde være morsommere ved Møderne at se nogle nye Ansig­ter, men, som vor Rigsdagsmand si­ger, vi skal ikke lade Hørup bilde os ind, at alting skal være lutter Mor­skab.

Nu kan De vel nok forstaa, at vi har tabt Lysten til at samle Penge til Kvindernes Bygning. For at det kunde gaa ude omkring i Landet, maatte der være mere Samarbejde mellem de gamle og de ny Kvindesagsvenner.               

« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner