« Tilbage til søgeresultaterne
Tjenestepigesagen
Fru Redaktør!
Tjenestepigerne har faaet deres eget Blad og har derved ligesom indtaget en fastere Stilling. Det kan maaske derfor undskyldes, at man tager Sagen op paa ny, til Trods for at der allerede er talt og skrevet en Del derom.
Det er om de to Artikler i „Tjenestepigernes Blad” Nr. 2, „En Husmoders Forslag” af D. H. og „Hvor meget koster en Tjenestepige om Maaneden?” jeg kunde have Lyst til at sige et Par Ord, om da De, Fru Redaktør, vil laane mig Plads dertil.
Man maa være D. H. taknemlig for hendes Forslag, om ikke af anden Grund, saa fordi hun til Dato er den eneste Husmoder, der er fremkommet med et virkeligt Program; Fordringen om et saadant er jævnlig bleven opstillet fra Tjenestepigernes Side; et andet er, om hun ikke turde være gaaet for vidt i sin Imødekommenhed.
Af alle de Krav, der fra først af blev stillede - jeg siger udtrykkelig fra først af - thi efterhaanden er Fordringerne stegne noget, var der i Grunden kun to, som vakte Forargelse, nemlig Overbetalingen og den bestemte Fritid midt paa Dagen. Hvad Overbetalingen angaar, er den vist af de Ting, der tager sig værst ud paa Afstand. I ethvert ordentligt Hus, - det vil her sige et Hus, hvor Husarbejdet søges fordelt paa en for Pigen saa bekvem Maade som muligt, - og af de Huse er der dog sikkert mange - vil Overbetalingen i Virkeligheden komme til at spille en ringe Rolle; thi at man efter et Selskab eller en større Hovedrengøring kom til at betænke sin Pige med en Ekstradusør, var dog nok til at overkomme, og i de Huse, hvor Husmoderen ikke har den fornødne Omtanke og Dygtighed i den omtalte Retning, vilde Overbetalingen kun blive en passende Klemme paa hende til at tage sig sammen; en 12 Timers Arbejdsdag er tilstrækkelig lang, selv om Husgerning ved sin skiftende Art vel ikke virker fuldt saa trættende som Sy- eller Fabrikarbejde i den tilsvarende Tid. - En Undtagelse turde de saakaldte Herskabshuse dog danne, Huse, som er indrettede paa større Selskabelighed og som af den Grund har større Folkehold; i saadanne Huse betales for det første som Regel ogsaa en betydelig højere Løn, og det større Folkehold skaffer lettere det enkelte Tyende Adgang til Frihed; om det derfor vilde være klogt at fastholde Kravet om Overbetaling i den Slags Huse er vel et Spørgsmaal; det kunde tænkes, at det vilde indvirke paa den, netop af de specielle Hensyn, højere Løn. -
Kommer vi derimod til Spørgsmaalet om den fastsatte Fritid, saa maa jeg erklære mig ganske uenig med D. H. 1)
Hver anden Søndag fri fra Kl. 2 (fra først af var det Kl. 3) er kun ret og billigt.
En ugentlig Friaften2) er der heller ikke noget at indvende imod - forøvrigt begæredes den paa Tjenestepigernes oprindelige Program, saa vidt vides, kun i den Uge, hvor Frisøndagen ikke faldt) - kun maa Dagen ikke være forud fastslaaet.
1) § 2 i hendes Forslag lyder saaledes: Hver anden Søndag fri fra KL. 2 Eftm.
2) § 3: En forud fastsat Dag ugentlig skal Pigen have fri fra Kl. 6 Eftm., selv om hendes normale Arbejdsdag gaar til Kl. 7 Eftmd.
Der kan selv følgelig tænkes de Forhold, hvor Madmoder og Pige i al Venskabelighed kan enes om at forlægge den en Gang fastslaaede Aften; men det kunde ogsaa tænkes, at en - lad os sige - paastaaelig Pige holdt paa den bestemte Aften som sin Ret, og Byrden kom da til at hvile uforholdsmæssig tungt paa Husmoderen, som hvor Husstanden bestaar af flere Personer, er nødt til at tage Hensyn som hun ikke altid kan gøre Pigen Rede for, men som kan være lige saa berettigede som Hensynet til denne; man holder jo ogsaa Pige for i paakommende Tilfælde at have en Stedfortræder.
Jeg tror, man stod sig ved i begge Parters Interesse; at blive enige om, at lade § 3 lyde paa en ugentlig Friaften, med særlig Aftale for hver Uge. At Husmoderen saa kunde søge at lempe sig, saaledes at Pigen i en Maaned eller to, hvis det gjaldt om f. Eks. at høre en Række Foredrag, deltage i Gymnastik eller anden Undervisning, kunde faa den samme Dag i Ugen fri, blev saa en Sag imellem dem; men enhver Husmoder ved vist, hvor vanskeligt, for ikke at sige umuligt, det er for hende selv, blot en Maaned igennem at tage sig fri en bestemt Aften i Ugen; det forekommer mig, der ikke burde lægges yderligere Baand paa hende.
Det samme gælder til en vis Grad § 4. 3)
3) § 4. Desuden skal hun have fri en forud fastsat Time daglig inden for den normale Arbejdstid.
Anm. Efter Overenskomst kan dog denne Fritime henlægges fra den ene Dag til den anden, naar blot det samlede Antal Fritimer inden for den normale Arbejdstid bliver, henholdsvis 6 eller 7 Timer ugentlig, efter som Pigen har fri Søndag eller ej.
Dog maa jeg først her tillade mig at gøre D. H. min Kompliment; thi det er ved denne § og dens Anmærkning lykkedes hende saa at sige at slaa to Fluer med et Smæk; at skaffe Pigen et samlet Antal Formiddagstimer fri og at sikre Husmoderen mod den Risiko, at Pigen midt paa en Vadske-, Stryge- eller større Rengøringsdag forlader Arbejdet for at tage sin lovhjemlede Fritid.
I og for sig er der intet at indvende imod en Times Fritid i Dagens Løb - egentlig finder jeg, det er en vis indre Tilfredsstillelse for en Husmoder, naar Reglen er, at Pigen har en saadan Hviletime - Spørgsmaalet er for mig derfor kun: hvad skal hun have Lov til at bruge den til ? Denne Fritime har nemlig ogsaa vokset sig stærkere. Hvis jeg ikke husker meget fejl, udtalte Frk. Christensen paa et af de første Møder angaaende Tjenestepigesagen, at denne Time kunde lægges, som det passede Herskabet.
Paa Dansk Kvindesamfunds Møde udtalte hun, at Ønsket, var 1 ½ Time om Dagen, helst midt paa Dagen, saaledes at Pigen kunde gøre sine Indkøb ved Dagens Lys; mærkelig nok opponerede ingen af Talerne herimod. Og D. H. støtter altsaa Fordringen gennem sit Forslag. Nu stiller det sig virkelig saaledes for mig - hvis jeg opfatter Sagen forkert, skal jeg med Glæde tage mine Ord i mig igen - at denne Fritime midt paa Dagen kan blive en utaalelig Byrde for mangen Husmoder, at sige, hvis Pigen skal have fuld Dispositionsret over den, d. v. s., til at blive hjemme eller gaa ud, ganske som hun vil; og hvis hun bliver hjemme, om hun da, som i Amerika, vel er hjemme, men ikke til Stede for Husets Folk.
I et Hus, hvor Husstanden bestaar af 5 à 6 Personer, og hvor man kun har en Pige, vil Husmoderens Morgen indtil Frokost som oftest være optagen af Husgerningen, enten hun nu hjælper Pigen eller hun besørger de fornødne Indkøb. Før Kl. 12 ½ à 1 kan man ikke regne, at alt Morgenarbejde og Opvadsk efter Frokost er forbi for begges Vedkommende.
Hvis Pigen saa regelmæssig skal have en Time eller halvanden fuldstændig fri, fra 1 ½ til 3 f. Eks., vil Husmoderen blive afskaaren fra at røre sig ud af Huset, idet der i et københavnsk Hjem med flere Personer maa være nogen til at lukke Gangdøren op. Enhver Husmoder, der bor i en af Byens Forstæder eller paa Broerne, vil saaledes aldrig nogen Sinde kunne komme ind til Byen, da dette umuligt kan udrettes i Løbet af 1 ½ à 2 Timer. Selvfølgelig mener jeg ikke, at Husmoderen nødvendigvis skal bruge hver Formiddag til Byture, men hun maa være berettiget til, til enhver Tid at kunne være Herre over sine Bevægelser i saa Henseende, og hun maa have Ret til at lægge Pigens Fritid paa den Tid af Dagen, hvor det passer, ikke alene hende selv, men ogsaa Husets Orden, Spisetid o. s. v. og til at fordre, at hun i den Tid lukker op, i Fald det ringer.
Det er maaske i denne Forbindelse ikke overflødigt at henlede Opmærksomheden paa, at det jo i Virkeligheden ikke alene er et Spørgsmaal mellem Husmoder og Pige, men at det strækker sig ind i mange Forhold, over hvilke Husmoderen i alt Fald foreløbig ikke er Herre. Men, som sagt ser jeg for sort paa § 4, skal de glæde mig at blive bibragt et lysere Syn paa den.
Mit Indtryk er i det hele, at der er taget for lidt Hensyn til de hæderlige Husmødre, som efter deres Evne har stræbt at opfylde de nu opstillede Krav, længe førend disse kom frem. Lovene bør gøres saa rummelige, at der er Plads til, at §8 4) i „En Hus moders Forslag” ikke skal opfattes alt for rigoristisk i de Huse, hvor man behandler sin Pige ordentligt; det kommer dog til syvende og sidst i dette Forhold som i saa mange andre - ja maaske endnu mere - an paa en gensidig Velvilje og Hensynsfuldhed.
4) § 8: Enhver Pige, der er Medlem af Tjenestepigeforeningen, skal, naar hun fæster sig bort, give sit tilkommende Herskab et Eksemplar af Lovene og erklære, at hun betragter sig som fæstet efter de deri fastsatte Regler.
Man hører nu ofte - netop fra de bedre Husmødre - Udtalelser om at de sidst af alt vil have en Pige fra Fagforeningen og derved tvinges til at gøre, hvad de hidtil har gjort af en god Vilje og - „hvad skal man gøre med en langsom eller uvillig Pige? skal hun betales ekstra for sin Langsomhed eller Uvilje?”
Ja, det Spørgsmaal lader jeg gaa videre, og da jeg ser, hvor vidtløftig jeg alt har været, maa jeg lade det andet Spørgsmaal bero til næste Gang.
Deres
