« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Landmandsforsamlingen i Odense
Fru Berg-Nielsens Foredrag.
Borgmester Simony bød Velkommen og gav Ordet til Fru Birgitte Berg-Nielsen.
„Husholdningsøkonomien har 3 Faktorer, Husmoderskolen, Lærerinderne og den husøkonomiske Videnskab; den sidste er Grundfaktor. Skal Husholdningssagen fremmes maa det være som folkelig Oplysningssag. Det er noget nyt herhjemme; man har ment, at Lyst og god Vilje var tilstrækkelige for at blive en god Husmoder, men det har vist sig, at det ikke var nok.
Mangen en Husmoder er virkelig gaaet til sin Gerning med Lyst og god Vilje, men hun manglede videnskabelig Uddannelse. En faglig Uddannelse er nødvendig. En Landmand er ikke dygtig nok, fordi han er praktisk, der maa Teori til; det samme gælder i Husgerningen, en Lærerinde i Husøkonomi maa være baade praktisk og videnskabeligt uddannet, særlig i økonomisk og hygiejnisk Henseende. Der er stor Fare ved at faa en Lærerinde med praktisk Uddannelse uden videnskabelig Uddannelse, for hun fristes til at gøre fin Madlavning til Hovedsagen, skønt nogle maaske mener at det var nok. Andre mener, at videnskabelig Uddannelse er nok, men det er om muligt endnu værre. Teori og Praksis er her nøje forbundne. Landmandens Arbejde er stort i Mark og Skov, og det er derfor vanskeligt paa en Landbrugsskole at undervise Eleverne i det praktiske Arbejde. Men denne Vanskelighed falder bort i Husmoderskolen, da den er indrettet saaledes, at hver har sit bestemte at varetage. Der er ogsaa en indre Forskel paa Husmoderens og Landmandens Arbejde. Han skal kunne vurdere Rapskagers og Hørfrøkagers Godhed, hun skal ikke alene kunne kende Stoffernes Værdi, men skal tillige tillave Maden ordentligt og godt. Derfor er hendes Arbejde i Virkeligheden sværere, der er en inderligere Forbindelse mellem Teori og Praksis. Selv om vi kunde remse op hvormange % Æggehvidestof eller Fedtstof, der fandtes i et Næringsmiddel, - det nyttede os ikke, thi Kundskaben herom blev en død Kapital uden praktisk Øvelse. Et Lp. Rugmel kan blive baade til godt nærende Brød og til sur klæg uspiselig Føde, som baade for svage og raske Maver er den rene Gift. Tilberedelsen kræver Omtanke. Som nu. f. Eks. Kartofler, de indeholder 16-20 % Stivelse og ca. 2 % Æggehvidestof; naar man skræller Kartoflerne, gaar det meste af Æggehviden tabt, i Byen gaar det til Spilde, paa Landet faar Grisene det. Kartofler er billig Mad, men det er tungt fordøjelig Føde, hvorfor man maa passe paa ikke at overfylde Børns Maver dermed. Øl er en god sund Drik, men har man ingen god Ølkælder, eller passer man sine Tønder daarligt, bliver Øllet surt og udrikkeligt.
Man kunde jo saa købe Øllet, og mange mener, at det betaler sig; men hvem ved, om det nu betaler sig? En Husmoder skulde vide Besked om dette og mange lignende Ting. Man forlanger Analyse over Gødnings- og Foderstoffer, men hvem forlanger Analyse over Brød og Øl. Dernæst burde vi vide Besked om at afpasse Næringen efter enhvers Arbejde, Alder og Udvikling og ikke overanstrenge Børn med mere Arbejde end de kan taale. Ernæringen hos dem spiller en stor Rolle. Vi er et usundt Folk; Mavekatarrh, engelsk Syge og Blegsot hærger os, og det har sin største Grund i mangelfuld Ernæring. Vi er vist egentlig et velhavende Land, men mange Familier faar for lidt ud af deres Penge, fordi Husmoderen ikke er dygtig; en udygtig Husmoder faar maaske mindre ud af 1800 Kr. aarlig end en dygtig Husmoder af 1600 Kr. aarlig, og saa maa man jo sige, at de 200 Kr. er spildte. Naturligvis er 200 Kr. ingen stor Kapital, men det er dog Renten af 5000 Kr.
Husmoderskolens første Opgave er det: at faa det mest mulige ud af de Ting, de arbejder med, at tilberede Maden godt af gode Varer. Semoulevælling er godt, men den slaar aarlig
en Masse Børn ihjel, fordi de faar den, mens de er faa Uger gamle; de skal være mindst 3-5 Mdr. inden deres Fordøjelsesorganer kan udnytte Melstof. Dernæst om Lærerinderne. Skal de kunne undervise deres Elever ordentligt, maa de selv have lært først, de skal have videnskabelig Uddannelse og praktisk Dygtighed samt Evne til at lære fra sig, og gode lærere skal have gode Lokaler. I Norge er der 9 Elever i hver Skole, i Belgien 12 - ikke 12 ved hvert Komfur, men 12 ved 6 Komfurer. Eleverne skal lære at lave god daglig Mad, ikke fin Restaurationsmad, lære at intet maa gaa til Spilde, og lære ved at arbejde paa eget Ansvar med smaa Portioner og endelig lære at udnytte Tiden. Hvorfor er der ikke et Køkken ude paa Udstillingen her i fuld Virksomhed med Brygger- og Vaskehus og gode tidssvarende Køkkenredskaber? Der er store Masser af Landbrugsmaskiner, som sparer Tid og Arbejde, men mangen en Husmoder maa savne en saa simpel Ting som en god Køkkenøkse, og i Mangel deraf er hun nødt til at snitte Pinde med en Bordkniv, derved spildes ca. 5 Min. hver Dag eller 6 Kr. om Aaret, - det er at spare paa Skillingen og lade Daleren springe. Ligeledes savner hun tit en Symaskine og et godt praktisk Sybord; et lille fint spinkelt Bord med en Vase paa har de derimod allesammen.
Naar vi faar Husmoderskoler for Landbokvinder, skal de indrettes fornuftigt. Jeg mener, at l Aars Læretid er nok for de unge Piger; de kan i den Tid faa et godt Grundlag for huslig Dygtighed, og maa saa vinde Erfaring i det praktiske Liv. En Ting maa jeg dog bemærke: Skolen er Hjemmets Hjælper ogsaa her - ikke dets Stedfortræder. Sidst, men ikke ringest, maa nævnes, at de lærer at forstaa det Ansvar, der følger med Husmoderens Arbejde; det er jo nu i vore Dage for mange ikke fint nok at være huslig; jeg har ikke noget imod, at unge Piger studerer, men det er kun Undtagelserne, der kommer til det, det store Flertal faar deres Arbejde ved Husgerningen. Vi har Landbrugsvidenskab og teknisk Videnskab o. s. v., men vi har ingen Husøkonomividenskab, skønt vi bruger 3-400 Mill. Kr. aarlig til Husholdning. Jeg tror, at Husøkonomividenskaben vilde trives bedst ved Landbohøjskolen. Husøkonomi og Landbrugsøkonomi har meget tilfælles. Vi har jo Adgang til Landbohøjskolen sammen med Mændene, men Teori er ikke nok. En Kvinde, som i vore Dage vil uddanne sig til Husøkonomilærerinde maa først være en Tid paa Landbohøjskolen, derpaa maa hun lære Sygepleje og Ernæringspleje, saa maa hun lære hist, saa her, og søge praktisk Uddannelse paa mange Maader og endelig til sidst maa hun arbejde alt dette sammen; men det tager en lang Tid og kræver et strengt energisk Arbejde. Sidste Vinter fik vi jo et Lærerindekursus oprettet af Staten for Skolekøkkenlærerinder, men vi maa ogsaa have Statsuddannelse for Lærerinder til Husmoderskoler for Landbokvinder. Men for øjeblikket har vi ingen Kvinder, som har Uddannelse nok til at tage baade det videnskabelige og det praktiske Ansvar for en Husøkonomiskoles Ledelse - og derfor er Samarbejdet med Landbohøjskolen efter min Mening den eneste Hjælp for Øjeblikket; saa vil Tiden vise, hvorledes det vil udvikle sig.
Paa Husmoderskolen skulde Eleverne lære at lave billig og velsmagende Mad, lære Økonomi og Properhed - og have 4 Timers praktisk og 4 Timers teoretisk Undervisning daglig samt en Times Gymnastik. For Lærerinderne kunde der desuden senere oprettes særskilte Fortsættelseskursus
f. Eks. i Sygepleje, Ølbrygning og Bagning. Den praktiske Undervisning skal være videnskabelig begrundet, at den kan bringe Forstaaelse af Arbejdet, thi selv den, der ved mest, ved for lidt. Vor Folkeernæring skal forbedres, for at vi kan blive en sund Slægt; jeg tænkte paa før, da jeg saa de smukke stærke Heste, om de Folk, der ejede dem, havde passet deres Børn ligesaa godt; en Hest faar Lov til at blive fuldvoksen, før den blive forlangt til Arbejde; Børn mange Gange ikke, og de maa dog slet ikke overanstrenges hverken aandeligt elle legemligt.
I den derpaa følgende Forhandling deltog:
Skoleforstander Tuxen:
Med megen Interesse har vi hørt Foredraget men vi staar lidt fremmede for de Spørgsmaal her hjemme. Jeg tror det meste er rigtigt, noget er vist sagt lidt vel stærkt. Jeg tror nemlig, at vi skal se med lidt mere Respekt paa det Arbejde, en Husmoder udfører. Vi Mænd har med Hensyn til vore Husdyr kunnet lade Naturen raade for det meste, men med Hensyn til Menneskets Ernæring har Husmoderen en længere Praksis at se tilbage paa. Nutidens Kvinder er konservative, de staar ligesom vore dygtige gamle Mejersker stod overfor de moderne Mejerimaskiner. Vore Husmødre forsømte efter min Mening en god Lejlighed for nogle Aar tilbage; Docent Fjord var til at begynde med Køkkenvidenskabsmand, ham skulde Kvinderne have holdt fast ved, han lærte dem jo f. Eks. Høkogning. Men saa opdagede vi Mænd ham, Vi spurgte ham til Raads flere Gange, f. Eks. hvordan vi skulde opbevare Is, og da vi lærte, at han gav gode Svar, pressede vi ham og hvilede ikke, før han blev vor Mand. Og naar de gode Husmødre siger: „Vi kan intet”, saa vil vi svare: „I kan meget mere end I tror, men vil I have det sidste til Eders Kundskaber, saa spørg, spørg! hvor I kan faa gode Svar.
Professor Oppermann: „Jeg synes, at vi skylder Fru Berg-Nielsen Tak for Foredraget, og jeg synes ikke, vi kan nøjes med den gammeldags Husførelse; den maa ogsaa følge med Tiden. Vi trænger til gode Tjenestepiger, men endnu mere til gode Husmødre, de er ikke saa dygtige, som de burde være. Tit har jeg syntes, at Svinene paa Landet havde det bedre end Menneskene. Økonomisk og hygiejnisk Madlavning, som Fru B. B. Nielsen talte om, er en enkelt Side af Husøkonomiskolens Virksomhed, der skal være en særlig Husholdningslære ligesom vi har Landbrugs- og Havebrugslære. Der skal ikke saa lidt teoretisk Undervisning til for at bringe Forstaaelse af Hjemmets Indretning og den bedste Husførelse; Og paa en saadan Skole kunde Arbejdsredskaber - godt og daarligt - hvad der kommer i Handelen, blive prøvet. Saa fik vi maaske noget mindre Reklame om de nye Ting, men bedre Besked paa, hvad de virkelig duede til og var værd.
Godsejer Tvedter (Sekretær for det kgl. Selskab for Norges Vel) gav derefter en interessant, udførlig Beretning om Husholdningsskolernes Indretning i Norge. I forrige Tider maatte en Gaardmandskone sende sin datter til Byen for at lære Husholdning paa en Restauration; men Husførelsen derefter blev ikke økonomisk.
Saa fandt de paa at oprette Husholdningsskoler rundt om paa Landet Udgiften er ca. 40 Kr. pr. Maaned for hver Elev. Eleven betaler de 10 Kr., Amtet og „Selskabet for Norge Vel” Resten.
Fru B. B. N. svarede derpaa først til Hr. Tuxen, at vi havde ikke tilstrækkelig videnskabelig Uddannelse. Vi Kvinder lærte maaske først Sygepleje, naar vort eget lille Barn blev sygt, men mange gange maatte vi saa prøve os frem, og lærte naturlig vis ved Fejltagelsen, men det var er dyr og daarlig Skole. Det var godt nok at spørge, men hvem vil svare? Ikke een.
Der blev sagt før, at vi blev ældre nu end før. Jeg har læst forleden i et københavnsk Blad, at den danske Hest er bleven 2 Tommer højere men den danske Rekrut l Tom. mindre i det sidste Aarhundrede.
Hr. Tuxen vilde Helst være konservativ i denne Sag. Naar der var Sammenligning mellem vore Svin og vore Karle, faar de sidste vist den bedste Ernæring. Med Hensyn til at spørge, skal man spørge paa rette Maade, saa faar man ogsaa Svar.
Jeg undervurderer ikke vore Hus mødres praktiske Dygtighed; tvertimod tror jeg, vi høre til det mest dygtig Folk, hvad Husførelse angaar, og derfor tror jeg, vi skulle være Foregangsfolk; det har vi ogsaa i særlig Grad Betingelserne for paa Grund af, at vor Folkeoplysning er saa god, saa det gaar an at byde Eleverne en fyldig Undervisning, og fordi vi i denne Sag kan faa Støtte af, at Landbrugsvidenskaben er naaet saa vidt, og at der er Samarbejde mellem de Mænd der arbejder videnskabeligt og de, der arbejder praktisk; et saadant Samarbejde skal der ogsaa til i Husøkonomien, om den skal faa Fremgang.
Det er rigtig, som Professor Oppermann hævder, at Madlavning og Ernæringslære kun er en enkelt Side af en Husøkonomiskoles Virksomhed; men det er svært at faa Folk til at indse Betydningen af Husholdningslære og alt hvad derunder hører, med Tiden vil det dog maaske lykkes.
Borgmester Simony foreslog en Resolution, der gik ud paa at henstille til Lovgiverne at faa uddannet Lærerinder til Husholdningsskoler og fremme Arbejdet for Husøkonomien baade i videnskabelig og folkelig Henseende.
Resolutionen fik ved Afstemning Forsamlingens Tilslutning med den Tilføjelse, at Resolutionens Enkeltheder burde gøres til Genstand for nærmere Drøftelse paa et nyt Møde.
Det blev da bestemt at afholde et nyt Møde om Husøkonomi-Undervisning en af de nærmeste Dage.
Borgmester Simony afsluttede Mødet med en Tak til Fru Berg-Nielsen og til de Herrer der havde deltaget i Forhandlingen.
Mødet var i Industriens Festsal og varede ca. 2 ½ Time.
