« Tilbage til søgeresultaterne
Vore Pigebørn
Fortsættelsesskoler i Tyskland, Svejts og Østrig, Beretning om en i 1897 foretagen Stipendierejse af Anna Holsen.
II.
Hvad der mest falder i Øjnene ved Pigernes Fortsættelseskursus er den omhyggelige Undervisning, man giver dem i Hygiejne og Pædagogik. I Stuttgart f. Eks. gaar denne Undervisning op igennem flere Klasser. For de praktiske Øvelsers Skyld har Skolen sin egen Børnehave. Derimod er Husholdningslære et udelukkende teoretisk Fag, sandsynligvis fordi Læreren deri efter gammel slet tysk Skik er - en Mand. I München derimod har en Dame, Helene Sumper, baade planlagt og personlig gennemført hele Undervisningen. Vi gengiver et Stykke af Frk. Holsens Beskrivelse heraf:
I huslig Økonomi foretog Frk. Sumper en Repetition, af hvad der tidligere var gennemgaaet, for at give mig et Indblik i, hvor meget Stof, der toges med i dette Fag, og for at jeg tillige kunde danne mig en Formening om det Udbytte, Eleverne havde haft af Undervisningen. Repetitionen blev foretaget uden nogen Forberedelse hverken fra Lærerindens eller Elevernes Side.
Emnet var Boligen. Eksaminationen gik Slag i Slag. Lærerinden stillede korte, greie Spørgsmaal, hvorpaa Eleverne i Reglen gav længere sammenhængende Svar. Hun indlod sig ikke paa Forklaringer; stod en Elev fast, gik hun uden videre til den næste. Paa den Maade fik hun en hel Del Spørgsmaal besvaret i Løbet af Timen, og Resultatet var særdele tilfredsstillende.
Eks.: Hvilke Fordringer bør stilles til en sund Bolig? Tør, lys o. s. v. Hvad sker, hvis den er fugtig? Mug o. s. v. Hvad er Mug? Hvilke Betingelser, for at den skal trives ? o. s. v. Undervisningen maa nærmest kaldes anvendt Naturhistorie og Naturlære. Saadan som den var taget her, er Forudsætningen, at Naturfagene i Folkeskolen har haft tilstrækkelig Tid og har faaet en grundig Behandling. Det interesserede mig derfor ogsaa at høre Naturfagsundervisningen i Folkeskolen, og Frk. Sumper var saa venlig at indbyde mig til sin 7de Klasse.
Af stor Interesse var den Samling af Anskuelsesmidler, som Frk. Sumper havde i sin Klasse og under sin Varetægt, men som nok betragtede som en Slags Fællesejendom, der gik i Laan til Fortsættelsesklasser i andre Skoler. Samlingen bestod for Størstedelen af Genstande, der var skaffede til Veje til den tidligere nævnte Udstilling i 1896. Dels gennem Billeder, dels gennem Modeller var fremstillet Boligens, Ildstedets og Belysningsredskabernes kulturhistoriske Fremskridt, for Eks. fra Hulen til det moderne Vaaningshus, fra Tyristikholderen til elektrisk Lys. En fuldstændig opredt Normalseng i Miniature fandtes ogsaa. Som Anskuelsesmidler ved Undervisningen i Barnepleje havde Frk. Sumper ladet forfærdige et fuldstændigt Sæt Barnetøj til et nyfødt Barn. Plagene havde næsten normal Størrelse. En meget stor Dukke var ogsaa anskaffet, for at Eleverne kunde have Anledning til at anvende Plagene.
I Opdragelseslære var Frk. Sumper netop færdig med Gennemgaaelsen af Barnets legemlige
Udvikling og skulde gaa over til den aandelige.
Hun begyndte med at fremholde Vanskelighederne ved at faa Tag i og forstaa det aandelige Livs Udvikling og omtalte derefter de Ligheder, der frembyder sig i Udviklingen af det legemlige og aandelige Liv.
L.: Det Legemlige Livs Hovedfunktioner? Eleverne nævner disse.
L.: Det legemlige Livs Hovedorganer? Disse nævnes.
L.: Hvad bør en Moder give Agt paa med Hensyn paa Barnets legemlige Pleje? Eleverne: Barnets Skrig, Søvn, Ansigt, Farve, Bevægelser, Lemmer, Tale.
L.: Hvilke Iagttagelser har du gjort med Hensyn til Barnets aandelige Liv i de følste Uger? og du? og du? Alt interesserer mig, ethvert lille Træk kan benyttes for at forklare, hvad der foregaar.
De unge Piger kommer nu med deres forskellige Iagttagelser. Interessen er stor, Øjnene lyser, det er lige som en ny Verden aabner sig for dem. De begynder at ane, at der ligger noget til Grund for alt, hvad de har set og hørt af de smaa uden før nærmere at tænke over det.
L.: Det aandelige Liv har ogsaa Organer - optager noget i sig, der undergaar en Forandring. Hvordan hører? ser Barnet?
Ørets Bygning repeteres. Herefter gennemgaas Synsprocessen. Anskuelsesmiddel - et Glasøje. Lærerinden gør opmærksom paa Forskellen mellem „Empfindung” og „Wahrnehmung” (Fornemmelse og Iagttagelse).
En Hjerneskal i flere Dele med alle Sømme forevises. Hjernens Funktion omtales.
Til Slut Sammenfatning af Timens Stof: 1. Det aandelige Livs Betydning i Forhold til det legemlige. 2. Lighed mellem begge. 3. De forskellige Organer.
De unge Piger har lagt for Dagen saa mange og sikre Kundskaber i Menneskets Naturhistorie, at det har været en Fornøjelse at høre dem, og det gode Indtryk forstærkes derved, at alt, hvad de kender, kan de udtrykke sig om i sammenhængende Sætningsforbindelser og i et godt Sprog.
I Modersmaal var netop gennemgaaet Voss’s Digt; Den syttenaariges Fødselsdag.
Eleverne læste Digtet meget pænt og forstandigt, men uden Spor af Deklamation.
Derefter følger:
1. Karakteristik af Digtets Indhold. Digteren skildrer enkelte patriarkalske Forhold.
2. Sammenligning med de nuværende Forhold. Lærerinden faar Anledning til at tale om den unge Piges Stilling, naar hun skal til at forsørge sig selv. Hvilke Forhold er at foretrække ? Fuld ubunden Frihed eller Tilslutning til en Familie ?
3. Hvad kaldes et saadant Digt?
Nævn flere lignende! Hvilket Versemaal? Nævn andre Versemaal!
4. Digterens Biografi.
5. Stil: Husmoderen i Voss’s Digt. Eleverne har som Opgave til Timen haft at forberede sig paa at give en Karakteristik af Moderen i Digtet, idet de har mærket sig de Egenskaber, som i Digtet tillægges hende. En af de unge Piger opfordres til at fremkomme med sin Karakteristik, og efter som denne udvikler sig, faar de øvrige Anledning til at komme frem med deres Tilslutning eller Misbilligelse, til at supplere eller begrænse, hvad den første har givet.
Eks. Hun Var dannet.
L.: Med hvilken Ret tør du sige, at hun var dannet? Eleverne faar nu Anledning til at komme frem med deres forskellige Opfattelser af Ordet Dannelse.
L.: Hvordan viser hun, at hun var dannet? Her var ogsaa Meningerne meget forskellige.
Udtalelserne har til Slut samlet sig om følgende Punkter. God Hustru, Moder, Husmoder. Hendes Forhold til Svigerdatteren, til Tjenere, de fattige. Til Slut følger Spørgsmaalene: Kan man tænke sig hende uden Fejl? (Menneske, ikke Engel). Hvilke mindre gode Egenskaber? Hvilken Plads skal de mindre gode Egenskaber indtage i Stilen?
6. Dispositionen.
I Aarets Løb var følgende Stile skrevet: 1. Mit Levnetsløb. 2. En Moder skriver til sin Datter om, hvorledes hun bør foretage en rigtig Inddeling af Arbejdet. 3. Brev: Anbefaling af malede Gulve (Modsætning Flisegulve). 4. Husets Fjender (Støv o. s. v.). 5. Brev til en Veninde med Anmodning om at passe kæres Grave. 6. Svar. 7. Takkebrev for en Julegave. 8. „Das Mädchen Sonnenschein des Hauses“. 9. Surrogater som Næringsmidler. 10. Sygeberetning til en Læge, der ikke bor paa Stedet.”
