« Tilbage til søgeresultaterne
Af et Privatbrev fra Peking
28. Maj.
Kære Fader.
Vi har i tre Dage boet i et Hotel (et sveitsisk Hotel, der ligger tæt ved den franske Gesandtskabsbygning) for at være sammen med andre Europæere. Hjemme var vi omgivne af lutter Kinesere, der viste sig saa fjendtlige, at min Mand maatte opgive at gaa til sine Forretninger.
I Morges vilde jeg netop foreslaa, at vi skulde vende tilbage til vort eget Hus, da vi fik at vide, at Bokserne havde ødelagt Jernvejen fra Peking til Tientsin, sat Ild paa Stationen og hugget Hovedet af Togføreren, der var en Europæer. I Hotellet her er Forvirringen stor. Man har anbragt en Stige, hvorpaa Kvinder og Børn kan naa over til den franske Gesandtskabsbygning, der er sat i Forsvarsstand.
Ærlig talt vilde jeg foretrække, at Slynglerne angreb os, forudsat, at de vilde hugge os alle ned paa en Gang. .... som det nu er, er det ikke til at udholde. - - - Hvad Morgendagen vil bringe, aner vi ikke. Dersom du ikke hører oftere fra mig saa maa du vide, at vi alle er huggede ned. Thi hvis disse Bander tager fat for Alvor, vil ikke en blive i Live. - - - - Kære Fader, tak for alt, hvad du har været for mig! Jeg sender dig tusinde Kys.
