« Tilbage til søgeresultaterne
May Whright Sewall
Formanden for det internationale Kvinderaad er Datter af en frisindet og lærd Teolog og Mediciner i Milwaukee, Wisconsin. Hun blev opdraget og undervist af sin Fader sammen med en eneste Broder. De to Søskende delte alt, Leg og Arbejde, Sorger og Glæder. En Dag fik de Lov til at gennemse deres Faders Kollegiehefter fra Yale Universitet. Den lille Pige klappede i Hænderne af Glæde ved Tanke, at hun selv engang kunde opnaa at blive lige saa lærd som Faderen; men Broderen slog hende koldt Vand i Blodet med den Bemærkning, at hun paa Grund af sit Køn slet ikke kunde faa Adgang til Universitetet. Hun blev rasende; og Faderen beroligede hende da med at love hende, at han skulde give hende en lige saa god Undervisning, som Professorerne i Yale kunde præstere. Hun paa sin Side gav ogsaa et Løfte som hun indfriede, da hun i 1882 sammen med sin Mand, en elskværdig og dygtig Pædagog, oprettede en Latinskole for Piger i Byen Indianopolis. Mrs. Sewall er desværre senere(1895) bleven Enke, men fortsætter sit ufortrødne Arbejde for at højne Kvindens Stilling.
Det viste sig snart, at Mrs. S. ved Siden af en ualmindelig Kundskabsfylde besad særlig Evne til at organisere. Hun kom derved til at indtage en fremragende Stilling i den smukke By, hvor hun blev Sjælen i mangfoldige Foretagender, saaledes en Kunstforening og en Kvindeklub, der paa Aktier opførte en stor Bygning, som blev en meget rentabel Forretning. Allerede i sit Hjem havde hun lært at beundre de tapre Kvinder, der kæmpede for deres Søstres Rettigheder; hun og den fine, aristokratiske Rachel Foster, gift Avery, stillede sig til Disposition for de gamle Førere, Susan Anthony og Cady Stanton, og var navnlig virksomme, da det internationale Raad blev dannet i Washington 1888. Begge var de bøjeligere, mere opportunistiske end de stejle gamle Puritanere, som havde begyndt Kampen; og det lykkedes dem derfor ogsaa at iværksætte en Sammenslutning af de tre store Stemmeretsforeninger, der i over en Menneskealder havde set skævt til hinanden, mens de dog arbejdede for selv samme Sag. Snart sluttede ogsaa en Mængde andre Kvindeforeninger sig til det nationale Raad, og Mrs. Sewalls Energi stillede sig endnu større Maal. Ved Kvindekongressen i Chicago var hun i høj Grad den bærende Kraft. Fra Morgen til Aften var hun i Aande samfulde otte Dage igennem, var alle Vegne den ledende, i Delegeretmøder, Sektionsmøder og store offentlige Møder saa vel som ved selskabelige Sammenkomster; hun syntes at have ti Mænds Kraft og en Aandsnærværelse uden Lige. Efter Kongressen holdt hun Sommeren igennem Salon for alle fremmede Kvindesagsvenner og erhvervede sig derved et personligt Kendskab til de evropæiske Ledere, som vel næppe nogen anden. Intet er derfor mere naturligt, end at Formandsvalget er faldet paa hende; og som vore Læsere ved, har hun ogsaa i Paris hævdet sig som den, der bedre end de fleste formaar at samle Mennesker og faa dem til at arbejde sammen. Dette beror naturligvis for en Del paa hendes personlige Egenskaber og store Viljekraft, men dog ogsaa væsentlig derpaa, at hun forstaar at tjene en Sag og sætte alle personlige Hensyn til Side for dens Skyld. Vi bringer paa et andet Sted i Bladet nogle Brudstykker af en for hende meget karakteristisk Tale fra Londonerkongressen i Fjor.
