« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Ind- og Udland

« Se emneord

Danmark.

Af Tjenestepigernes Blad, redige­ret af Frk. Anette Jensen, er første Nummer udkommet. Det indeholder blandt andet en varmt skreven Artikel om „de mange Barnemord”, hvori Forf. hævder, at der altid bag denne una­turlige Gerning, som en Kvinde i Reg­len kun gør, naar hun er ude af sig selv, staar en Mand, der har svigtet sin Faderpligt, og derfor ogsaa bør have sin Del af Straffen. Iøvrigt om­handler Bladet selvfølgelig de staaende Spørgsmaal om Forholdet mellem Her­skab og Tyende. Grundtonen er denne: Lad os komme til at forhandle; dan en Husmoderforening, der vil optræde aabent og ærligt over for os.

 

Norge.

Paa sidste Aarsmøde i Landskvindestemmeretsforeningen vedtoges enstemmigt, at Foreningen skal arbejde for en fælles Demonstrationsdag.

Da der i Sommeren 1901 paa­tænkes afholdt et stort Kvindemøde i Kristiania, foreslog Formanden, at den første Demonstrationsdag falder sammen med dette.

 

Frankrig.

Den franske Handelsminister Millerand har valgt en Kvinde Mme Bonnevial, der tidligere har været Lærer­inde og nu er Medarbejder ved „la Fronde”, til Medlem af det højeste Arbej­derkammer.

 

England.

Den 13. Juni afholdtes i Queens-Hall i London et Massemøde af Kvinder for at protestere mod Krigen i Sydafrika. Følgende Resolution ved­toges næsten enstemmig:

„De paa dette Sted, fra alle Lan­dets Dele, forsamlede Kvinder, prote­sterer imod den i Sydafrika herskende ulykkelige Krig, der hovedsage­lig er en Følge af Regeringens slette Politik; den har allerede kostet os af døde, saarede og savnede mer end 20,000 af vore bedste Soldater og Millioner af de ved det britiske Folks Sved og Møje sammensparede Penge, og den bringer to smaa Stater fuldstændig Ruin.”