« Tilbage til søgeresultaterne

Et Skrædderkursus

Af: Catharina Strandbygaard

« Se emneord

Dansk Kvindesamfund i Ringkøbing har i Aar haft den heldige Idé at oprette et Skrædderkursus i Ringkø­bing. - Sagen har slaaet udmærket an, og den har tiltrukket sig den al­mindelige Opmærksomhed, hvad der efter Udfaldet var i høj Grad beretti­get. Det gode Resultat skyldes vel væsentlig Frk. Steffensens udmærkede og dygtige Ledelse, dertil kommer hen­des vindende Personlighed, ved hvil­ken hun forstaar at vække Damernes Lyst og Interesse for Arbejdet.

I „Dansk Kvindesamfunds” Skræddersyningskursus her i Byen deltog 25 Elever (hvoraf 20 betalende, Re­sten Fripladser, som „Dansk Kvinde­samfund” betalte). Kursuset varede 6 Uger. Eleverne var delte i 4 Hold, hvoraf 2 Hold havde Dagkursus med 3 Timers Undervisning hver anden Dag, Betalingen derfor var 15 Kr. - de an­dre 2 Hold havde Aftenkursus med 2 Timers Undervisning hveranden Af­ten, Betalingen derfor var 10 Kr. - De 2 første Uger optoges af Snitmønstertegninger, hvor Undervisningen er systematisk.

Eleverne lærer at tage Maal og tegne Mønstre og slutter med at tegne Fortegninger til senere Brug. Der klippes smaa Modeller af Liv og Neder­dele, og Eleverne faar forskellige Møn­tre til senere Brug, lige som de ogsaa lærer at anvende deres Livmønstre til derefter at lave Mønstre til Kra­ver, Bluseliv og Reformunderliv.

Eleverne syr eget Arbejde; de min­dre øvede begynder med at klippe og sy en Bomuldskjole og derefter enten en ulden Kjole, en Barnekjole eller en Drengedragt, hver efter sit Behov. - Flere af Eleverne medbragte Kjo­ler til Omsyning. En Elev f.Eks. syede en af sine egne Kjoler om til sin yngre Søster efter først paa egen Haand at have taget Maal og tegnet Mønster til hende. Foruden de omsyede Ting er der paa dette Kursus syet 13 Bomuldskjoler, 7 uldne Kjoler, 6 Kjoler af Cheviot eller Hvergarn, 7 Bluseliv, 6 Reformunderliv, 1 Trøje, 4 Barnekjoler og 2 Drenge­dragter.

Eleverne har en Del Hjemmearbejde, idet Timerne paa Kursuset mest optages af Undervisning.       Dog er Hjemmearbejde nødvendigt, for at Ele­verne kan opnaa saa meget i den forholdsvis korte Tid. I Kursuset deltog baade gifte og ugifte Damer fra By og Land; og de forskelligste

Samfundslag var repræsenterede, baade Fruer og Tjenestepiger, velstillede og uformuende. Efter Kursusets Slutning var der en lille Udstilling af de for­færdigede Ting i Højskolehjemmets Sal. Udstillingen var godt besøgt, og man hørte ikke andet end rosende Udta­lelser, og der var almindelig Forbav­selse over, at der var naaet saa me­get i den forholdsvis korte Tid, og blandt de besøgende hørte man sta­dig det Ønske fremsat: „Blot Kur­suset vil blive gentaget næste Aar, saa vi ogsaa kan faa et med.” -

Blandt andet ytrede en ung Kone det samme Ønske til mig. Jeg blev en Del forbavset ved at høre det, da jeg vidste, hun et helt Aar havde lært Skræddersyning.

Men hun svarede mig: ,,Jeg har nok lært at sy, men ikke lært at klippe, overhovedet ikke lært at udføre noget paa egen Haand.”

Det er netop den store Fejl, som Syjomfruerne begaar mod deres Ele­ver i Almindelighed, de benytter dem til at sy Skoning, Kantebaand paa o. s. v., men lærer dem ikke at klippe eller sy en Dragt paa egen Haand. - Dette Kursus har som sagt til­trukket sig Damernes Opmærksomhed her paa Egnen; det har gavnet Kvinde­samfundet, idet Folk ser, at „Dansk Kvindesamfund” her har udrettet no­get almennyttigt - noget, der har praktisk Betydning; man faar Øjet op for, at det ikke alene er nogle uprak­tiske Teorier og Utopier, der ikke kan komme det almennyttige til gode, som besjæler „Dansk Kvindesamfund”; og jeg tror, at hvis andre Kredse vilde tage denne eller lignende Gerning op, vilde det blive til Gavn for „Dansk Kvindesamfund”.