« Tilbage til søgeresultaterne
Forslag til Lønningslov for Telegrafvæsenet
Den nu gældende Lønningslov for Telegrafvæsenet stammer fra 1889. Den er altsaa kun 11 Aar gammel og maa dog siges allerede at være forældet. Dels har der indenfor Telegrafvæsenet fundet en saadan Udvikling Sted, at de Forhold, der laa til Grund for Lovens Bestemmelser, er ganske forandrede, dels er der indtraadt en Prisforhøjelse paa de vigtigste Livsfornødenheder, som nødvendiggør en Forbedring af Lønningsforholdene.
At et Lovforslag med dette Formaal er indgivet af Regeringen til Rigsdagen maa hilses med Glæde. Det er blot Skade, at Glæden, for Kvindernes Vedkommende da, i hvert Fald kun kan være meget blandet.
Der foreslaas følgende Lønningsforhøjelser :
1ste Lønningsklasse. Begyndelseslønnen, der hidtil har været 3,200 sættes til 4400. For hvert fjerde Aar Tillæg af 400 Kr.
2den Lønningsklasse. Lønningerne foreslaas fordelte mellem 4 Satser, nemlig 3600, 3000, 2800 og 2600 Kr. med Alderstillæg af 300 Kr. for hver 4 Aars Tjeneste i Klassen.
3dje Lønningsklasse er delt i to Afdelinger. I den øverste foreslaas Lønnen forhøjet fra 2000 til 2400 med Tillæg af 200 Kr, for hvert 4de Aars Tjeneste. Til denne Klasse hører Telegrafkontrollører, Ingeniørassistenter og Bestyreren af Imprægneringsanstalten i Sorø. .
Den anden Afdeling, til hvilken hører Telegrafister, er delt i 3 Klasser.
1. Klasse aarlig Lønning 1800 Kr.
2. Klasse:
mandlige. ....... 1400 „
kvindelige ....... 1200 „
3. Klasse:
mandlige......... 900 „
kvindelige ....... 750 „
Hertil kommer for alle et Alderstillæg af 200 Kr. for hver fire Aars Tjeneste.
Hidtil har for de mandlige Telegrafister gældt 5 Lønningssatser fra 1000 til 1800 Kr. og for de kvindelige 3 Lønningssatser fra 800 til 1200.
I 4de Lønningsklasse er optaget Telegrafbudene og de faste Arbejdere. Disse er inddelt i 4 Klasser og oppebærer i København fra 800 til 1250 Kr. aarlig, udenfor Hovedstaden noget mindre. Dette foreslaas udjævnet, saa at Begyndelseslønnen for alle bliver 800 Kr.
Dette er Lovforslagets Hovedindhold.
Imidlertid mangler der et væsentligt Punkt. I Lønningslov af 1872 staar, at Mænd og Kvinder har lige Adgang til Ansættelse i Telegrafvæsenets Tjeneste, altsaa ere ligestillede. Maaske er denne Paragrafs Eksistens bleven glemt i Praksis, men det er dog godt at den staar der, og for de kvindelige Telegrafisters Skyld beder de meget om at den maa blive staaende.
Lovforslaget indeholder en Nyhed, for saa vidt at mandlige og kvindelige Telegrafister er slaaede sammen i samme Lønningsklasse, og det Princip er sikkert rigtigt, men hvorfor svække det gode Tilløb, som her er gjorte ved indenfor samme Klasse at dele Lønnen en mandlig og en kvindelig? Jo, siges der i „Bemærkninger til Lovforslaget”, der bør som hidtil være en Forskel i
Lønningsvilkaarene for mandlige og kvindelige Funktionærer, thi til hine stilles langt større Fordringer i Henseende til tekniske Kundskaber og Arbejdsevne, ligesom ogsaa den Omstændighed, at de mandlige Telegrafister som Regel ere Familieforsørgere, bør tages i Betragtning”.
Det sidste Argument er desværre ingen Nyhed for os - men mon Telegramdrengene, der skal have 50 Kr. mere end Damerne, ogsaa er Familieforsørgere? Imod det første kan siges, at om der stilles mindre fordringer til tekniske Kundskaber hos Kvinden, saa stilles der i Reglen større Fordringer til hendes Arbejdsevne, idet hun jo bliver sat til det mest opslidende Arbejde ved Apparaterne.
Med Hensyn til de tekniske Kundskaber vilde det være heldigt for de kvindelige Aspiranter, om de fik Lov til at deltage i Statens Kursus for de mandlige Aspiranter, saaledes at de ligesom tidligere underkastede sig samme Prøve. Dog fordres der ogsaa nu, at de skal underkaste sig en Prøve i Teknik, tilstrækkelig for Tjenesten og mere omfattende end før. De kvindelige Aspiranter vilde sikkert være modtagelige for samme Kundskabsmasse, da de som Regel kun antages, naar de har Præliminæreksamen med Udmærkelse eller derhen imod.
Til Lovforslaget i sin Helhed kan siges, at det er en mærkelig „Forbedring” saaledes at tage fra de smaa og give til de store. De første fire Aar maa de mandlige Telegrafister paa den laveste Lønningsgrad nøjes med 100 Kr. mindre end de nu har, og de kvindelige med et Fradrag af 50 Kr. Og dog tales der saa smukt i „Bemærkninger til Lovforslaget” om, hvor „absolut nødvendig” en Forbedring af Lønningsvilkaarene er, „da det med de hidtidige Lønninger er forbundet med de største Vanskeligheder at leve gældfrit under de nuværende Prisforhold, selv om de daglige Udgifter begrænses til det nødvendigste.”
Ministeren tænker her nærmest paa de gifte; men mon ikke ogsaa de unge Kvinder har haft vanskeligt ved at klare sig med 800 Kr.s Indtægt, og nu vil Ministeren under Navn af Lønningsforbedring yderligere reducere den lille Løn!
Staten burde dog holde sig for god til, som mange private Forretningsmænd, at basere Foretagender paa „unge Piger, der har deres Ophold i Hjemmet”.
Det er ogsaa en Fejl, at de kvindelige Telegrafister kun kan opnaa anden Klasses Lønning, ikke kan blive Telegrafister af første Klasse (og hvorfor skulde en kvindelig Telegrafist, der egnede sig til det, ikke ogsaa kunne blive Overtelegrafist og Telegraf bestyrer?) da de i Stedet for at opnaa Fremgang stadig gaa mere og mere tilbage, idet unge Mennesker, som de muligvis selv har uddannet, efter nogle Aars Forløb vil komme til at staa som deres Overordnede.
Der er ingen Grund til, at Kvinder, der har Evner, ikke skal have Lov til at erhverve sig videregaaende tekniske Kundskaber. Det kan de jo ikke nu, og det er derfor intet Under, at de bliver tidligere opslidt end Mændene. Disse gaar over i de mageligere, mere indbringende Stillinger, mens Kvinderne maa blive i de meniges Rækker og gøre disses mere trættende Arbejde.
Desværre har vi Kvinder ingen Stemme i Tinget, men vi haaber og venter, at vore Venner der maa kunne drive igennem, at den foreslaaede Forbedring ogsaa kommer de kvindelige Telegrafister tilgode.
At faa gennemført Princippet: samme Løn for samme Arbejde, mon det vilde være ganske umuligt?
I Forslag til Lønningslov for Postvæsenet staar i § 18: „Kvinder have lige Adgang med Mænd til at oplæres og ansættes i Statens Tjeneste ved Postvæsenet”.
Hvorfor ikke være lige saa retfærdig imod Telegrafisterne?
