« Tilbage til søgeresultaterne
Tulipanen,
Tulipanen,
dens Historie og Dyrkning.
af Carl Hansen,
er Titlen paa et overordentlig interessant lille Hæfte, der for nylig er udkommet. Enhver Blomsterven vil have Fornøjelse af at læse denne livlige, velskrevne Skildring, men ogsaa enhver Ven af Udviklingens Historie vil have Udbytte deraf. Mærkelig nok har nemlig saa uskyldig en Ting som en Blomst en Gang formaaet at gribe forstyrrende ind i et helt Folks Liv og Velvære.
Hollænderne, som ellers under mange Forhold nar vist sig besindige og lidenskabsløse, blev pludselig grebne af en Blomstermani, der udartede til et komplet Raseri, og Tulipanen var Centrum for alt dette. Aldrig har vist nogen Blomst sat saa mange Sind i Bevægelse og Oprør, som den Gang, da det endog for en og anden gjaldt Livet at eje en saa sjælden Skat som et eneste Løg af en bestemt og ny Tulipansort eller Varietet.
Første Gang omtales Tulipanen i Midten af det 14de Aarhundrede af den persiske Digter Hafiz, der i høje Toner priser de brogede Blomsterbægere. Selv Cypresser og Roser behager ham ikke, siger han, naar Pigen, skøn som Tulipanen, ikke er til Stede.
Tyrkerne var i Evropa i lang Tid ene om at dyrke Tulipanen; den har t.Eks. i Serailets Haver i Konstantinopel sikkert været plejet med Omhu allerede i det 15de Aarhundrede, medens den først i Midten af det næste Aarhundrede blev kendt i det civiliserede Evropa.
Damerne i Serailet plejede dem vistnok med forholdsvis størst Forkærlighed; for mange af dem var Tulipanen netop den Blomst, der mere end nogen anden mindede dem om deres Hjemstavn, deres Ungdom og deres Frihed, thi der er vægtige Grunde, som taler for, at Tulipanen er af persisk Oprindelse.
Hvert Aar fejrede Serailet en Tulipanfest. Sultanen har gennem lange Tider anset det for et smigrende Bevis paa Haremsdamenes Hengivenhed og Kærlighed, naar de til Ære for ham foranstaltede en saadan Fest i deres Haver. Tulipanfesten fejres med stor Pomp og Pragt og navnlig med glimrende Illumination. Tulipanfloret er ordnet amfiteatralsk. Der bredes Tæpper paa Jorden, og da Tulipanen ikke beriger Luften videre med Duft, bliver der benyttet en Masse kostbare Essentser, som gennembølger Haven med den herligste Duft. Naar alt er forberedt, henter de rigt smykkede Fruer Sultanen og fører ham i festlig Procession omkring i Haven. De smukkeste Blomster præsenteres for Sultanen under Betegnelser som: Lyksalighedens Drøm, Evighedens Hemmelighed, Kærlighedens Eliksir o. s. v.
Der laa i Orientalernes Blomsterrus et virkeligt poetiskt Aandepust. Vesterlandets Blomsterrus derimod var - Børssvindelen!
Om Tulipanens Dyrkning og Krydsning giver det lille Hæfte ligeledes god Besked. Vi lærer, hvordan Mennesket kan tumle med Naturens Kræfter og i det uendelige mangfoldiggøre en given Form. Af Darwinstulipanerne f. Eks. findes der i en Privatmands Samling ikke mindre end 2000 mer og mindre distinkte Varieteter.