« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Verdensudstillingen
At tale om det store Palads med dets Hundredaarsudstilling vilde være at vove sig ind paa at skrive det 19de Aarhundredes Kunsthistorie, i det mindste for Frankrigs Vedkommende. Den vil blive skrevet og bliver til dels alt nu skrevet af de forskellige lærde, der holder Foredrag over Kunst paa Udstillingen. Professor Lafenestre, Forfatteren af Louvre-Kataloget, den Mand, der i de senere Aar har arbejdet paa at ordne Malerisamlingen i Louvre, paa en let overskuelig Maade, som vi skylder, at de italienske Mestre findes med Lethed, og som i Vinter har ordnet den hollandske, hører desværre ikke til de Mænd, der holder Foredrag i det store Palads . . . Jeg undte det store Publikum at høre ham. Han læste derimod i Juni Maaned paa College de France over fransk og udenlandsk Kunst paa Udstillingen, for at give sine Tilhørere en Ledetraad. Formodentlig vil vi faa hans fulde Beretning i Revue des deux Mondes. Desværre gik jeg Glip af hans Foredrag om vor egen Kunst. Af Kammeraters Optegnelser ser jeg, at han havde omtalt Joakim Skovgaards Kunst meget varmt, særlig fremhævet hans Dagligstue som fint følt og fuldendt (exquis, delicieux, tout-à-fait,
éxtraordinaire).
Han havde talt om Krøyer, Hammershøj; den sidste interesserede ham særlig, Viggo Johansen. Han anerkendte den alvorlige Stræben efter Sandhed, der findes hos vor nyeste Kunst, selv hvor den undertiden antager en mindre tiltalende Form . . . Det var jo ikke dansk Kunsthistorie, han gav, men Vejledning til at se paa de Billeder, der var sendt.
Det er lærerigt at se den Række Arbejder fra forskellige Tider, som de franske Kunstnere har sendt ind. Udstillingen giver et Overblik, som man ikke senere vil kunne faa uden ved at rejse om i Landet. Den har i det hele en opdragende Karakter, og den, der kommer for at lære, vil ikke kalde den „Humbug”.
Palais des Congrès, Kongrespaladset, er dog maaske den interessanteste Bygning. Ikke i og for sig, thi den er en stor Kasse og skal, efter hvad Frederic Passy sagde forleden, være meget skrøbelig. Saa skrøbelig, at man har anmodet Publikum om ikke at gøre for meget Spektakkel, ikke at samle sig i store Klynger, „men sidde pænt stille,” og meget andet. Akustikken er meget slet i de store Sale, der rummer 1000 Mennesker, og daarlig nok i dem, der rummer 250. De mindre Sale er gode.
Her samles Aarhundredets Arbejde som i et Brændglas. Foruden de 150 officielle Kongresser, der holdes her, er der talrige andre. Amerikanerne har indrettet en Ecole internationale, en Sommerskole, i Palais des Congres. Der holdes Foredrag paa Engelsk om, hvad der er at se paa Udstillingen, og Deltagerne bliver saa om Eftermiddagen viste rundt paa Udstillingen af Foredragsholderen. At blive Medlem af Foreningen koster 25 frcs. . . . Man faar et vist Antal Billetter til Udstillingen, en Uges Undervisning, tager Del i Udflugter og selskabelige Sammenkomster og faar Rapporten om alle Møderne. Bliver man længere end en Uge, kan man faa Adgang til længere Tid mod en mindre Betaling.
I Stuen i samme Palads udstiller forskellige Foreninger Billeder af deres Bygninger, Beretninger om deres Virksomhed ligger nedenunder. Undertiden hele Værker, smukt indbundne, lænkede til Bordene. Undertiden Smaahæfter og Annoncer, beregnede paa at blive tagne med af Publikum. Flere Assuranceselskaber giver saaledes et smukt Kort over Udstillingen med deres Adresse paa.
Her findes den internationale Fredsforenings Udstilling, der omfatter Litteratur, Vaaben, ældre og nye Kugler. Der findes Billeder o. m. m. Krupp har en Miniatur-Udgave af et Rekonvalescenthjem. Madame Vincent af L’Egalité udstiller en halv Snes Bind Avisudklip om Kvindesagen, o. s. v.
o. s. v.
Alle Kongresser bliver dog ikke holdte her. Kunstnerne holder deres paa Kunstakademiet. Flere holdes i Universitetets Sale, eller i de mange store Skoler, der nu staar tomme i Ferien.
