« Tilbage til søgeresultaterne
Efter at den alvorlige Del af Sammenkomsten var forbi, glædede man sig over ved det festligt dækkede Tebord at se det ny, smukke Service, som en af vore Venner og Velyndere lige havde skænket.
Dansk Kvindesamfunds Københavnskreds
Dansk Kvindesamfunds Københavnskreds
afholdt Mandag den 15. sin første Klubaften for Vinteren.
Efter at Formanden, Frøken Anne Bruun havde budt velkommen, aflagde Frøken Anna Hjort Beretning om Indsamlingen til Dronning Margrethes Minde under den Form, som aftaltes
ved Fællesmødet i Odense.
Bidrag var indkomne fra Nørresundby, Odder, Odense, Ringkøbing, Rønne, Sorø, Vejstrup, tilsammen 92 Kr., fra Københavnskredsen 140 Kr.50 Øre; i alt 232 Kr. 50 Øre.
Et Medlem havde med gavmild Haand skænket 100 Kr.*), en anden 20,
en tredje 14,50 o. s. v. –
*) Senere har endnu 2 andre Medlemmer givet 100 Kr. til samme Formaal.
Til Aftenens Sammenkomst var Danske Kvindeforeningers Valgretsudvalg indbudt. I et langt og interessant Foredrag skildrede Fru Louise Nørlund Udviklingen af Spørgsmaalet om kommunal Valgret for Kvinder.
I Rigsdagssamlingen 1886-87 var det første Gang for i Tinget. Det vedtoges af Folketinget, men nedslagtedes paa den sørgeligste Maade af Landstinget. „Da Landstinget formener, det hverken vil være i Kvindernes eller Samfundets Interesse, at der tildeles dem Valgret, gaar det over til Dagsordenen,” var Plougs Forslag. Og da der udtaltes Tvivl om, at Kvinderne i det hele ønskede kommunal Valgret, svarede Kvinderne ved i tusindvis*) at slutte sig til Dansk Kvindesamfunds Adresse. Aaret efter dannedes Foreningen for Kvinders Valgret.
*) Som man vil erindre, fik Adressen ikke mindre end 20,000 Underskrifter.
I Aar 1889 gjorde Sagen et Skridt fremad, idet Venstres Reformparti optog den paa sit Program. I 1896 sluttede Folketingsmand Meyer sig paa Socialdemokratiets Vegne til den. I 1893-94 og i 1895-96 var Sagen paa ny fremme i Rigsdagen, men mødte samme Medfart i Landstinget.
I 1898 indbragte Indenrigsminister Bardenfleth et Lovforslag, sigtende til en Omordning af den københavnske kommunale Valglov. Her var ikke en Gang Tale om Kvinderne.
Da indgik 19 Kvindeforeninger med et Andragende til Regering og Rigsdag om, at man i det indbragte Lovforslag vilde medtage skatteydende Kvinder som Vælgere, og Folketinget indsatte en Paragraf herom i Lovforslaget, der blev vedtaget i dette Ting, forhandlet i Landstinget og nu modtaget med uventet Velvilje.
Som vi ved, gik det dog i Staa, og det paa Grund af en uvedkommende Sag - Spørgsmaalet om Valgcensus.
Hvad er der nu at gøre? Det kvindelige Valgretsudvalg havde konfereret med Indenrigsministeren, der stillede sig velvilligt til Sagen, men ikke mente, at han selv burde tage den op.
Fru Nørlund opfordrede til at sætte en kraftig Agitation i Gang over hele Landet. Valgretsforeningen var villig til at skaffe Foredragsholdere til alle de Foreninger, der maatte ønske saadanne. Det var ogsaa ønskeligt, om der i Aften kunde komme en livlig og saglig Diskussion i Gang.
At Emnet var brændende, var let at se, og et stort Antal Medlemmer deltog i Diskussionen, men til noget Resultat førte den ikke. Ikke heller fremkom noget særligt nyt ud over det allerede kendte. Da den politiske Valgret blev trukken frem, hævdede Fru Nørlund med megen Styrke, at det kun vilde forplumre Spørgsmaalet at sammenkoble de to Ting. Ikke heller bør vi særligt trække den gifte Kvinde frem.
Vi skal koncentrere os og blot fordre det, der ikke kan nægtes os: kommunal Valgret paa samme Betingelser som Mændene. Det maa være det første Skridt.
