« Tilbage til søgeresultaterne
Et Ord til Landmandens Hustru
Et Ord til Landmandens Hustru
i Anledning af
„Vort Landbrugs Skadedyr” af Sofie Rostrup.
(Sluttet.)
Det danske Jordbrug undergaar for Tiden og for lange Tider en Krise, som ingen Statslov, kun Naturens Lov, kan bøde. Bonden maa arbejde med al sin Kraft, med sin Hjerne, sine stærke Nerver og med – fremmede Penge. Det er ikke nok med, at han staar med Solen op, slider som en Tærsker, ja som et Tærskeværk, og lader hver Dag have nok i sin Plage eller i sin Lyst; den oversøiske Konkurrence har nedsat „Merudbyttet” til et Minimum, der ofte nærmest synes at henvise hans Søn til at „gaa fra Gaarden”, den Slægten elsker over alt, men som næppe giver sin Ejer stort mere end Forvalterløn. Og nu kan Hustruen, som elsker Sønnen mere end Gaarden, hvor stærk hendes Vilje end er, ikke mere være den Medhjælp, hans Mor var for Gammelfar - thi Mælken gaar til Mejeriet, hvis Smørindtægt knap dækker Udgiften til Foderet, og Tjenestefolkene er ikke saa nøjsomme som før.
Vor Tids Bonde skal først og fremmest være en dygtig Arbejder, som hans Far var, han, der lærte ham det væsentligste: at være Menneske, at pløje Furen lige og at hænge i aarle og silde. Men skal han bestaa, maa han tillige være Handelsmand, ikke alene med Heste, hvilket kan blive ham en farlig Sport paa Markeder med Tømmermænd, men hjemme lige saa godt som Købmanden i Staden, spekulere over op- og nedadgaaende Konjunkturer, f. Eks. købe sine Foderstoffer forholdsvis billig i rette Tid; han maa være Statsmand i Ordets gode Forstand, paa socialøkonomisk Grundlag undersøge de politiske Forhold, at han uden at være kortsynet; kan støtte den Rigsdagsmand, der vil Fremme Landets og dets bærende Erhvervs Vel. Men endelig og ikke mindst maa han kende de videnskabelige Grundregler for Jordbruget bedre end sin Fader, thi Videnskaben har udviklet sig siden da, og han har forhaabentlig flere Vilkaar end denne for at kunne værdsætte den fremskridende Videnskabs Hovedresultater, og han maa og skal være et Stykke af en Forsker, da han ellers aldrig vil kunne bruge disse Resultater ret paa sin Jord eller til sine Kreaturer, Intet Under, om Bonden nu ogsaa begynder at blive nervøs.
Og intet Under, at mangen Hustru tænker Dag og Nat paa, hvordan hun dog kan hjælpe.
Hvad om Hustruen da begyndte med at anskaffe Sofie Rostrups: Vort Landbrugs Skadedyr. Bonden har meget at tage Vare paa, det turde dog maaske være, at Konen igen kan blive en lignende Medhjælp for Gaarden som Gammelmor var, og det gælder kun at finde det rette Felt. Det vides, at det gamle kinesiske Landbrug i visse Henseender staar højere ene det udskregne danske. I det store herlige Kina, hvor det lille, intensive Landbrug florerer, skal f. Eks. Ukrudtet være udryddet der, hvor det ikke er paa sin Plads. I Danmark kan Kvinderne overalt, paa Mark og Eng, ja selv i Kornet, plukke de yndigste Buketter. Ja, Landbrugets Mænd ved jo nok, at afdøde P. Nielsen, Tystofte, har vist, at og hvorledes man virkelig kan faa Bugt med Ukrudtet, saafremt den udholdende Vilje er til Stede, og den kunde netop Kvinden holde vedlige. Hønsene skal jeg heller ikke tale om, der er jo vist Vej – af Kvinder. Alt passer heller ikke for alle. Men der findes Omraader nok, naar man kun vil søge og ikke blive træt.
Det danske Landbrug har i lange Tider søgt, fundet og vil fremdeles finde sin Hovedopgave i at frembringe saakaldte forædlede Produkter for Handelsmarkedet, dyriske Stoffer, oprindelig dannede i og af Planterne, til Ernæring især for de engelske Arbejdere. Disse Stoffers Pris synker ikke i samme Grad som Kornets. Men Grundlaget er nu som før det intensive Jordbrug, og det er kun en enkelt Godsejer, der har Raad til at lade sin Jord ligge hen for at bære Græs og samle Frugtbarhed. Det er det størst mulige Udbytte af Plantekulturen, det nu mere end nogen Sinde kommer an paa, og her gør mange Faktorer sig gældende. Bonden har endnu mange Synder paa sin Samvittighed, og før de værste er afsonede, kan det næppe nytte ham at henvende sig til Statskassen. Jeg nævnede før Ukrudtet, hvis Skønhed eller Duft raaber til alle kvinder om Mandens Dvaskhed. Lige saa stor Betydning for Formindskelse af de dyrkede Planters Udbytte har maaske Landbrugets Skadedyr blandt insekter og lavere Dyr. Hvis han ogsaa her forsømmer at gøre, hvad
han kan, med Sofie Rostrup som Fører, bør Hustruen træde til. Ved at ogsaa hun kommer rundt paa Marken, vil hendes skarpe Øjne mangen Gang se de Skader, han maaske var blind for, det vil bevare hendes Sundhed og Skønhed at færdes lidt mere ude i det fri, der vil vækkes en Ildhu hos hende for Naturens Liv og Love, der vil virke sporende paa den opvoksende Slægt. Man indvende ikke, at jeg i mine Fordringer til Landbrugets Kvinde opstiller et uopnaaeligt Ideal. - Det er dog den Vej, vi skal. Lad være, at de fleste Damer endnu ofrer altfor megen Tid til at læse om Kærlighed, der findes dog nogle, der ønsker fuldt ud at dele Mandens Interesser, og kan de ikke naa paa praktisk Vis at yde ham den højst fornødne Hjælp, vil de blot ved at søge de fælles Interesser være ham og sig selv til stor Opmuntring i Kampen for Tilværelsen. -
Den omtalte Bog fremtræder indbunden i smukt Udstyr, til den billige Pris af 2 Kr., ikke l Øre for Siden, og saa har man endda de mange Figurer gratis, hvoraf henved Halvdelen skyldes selve Forf. Bogen henvender sig til Landmænd, men ogsaa Gartnere vil kunne høste Udbytte af den; Skovbrugere har alt Dr. Boas’s Forstzoologi. Bogens Brugbarhed øges i væsentlig Grad ved en let overskuelig Nøgle til Bestemmelse af Skadedyr, overordentlig praktisk, saa vidt muligt ordnet efter Værtplanterne, og denne Tabel vidner lige som Tegningerne og det øvrige Indhold om Forf.s Omhu. Bogen fordrer ingen zoologiske Forkundskaber, er i god Forstand Folkelig og vil sikkert fremme Interessen for Naturen. Landbrugsministeriet har Ære af til Fordel for Landbruget at have udsendt den flittige Gransker, der hermed fuldt ud har ydet Vederlag for sine Rejsers Udgifter. Det viser sig, at Landhusholdningsselskabet har udsendt ikke mindre end 40 nyttige og billige Landboskrifter. Man mangler dog en Fortegnelse over disse, der saa let kunde være vedføjet. Der findes ogsaa nyttige Insekter, der kunde fortjene Forf.s interesse i lignende praktisk Form og tilsvarende taktfuld Begrænsning. Endelig vilde mange ogsaa gladelig modtage en lille Bog om Menneskets Husfæller i By og paa Land.
Bogen kunde være tilegnet Emil Rostrup, Fruens Svigerfader, Doctor honoris causa, en af de meget faa danske, der er berømt i Udlandet, han, hvis „Flora” hos mangen skønjomfru har aabnet Sansen for vor Natur, han, der som Pasteur for de smitsomme Dyre-Sygdomme, paa Plantepatologiens Omraade har ydet Jord-, Have- og Skovbrugeren Grundlaget for Plantens forebyggende Sundhedspleje, og som har kaldt de danske Landbrugsbotanikere til Live.
Det bør endnu tilføjes, at ogsaa Byens Kvinder vil have Glæde og Nytte af Bogen. Har man f. Eks. Bladlus paa Potteplanterne, lærer Sofie Rostrup, hvorledes de kan udryddes uden Tobaksrygning, Men er De, Frue eller Frøken, paa denne, varme Sommerdag i Besøg paa Landet, kunde De ikke medbringe nogen bedre Gave til Vært og Værtinde end „Vort Landbrugs Skadedyr”.
