« Tilbage til søgeresultaterne

Aguacates

Af: Johanne Monrad

« Se emneord

I „Kvinden og Samfundets sidste Nummer findes en fornøjelig Beret­ning om Sydfrugtudstillingen. Kun erklærer Meddeleren sig fallit med Hensyn til Kendskabet til ovenstaaende Frugt. Maaske det kunde interessere en og anden at høre den lidt nærmere beskrevet. Ganske vist maa jeg ogsaa af gode Grunde, erklære mig fallit med Hensyn til dens Plads i Botanikken. Men Frugten selv kender enhver, der har levet i Troperne og lært at sætte Pris paa dens Velsmag. Man skulde nu ikke af det noget forkomne Eksem­plar, der fandtes paa Udstillingen, kunne danne sig en Forestilling om den i dens Velmagt. Den ligner i sit Udvortes nærmest en af vore stør­ste Pærer, f. Eks. Grev Moltkes, ogsaa i Farve, men er noget slankere formet. Dermed hører imidlertid og­saa Ligheden op. Skallen kan træk­kes af som af en kogt Kartoffel; in­denfor findes saa den spiselige Del af Frugten, en hvidgrønlig fast og dog blød Masse, som omslutter en temmelig stor og haard uspiselig Sten. Den spises saa med Salt og Peber til Smørrebrød, og har en ejendommelig Aroma, som det ikke er let at give nogen Forestilling om; dens Konsistens er nærmest som Stolen i en Ærteskok, men fastere. Jeg tør ikke benægte, at Aguacates er det rigtige botaniske Navn; paa de spansk-vestindiske Øer og i Mexico kaldes den „avocates”, paa de engelske og danske Øer „Allegitepære”. Det sidste er rimeligvis en Fordrejelse af „Alligatorpære”; under dette Navn findes den i Websters engelske Lexikon og henføres der under Laurus persea.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder