« Tilbage til søgeresultaterne

Til Kvindelig Læseforening

Af: Magdalene Thoresen

« Se emneord

Ved Aabningen af de nye Lokaler den 1ste Oktober 1900.

(Velvilligst overladt Red. af Forfatterinden.)

 

Frem ! er det store Samfundsord - fra famlet Skridt paa knudret Jord

til aabne, lyse Veje.

Frem-Skridt, Frem-Gang, Frem-Færd,

er Kundskabslivets delte Værd - og hver Del et Særeje.

 

Thi hvad vi vandt, kan gjemmes hen,

og det kan deles ud igjen,

saa tyst som ingen aner;

en Skjærv af Aandens rene Guld

kan samle hele Haanden fuld,

og aabne nye Baner.

 

Thi Fremfærd er et magisk Ord!

Saa tit det skifter Maal og Spor,

det løfter nye Kræfter.

Fra Skridt til Gang - fra Gang til

Færd,

beviser Sagens gode Gjærd

det Maal man tragter efter.

 

Vi ved det her, i festlig Stund,

hvor svag den var, hin første Grund,

som bar vort Samfunds Mærke.

Dog vandt det frem - fra Agt til Agt,

ved Viljens Mod og Haabets Magt,

thi dem gjør Troen stærke.

 

Det gjaldt at lyse over Land!

Det gjaldt at løfte Kvindens Stand

med Agt for hvad hun tænker,

Det gjaldt at aabne hendes Blik

med større Syn for Livets Skik,

den ingens Ret forkrænker. . .

 

Som der blev stævned, bar det frem.

Der blev lukt op for mangt et Hjem,

som før stod tankebunden.

Og der blev flyttet ud og ind,         

blev fostret Tanker - skiftet Sind, -

til der kom Lys i Grunden.

 

Da fødtes Trang til større Maal,

thi drikke med af Livets Skaal,

var hvad de alle vilde.

Og Kvindens Samfund vokste godt.

Det gav sin Bydning tit og trot    

og ingen kom for silde.

 

Der er et Ord, som passe kan

til dette Samfunds gode Stand :

„det blomstrer”, kan man sige.

Thi Blomstring er det rette Ord,

naar Kraft og Vilje sammen bor

med Evnen til at stige.

 

Og denne Evne blev en Magt!

Hint Frø - i svunden Tid nedlagt,

blev fredet glad og gjerne!

Og derved er det vokset frem

til over dette nye Hjem,

at staa som Ledestjerne.

 

Thi denne Stjerne er en Krans

af Kvindekløgt og Skjønhedssans,

og Fremfærds rige Virke. –

Som fordum bygges her endnu

med Kvindekraft og Kvindehu

paa Aandens store Kirke.

 

Saa lad det lysne over Land!

Thi her er Kvinde - her er Mand

fuldt ud hinandens Lige. -

Gud have Tak for hvert et Hjem,

som Mand og Kvinde elsker frem

i Aandens lyse Rige!

« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner