Hanen og Hønsene.

(Efter Emancipation).

Har du nogensinde med Opmærksomhed betragtet en Hønsegaard i en af de nærliggende Avlsgaarde? Se, Hanen og Hønsene bevæger sig lige for dine Øjne, det er nok værd at lægge Mærke til deres Færd.

Betragt først Hanen. Den bryster sig, den kommer og gaar, vender og drejer sig, spanker op og ned - selvbevidst og opstrammet som en Soldat i Uniform - stolt bevæger den sin Fjerbusk. Hvis den kunde give sine Følelser Luft - mon den da ikke vilde sige til dem, som beundrer den: "Det er mig, mig som er Hanen, Kongen i Hønsegaarden, Chefen for dette Harem! Det er mig, som har alle Rettighederne, den eneherskende Magt, hele Herredømmet! Jeg er Herre, jeg alene, den eneste! Kykeliky! Kykeliky!"

Se saa paa Hønsene. De er livlige, talrige - Overkroppen mørk eller hvid - de oppiller med Næbet Korn paa Korn, idet de aarvaagent holder Øje med Skildvagten, som iagttager dem, mens han spaserer paa Gaardens Mødding. Dersom Hønsene finder noget, ser man dem skynde sig, mens Hanen, med Fjerbusken tilvejrs, kaster sig over dem, ligesom Rovfuglen. Den forfølger dem, jager dem langt bort, den er Sejrherren, den største. Kykeliky! Kykeliky!¹)

Hanen betragter sig som den overordnede, fordi den har Muskelkraften - fordi den har en Hanekam og Sporer - fordi den altid har været det i Hønsegaarden og er det i hele Verdens Hønsegaarde. Hønsene har aldrig protesteret imod denne Underkuelse. Frygtsomme, uden nogensinde at gøre Opstand, underkaster de sig den stærkeres Ret, bortfjærner sig, og søger andetsteds Skadeserstatning for den Uret, som de har lidt.

Med Hensyn til Jordbrugernes Indtægt er alligevel Hanen den underordnede. Hønen er en hel Skat for Landmanden. Dens Æg giver en daglig og vigtig Indtægt. Naar Æggene er rugede ud, beskytter Hønen sin Yngel under sine Vinger, den frygter ikke for at slaas og forsvare sine Kyllinger. Hanen derimod doven og unyttig som den er, kan ikke andet end udstøde sit evige, ensformige: Kykeliky! Kykeliky!

Ikke destomindre er Hønen den, som ifølge Skik og Brug, behandles som staaende under Hanen af Repræsentanterne for den befjedrede Race. Men hvor kan det forbavse nogen! Hønen har ingen Hanekam, den har ingen Sporer, ingen Fjerbusk, den kan ikke sige: Kykeliky!

Jeg kender et Land, som ligner denne Hønsegaard. Jeg kender Væsner paa to Ben, som synes at ligne disse Haner paa Haneben. Landet det er vort, Hanen det er Manden.

1) Den franske Forfatter synes vel stræng imod Hanerne, man ser dog ogsaa ofte, at Hanen, naar den finder en Lækkerbidsken, tilkalder Hønsene for at dele den med sig. Ligeledes er hans Dom om Manden stræng, men da han selv er Mand, faar det staa for hans Regning.

Overs. Anm.