« Tilbage til søgeresultaterne
Gennem hollandske Briller
(Vor hollandske Korrespondent har tilsendt os et Nummer af „De Amsterdammer Weekblad”, hvor følgende Artikel forekommer) :
Efter at have fortalt saa meget godt og efterfølgelsesværdigt om de danske Kvinder, maa det nok, tillades mig at paapege, hvad vi, efter min beskedne Mening, har indrettet saa uendelig langt mere praktisk.
Hvorledes Kvinder der har et saa aabent Blik for Samfundets mangeartede Brøst, kan føle sig tilfredse med en saa mangelfuld Indretning af, hvad der er deres eget specielle Omraade, er mig en Gaade.
Kasernesystemet er det almindelige med Hensyn til Bolig i København. Sædvanlig bor i hvert Hus 6 til 8 Familier, som allesammen benytter samme Trappe og Gangdør.
I alle de større Huse findes en Portner, der skal aabne og lukke Gangdøren, og som skal sørge for Trappernes Renholdelse, men enten det nu er saa, at disse Herrer finder det skadeligt for Sundheden, eller at de snildt beregner, at Vaskningen er spildt Møje, efterdi Trapperne hurtigt bliver snavsede igen - sikkert er det, at de Trapper, som jeg i København har maattet løbe op og ned ad, slet intet Spor viste af nogensinde at have været vaskede.
Man ser meget sjældent Løbetæpper paa Trapperne. Det er allerede stort, hvis der en enkelt Gang findes Linoleum, men hermed har man ogsaa gjort Fyldest for den Del af Huset. –
At vaske Gaderne og Husets Ydre vilde være altfor naragtigt, synes man. Derfor maa vor Herre sørge.
Gaderne bliver kun fejede af det offentlige, og jeg er ondskabsfuld nok til at tilføje: netop derfor har de en stadig Belægning af Snavs. Og hvad Snavs er, ved man først, naar man har set Københavns Gader i Snevejr.
Husene ere i Almindelighed meget grimme, store, firkantede Kaserner uden Stil og Skønhed, graa, kedelige, uhyggelige.
Og Indtrykket af Uhygge bliver stærkere derved, at Gardinerne ikke, som hos os, hænger lige ned for Vinduet.
For Værelserne er det derimod en stor Fordel, at saa meget Lys og Sol kan strømme ind.
De fleste danske, jeg traf, der havde besøgt vort Land, havde modtaget de vidunderligste Indtryk af vor Renlighed.
En Herre sagde om Lørdagmorgenen i Holland:
„Man ved ikke sine levende Raad. I Huset kan man ikke blive, thi man bliver jaget bort af Tjenestepigerne, der under et farligt Spektakkel, rykker alt fra Plads, som de paa nogen Maade kan slæbe med sig, og siden slaar løs derpaa. Hele Huset er vendt op og ned. Ikke et Sted, hvor man kan finde Fred, og om man, dreven af Nøden, tager sin Tilflugt til Gaden, venter der En endnu større Kvaler. Gaderne er forvandlede til rivende Fosser, hvor man neppe kan undgaa at drukne.”
Hvad vilde den gode Herre have sagt, om han havde kunnet se vor Foraarsrengøring ?
Foruden i Husene og paa Gaderne, synes de Danske ogsaa i et andet Tilfælde at lide af Vandskræk. I de fleste Huse findes ikke Spor af Badeværelse. Man synes, som desværre saa mange Steder hos os, at betragte det som en Luksusgenstand. Ikke heller findes der i København ret mange offentlige Badeanstalter. Paa mine gentagne Spørgsmaal kunde jeg aldrig opdrive mere end en for Damer, og der maatte jeg sædvanligt vente, indtil min Tur kom.
Endvidere finder jeg en Fejl i den københavnske Byggemaade. Naar man er kommet vel op af den fælles Trappe, kommer man til Lejlighedens Yderdør, og naar denne aabnes, kommer man ind i en meget lille Entré (saadanne brede Gange og store Vestibuler, som i vore større Huse, har jeg aldrig set i København). I denne findes Døre til de forskellige Værelser, men saa vidt jeg har kunnet se, aldrig en til Køkkenet. En Følge heraf er, at naar det ringer, maa Pigen løbe igennem en hel Række af Værelser for at lukke op.
I de fleste danske Huse ligger Værelserne i Række og sædvanligt staar Dørene aabne fra den ene Stue til den anden. Dette giver selvfølgelig et vist Indtryk af Rummelighed, især om Vinteren, naar det daarlige Vejr holder En inde, og man kan gaa fra Værelse til Værelse uden at passere Gangen. Men nu ved jeg ikke saa nøje, om min hollandske Ryg ikke kunde taale at have saadan et gabende Rumfang liggende bag sig. Sikkert er det, at jeg altid lukkede min egen Dør og befandt mig bedst derved.
Men min største Anke overfor de danske Huse gælder dog Køkkenet. Ofte mørkt, med daarlig Ventilation tjener det tillige til at vaske i. Sommetider har Familien en Vaskekælder fælles, som de kan bruge en Gang hver 6te eller 8de Uge. Rummelige, praktiske Rækker til Spande og Krukker mangler fuldstændig, saa at disse ofte maa staa opstablede i den trange Gang udenfor. Og ofte er denne saa mørk, at man løber Fare for at falde og brække sine Ben over dem. Om vel ventilerede Spisekamre er der næsten ikke Tale. Skabe i Væggen findes heller ikke. Nu ser det vel ret hyggeligt ud med alle Tallerkener i den aabne Række, men helt appetitligt er det ikke, saa meget som det ryger og damper i et Køkken. Selvfølgelig kan hver Tallerken vaskes af, inden den bruges, men hvor megen spildt Tid er det ikke!
Herskerinden over dette Omraade ser heller ikke saa appetitlig ud, som hendes hollandske Kollega.
Den danske Tjenestepige er ikke klædt i en smuk, lys Bomuldskjole med en koket, lille, hvid Kappe paa Hovedet, men i Reglen er hun mørkt paaklædt, ofte til og med i ulden Kjole. Til hendes og den danske Husmoders Ros maa jeg dog sige, at det indvendige af Husene ser meget rent og pænt ud.
Saa grundige Rengøringer, som vore, kender man dog, til Lykke for de danske Herrer, ikke til; derfor behøver man heller ikke saa stort Tjenerskab. Helt praktisk synes det mig, at Soveværelserne ikke er tapetserede, men malede, og derfor ofte kan vaskes over med Svamp og Sæbe. Stuerne er i Reglen enkelt møblerede, men hyggelige.
Enkelhed, det er de Danskes mest karakteristiske Egenskab. Den trænger igennem overalt. Saaledes koster det den danske Hustru langt mindre Hovedbrud end hendes hollandske Søster at sammensætte Dagens Spiseseddel. Middagen er meget enkel og bestaar kun af to Retter, hvoraf den første er en Slags Grød eller Suppe. De danske Fruer har en vidunderlig Evne til at variere dette Tema: Grød, Risengrød, Kærnemælksgrød, Byggrød, og jeg ved ikke hvad! Hver Dag kan man overraskes med en ny Sort Grød, men det forunderligste af alt er dog den danske Nationalret, Øllebrød, en Slags Ølsuppe med Rugbrød, og hvortil man spiser Fløde og Sild - en Sammenstilling, hvortil en hollandsk Mave først maa vænne sig. Anden Ret er saa Kød eller Fisk (man har udmærket Fisk i Danmark) med Kartofler. Grøntsager spises mere sjældent. Men til Kødet faar man en Mængde søde Sager.
Den nationale Drik er bajersk Øl, og dette er rigtignok ogsaa udmærket.
Paa den meget enkle Middagsmad bødes der ved en varm Ret til Frokost. Da faar man ogsaa Smørrebrød, der varieres i det uendelige.
En Mave af den almindelige Slags kan dog ikke holde det ud mellem Frokost og Middag, mellem Kl. 11 og 5, og derfor faar man ofte Te ved 3-Tiden. Til sidst spiser man til Aften Kl. 9, og dermed er Listen færdig over Husmoderens daglige Anstrengelser til Bedste for Deres Mave!
