« Tilbage til søgeresultaterne

Th. Langs Seminarium

« Se emneord

Den  22. ds. indvies i Silkeborg  Frk. Theodora Langs ny Seminariebygning umiddelbart før de   første Eksaminander der skulle underkaste sig Eksamen. Det er en anselig Samling Bygninger, der efterhaanden har rejst sig omkring „Jyllands Frk. Zahle” og hendes store Virksomhed. Ud for det lille Torv, der ligger tæt ved Jærnbanestationen, finder man den ældste Bygning, en højere Børneskole, som i sine lavere Klasser optager baade Piger og Drenge. Bygningen rummer tillige et Pensionat for unge Piger, som læser til Præliminæreksamen. Som venstre Fløj ligger ud til Jærnbanegade Forskoleseminariet, en sjælden smuk Bygning i midalderlig Stil, hvor ”Klosterfrøknerne” ikke ulig Middelal­derens Nonner baade giver og modtager Undervisning.    Højre Fløj dannes af det ny Seminarium, Skolen for de ”rigtige” eksaminerede Lærerinder. Fra denne Bygnings Forside ser man ud over Byens store, fortrinlige Sports­plads, hvor baade voksne og Børn fra Frk. Langs Skoler driver mangen en Idræt. Videre gaar Blikket over nogle faa Hustage og bag dem Gudenaaen - med Forstanderindens to rummelige Robaade - og standser først ved de herlige, skovgroede Aase, der rejser sig oven over Aaens venstre Bred. Skraas over for   Seminariebygningen ligger den anselige Øvelsesskole, hvor en Del af Byens skolepligtigt Børn undervises.

Endnu en Bygning bidrager væ­sentlig til alle Elevernes Velvære, nemlig „Hytten”, beliggende paa et til Dels skovgroet, skræntliggende Jord­stykke ved Julsø, lige overfor Himmelbjærget. Man naar herud paa to Ti­mer med Robaad, tre Timer til Fods og 10 Minutter med Jærnbanen. Her er Tennisplads, her koges Kaffe, her drømmes og her tilbringes alle de Søn- og Helligdage, der kan spares fra Studierne.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder