« Tilbage til søgeresultaterne
Børnene
I „Kvinden og Samfundet” Nr. 29 klager en Moder (A) over Religionsundervisningen i vore Skoler som Helhed, specielt over Anvendelsen af Balslevs Lærebog. - Skønt jeg i visse Maader godt kan være enig med denne Moder, maa jeg og vistnok mange med mig tage Afstand fra adskillige af hendes Udtalelser som temmelig uberettigede.
A siger bl. a.: „Her skriver i vor Tid den ene Skolemand efter den anden Bøger, som skal fængsle Børnenes Interesse og gøre Undervisningen til en Glæde for dem; men i det allervigtigste af Livets Spørgsmaal er det kun tør, tør Udenadsremsen, der kræves.”
Hvis dette virkelig passer paa den Religionsundervisning, der bliver den lille Pige til Del, saa er A baade berettiget og forpligtet til at klage for hendes Vedkommende; men hun er aldeles uberettiget til at overføre dette Forhold paa vore Skoler i Almindelighed. - Undertegnede er selv Lærerinde ved en Kommuneskole, og jeg ved, at det er baade min egen og mange Kollegers Stræben Landet over netop ikke at gøre Undervisningen i Religion til en tør Udenadslæren med dertil hørende Overhøring, men dermed efter ringe Evne at bibringe vore Børn en Kristendomskundskab, som kan have Betydning for dem Livet igennem.
Hvis man med Hensyn til Lærebogslektien gennemgaar den forud med Børnene, kun kræver ordret Gengivelse af en Del lettere Skriftsteder og senere samtaler med Børnene om indholdet af den lærte Lektie, saa forlanger man ikke noget uoverkommeligt af jævnt begavede Børn i Retning af Udenadslæren, og saa behøver en Undervisningstime med Lærebogen som Grundlag slet ikke at blive aandløs og kedelig. - „Ordret Remselæren” er paa Forhaand bandlyst af enhver samvittighedsfuld Lærer eller Lærerinde.
De fleste af disse vil sikkert være enige med A i, at man kunde trænge til en Lærebog, der paa en heldig Maade kunde afløse Balslevs, og (hvad A rigtignok synes at benægte) flere Skolemænd har gjort Forsøg i den Retning bl. a. ved at udgive Bibelhistorier, der knyttede Lærebogens Stof til selve Religionshistorien. Med Hensyn til disse Bøgers Anvendelighed har jeg ingen personlig Erfaring; hvorimod jeg mener, at Balslevs Lærebog godt kan bruges uden at misbruges.
A foreslaar at lade Luthers lille Katekismus træde i Stedet for Lærebogen. - Jeg kan ikke se det ønskelige heri. A vilde slet ikke derved undgaa det anførte: „Vand gør det vistnok ikke osv.”, da det netop er hentet fra Luthers lille Katekismus. Jeg maa give hende Ret i, at Sproget i dette Stykke saa vel som i de fleste af Luthers Forklaringer er saa knudret og forældet, at Børnene trænger til en Ekstraforklaring for rigtig at begribe, hvad der egentlig har været Luthers Mening; men netop derfor kan jeg heller ikke ønske den som Stedfortræder for Balslevs Lærebog, der dog har Forklaringer, som er lettere tilgængelige for Børnene end Luthers.
Hvad angaar Udtrykkene: „Okse, Asen, Svend, Pige” efter „Hustru”, saa ved jeg ikke rigtig, hvorledes vi skal undgaa dem, saa længe vi lærer Børnene de 10 Bud, hovedsagelig som de findes anførte i det gamle Testamente. Jeg er bange for, at vi atter vil støde paa dem i en ny Lærebog, med mindre man vil slaa 9de og 10de Bud sammen til eet, der maatte hedde: „Du skal ikke begære.” Saa blev man jo fri for de anførte - i vor Tid temmelig uheldige - Eksempler. Enhver Fader eller Moder, hvis Barns Religionsundervisning foregaar paa en saa uheldig Maade, som Tilfældet er med A’s lille Pige, bør naturligvis skride ind for at faa dette Forhold forandret; men jeg tror unægtelig, at A fægter lidt mod Vejrmøller, naar hun fremstiller Sagen som et Udtryk for den gængse Undervisning i vore Skoler.
