« Tilbage til søgeresultaterne
En Skolegerning i Sønderjylland
I Højskolebladet giver Frøken Lindberg en interessant Skildring af sit Arbejde i Sønderjylland i Aarene 1872-88. Hun har i den Tid udsendt 48 danske Lærerinder og i alt undervist 161 voksne og 51 Børn, de sidste baade i Dag- og i Aftenskoler I den første Art Skoler beholdt hun ofte Børnene til det 15de-16de Aar, da Forældrene fandt, de var „lige saa gode som Højskoler.” I de sidste blev der undervist i Haandgerning ved Siden af fortællende Fag. Vi nægter os ikke at citere følgende: Blandt de Børn, der gik i Aftenskolen, var flere store Drenge, der om Sommeren skulde have Tjeneste. Da vi sidst i April havde Aftenskole, sagde jeg til Børnene, at nu var det bedst at slutte for denne Gang, men dersom de efter Høst havde Lyst at komme igen, skulde det fornøje mig at begynde, hvor vi nu slap. Da traadte den største af Drengene frem og sagde, om de ikke nok maatte blive ved at komme hele Sommeren, for, sagde han lidt undselig, dersom vi maatte komme en Time senere, end vi plejer, saa har vi betinget os det i vor Kondition, at vi maa vedblive at gaa i Aftenskole, naar vi har flyttet Kreaturerne. Jeg blev naturligvis rørt over dette Bevis paa, hvor glade de var ved den Aften, og sagde „Jo”. Og disse Tjenestedrenge kom saa i deres Søndagsklæder og saa meget lykkelige ud, og alle Børnene var meget fornøjelige, oplagte til alt, livlige og forstandige. Den Sommer hørtes mange danske Sange i Engene.”